Lysmængde og lysfordeling
Ligesom der er stor forskel på, hvor meget lys de forskellige lyskilder udsender, kan lyskildernes lysfordeling, dvs. hvordan og i hvilke retninger lyset udsendes, variere.
Lyskildens størrelse har betydning for både lysfordeling og krav til fysiske dimensioner i armaturet. Størrelsen kan være afgørende for, hvilke anvendelser en lyskilde egner sig til.
Lysmængde
For mange lyskilder angives den mængde lys, en
lyskilde udsender, ved dens lysstrøm. Dette gælder for de lyskilder, der
ikke er såkaldt retningsbestemte. Betegnelsen retningsbestemt
anvendes om lyskilder, der udsender lyset i en bestemt
hovedretning, såsom reflektorpærer.
Mens den typiske lysmængde for en almindelig sparepære eller halogenlyskilde til en arbejdslampe eller over et spisebord ligger mellem 600 og 1.200 lumen, kan lysmængden fra de lyskilder, der anvendes i kontorarealer og fabrikshaller eller til vejbelysning være mange gange større. Lyskilder til vejbelysning ligger typisk fra 3.000 til 8.000 lumen.
Lysmængden betegnes i nogle sammenhænge den nominelle lysstrøm. For de lyskilder, der kræver indbrænding, er den nominelle lysstrøm lig med den lysmængde lyskilden udsender umiddelbart efter indbrænding af lyskilden. I daglig tale anvendes desuden begrebet lumenpakke for lyskildens lysmængde.
For retningsbestemte lyskilder, f.eks. halogenlyskilder og metalhalogenlamper med indbygget reflektor, angives lysmængden ved den lysstyrke, der udsendes i lyskildens hovedretning, dvs. lige under lyskilden, hvis denne er direkte nedadlysende.
I dette udsnit af et datablad er angivet en lysstrøm på 2.900 lm for et lysstofrør på 28 W. Datablad: Philips.
Indbrænding
Nogle lyskilder når først deres maksimale lysstrøm, efter at de
har været tændt i et antal timer. Det gælder f.eks. lysstofrør som kræver
indbrænding i ca. 100 timer. For mange lyskilder
gælder desuden, at lysstrømmen falder med levetiden.
Den lysstrøm, der oplyses i datablade og lyskildekataloger, er lyskildens lysstrøm efter eventuel indbrænding.
Når man udfører beregninger af et belysningsanlæg i et lokale med et eller flere armaturer, indgår lysstrømmen fra de lyskilder, som anvendes i armaturerne som en væsentlig parameter i beregningen. For LED-armaturer er det dog typisk hele armaturets lumenpakke, som er interessant og ikke den enkelte LED-lyskilde. Dette er fordi LED'ernes lysudbytte ikke er uafhængigt af armaturet, og således ikke kan måles for sig.
Lysfordeling
Lyset fra en halogenpære med indbygget reflektor er
rettet og udsendes inden for en bestemt vinkel, der kan være mere
eller mindre smal afhængig af reflektorens
spredningsvinkel. Lyset fra lysstofrør udsendes i næsten
alle retninger.
En lyskildes lysfordeling har betydning for, hvordan vi oplever lyset, og om lyset når derhen, hvor vi har behov for det. Når man skal vælge armatur og lyskilde til en bestemt opgave, bør man overveje hvilken type lysfordeling og dermed lyskilde, der vil egne sig bedst til opgaven.
Selv om en lyskilde ofte er placeret i et armatur, skal man være opmærksom på, at nogle lyskilder blænder mere end andre. Små, kraftigt lysende lyskilder, som for eksempel stifthalogenpærer, reflektorlyskilder og LED'er, giver ofte et skarpere og mere blændende lys end sparepærer og lysstofrør og kræver i nogle sammenhænge en bedre afskærmning for ikke at give generende blænding.
Relaterede emner:
Andre artikler under Kunstlys
- Introduktion
- Introduktion til lyskilder
- Lyskilders egenskaber
- LED (lysdioder)
- Gløde- og halogenglødelyskilder
- Lysstofrør og kompaktlysstofrør
- Sparepærer
- Udladningslamper
- Øvrige typer lyskilder, herunder induktionslamper
- Introduktion til armaturer
- Armaturets bestanddele
- Armaturets lysfordeling
- Reflektorer og afskærmning
- Armaturtyper
- Armaturdesign