Lys og helbred

Lys spiller en vigtig rolle for vores helbred og indvirker på vores humør og velbefindende.

Dagslyset og variationerne i dagslyset er bestemmende for de farver, vi ser, det styrer vores vitale kropsfunktioner og har også indflydelse på vores humør.

Lys indvirker på vores limbiske system, som udgør den dybere, ældre del af hjernen, der registrerer følelser, som f.eks. frygt, glæde, tryghed, stress og angst. Disse følelser påvirkes af de ydre sanseindtryk, vi møder. I den sammenhæng er syn og hørelse de vigtigste sanser. Tænk bare på film og scenografiske effekter. Lys og lyde kan resultere i hvile, ro og afslapning, men også angst og stress.

Lys har indvirkning på vores humør og velbefindende. Reduceres de lysmængder vi får, kan det give anledning til depressioner, stress og vinterdepressioner (SAD). Lys anvendes derfor også aktivt til behandling af personer med vinterdepression. Pt. lider ca. 10 % af befolkningen på vore breddegrader af vinterdepression i større eller mindre grad.

SAD
Meget tyder på, at vi er mest modtagelige for lys om morgenen. Eksempelvis behandles SAD-patienter bedst og mest effektivt ved eksponering for intenst lys om morgenen. Også demens kan bedres vha. stærkt lys om dagen. Generelt vil alle have godt af lys med høj intensitet, gerne dagslys, men kun om dagen. Flere undersøgelser peger på, at patienter kommer sig hurtigere, har lavere dødelighed og bruger mindre smertestillende medicin, hvis de befinder sig i et lyst rum med sydvendte vinduer, end hvis rummet er mørkt og har nordvendte vinduer.

Det har i øvrigt vist sig, at astronauter, der udsættes for varierende dagsrytmer (f.eks. 90 timers sol derefter 90 timers mørke osv.), mister deres evne til at koncentrere sig. Også blinde mennesker kan få alvorlige søvnproblemer, hvis nethinden fjernes, idet de lysfølsomme gangliaceller på den nederste del af nethinden, som sender signaler til koglekirtelen, når de modtager lys, er væk.

 

Relaterede emner:

• Lyskvalitet