Introduktion
Lys (og skygge) er intet uden form, farve og tekstur, som kan reflektere eller transmittere lyset. Lysets formgivende eller modellerende egenskaber er koncentreret om lysets retning, karakter og skyggedannelse i genstand og detalje.
Lysets sammensætning af direkte lys og diffust lys har betydning
for skyggetegningen og opfattelsen af form og detaljer i de
objekter, vi omgiver os med.
Under forudsætning af, at der er lys nok, kan vi opfatte former og
detaljer. Denne proces foregår i hjernen, som bearbejder synsindtrykkene.
Vores evne til at opfatte formede enkeltheder eller detaljer kaldes
formsansen og er
afhængig af flere forhold vedr. både vores syn og de fysiske
forhold.
Belysningen har betydning for vores opfattelse af form og tekstur, idet
synssansen tolker lysheder, skygger og glans. Disse faktorer
bestemmes af lysets retning, og lyset er derfor en afgørende
forudsætning for, hvordan dimensioner, form og tekstur
opleves.
Gode
synsbetingelser kræver et passende forhold mellem lys og skygge
uden generende kontraster. En passende kombination af diffust og
rettet lys er ofte den optimale løsning, og udfordringen er at
finde den rette balance, så kontrasterne mellem lyse og mørke
områder ikke virker generende. For at skyggedannelsen bliver
entydig og formtegningen bedst mulig, er det desuden vigtigt, at
lyset har en hovedretning.
Skyggetegningen afhænger fuldstændig af
lyset, som enten er rettet (tv.), diffust (m.) eller en kombination
af de to (th.). Fotos: DCL.
Formtegning, skygge og glans
Formen på enhver rumlig genstand opfattes som følge af enten
skyggetegning eller glanstegning. På lyse overflader vil det være
skyggetegningen, der har størst betydning. På mørke overflader vil
glanstegningen være mest synlig. I de fleste tilfælde opfattes form
ved en kombination af skygge og glans.
Belysningen bør ikke været for rettet, da det vil frembringe
hårde skygger. Belysningen bør heller ikke være for diffus, så
lysets formtegnende egenskaber går tabt, hvilket resulterer i et
meget kedeligt lysmiljø (DS/EN 12464-1 Afsnit 4.6.3).
Figuren herunder viser skyggetegningen for diffus belysning,
afgrænset belysning og parallelt lys. I praksis skal de to
ekstremer, dvs. helt rettet og helt diffust, undgås. Dog kan
næsten parallelt lys være velegnet til fremhævelse af små genstande
og tekstur, ligesom næsten diffust lys kan være egnet til belysning
at større rumflader. Skyggetyper, der ligger i et område mellem de
to yderområder, vil være alment brugbare. I de tilfælde, hvor der
ønskes formende skygger, vil et forhold omkring 4:1 mellem det
direkte og det indirekte lys være passende.
Skyggetegning som følge af diffus, afgrænset og rettet belysning. Figur: Sophus Frandsen/DS700.
Jo flere nuancer en skygge har, jo bedre kan vi opfatte en form.
En svag skygge giver ikke tilstrækkelig information, ligesom mørke
og skarpe skygger uden bløde overgange mellem lys og skygge gør det
svært at opfatte formen.
Tekstur
Skygger og reflekser giver ofte betydelig information om en
overflades tekstur. Lysstråling som rettes, så skyggerne viser
teksturen, beskriver som regel overfladen på en måde, der er let at
tolke for synssansen.
Flerdobbelte skygger
Flerdobbelte skygger som følge af rettet belysning fra mere end en
position bør undgås, da det kan virke visulet forstyrrende (DS/EN
12464-1 Afsnit 4.6.3). Flerdobbelte skygger kan også optræde i
LED-armaturer med mange adskilte punktlyskilder.