Introduktion

Lys (og skygge) er intet uden form, farve og tekstur, som kan reflektere eller transmittere lyset.  Lysets formgivende eller modellerende egenskaber er koncentreret om lysets retning, karakter og skyggedannelse i genstand og detalje.

Lysets sammensætning af direkte lys og diffust lys har betydning for skyggetegningen og opfattelsen af form og detaljer i de objekter, vi omgiver os med.

Under forudsætning af, at der er lys nok, kan vi opfatte former og detaljer. Denne proces foregår i hjernen, som bearbejder synsindtrykkene. Vores evne til at opfatte formede enkeltheder eller detaljer kaldes formsansen og er afhængig af flere forhold vedr. både vores syn og de fysiske forhold.

Belysningen har betydning for vores opfattelse af form og tekstur, idet synssansen tolker lysheder, skygger og glans. Disse faktorer bestemmes af lysets retning, og lyset er derfor en afgørende forudsætning for, hvordan dimensioner, form og tekstur opleves.

Gode synsbetingelser kræver et passende forhold mellem lys og skygge uden generende kontraster. En passende kombination af diffust og rettet lys er ofte den optimale løsning, og udfordringen er at finde den rette balance, så kontrasterne mellem lyse og mørke områder ikke virker generende. For at skyggedannelsen bliver entydig og formtegningen bedst mulig, er det desuden vigtigt, at lyset har en hovedretning.

 

Skyggetegningen afhænger fuldstændig af lyset, som enten er rettet (tv.), diffust (m.) eller en kombination af de to (th.). Fotos: DCL.

 

Formtegning, skygge og glans
Formen på enhver rumlig genstand opfattes som følge af enten skyggetegning eller glanstegning. På lyse overflader vil det være skyggetegningen, der har størst betydning. På mørke overflader vil glanstegningen være mest synlig. I de fleste tilfælde opfattes form ved en kombination af skygge og glans.

Belysningen bør ikke været for rettet, da det vil frembringe hårde skygger. Belysningen bør heller ikke være for diffus, så lysets formtegnende egenskaber går tabt, hvilket resulterer i et meget kedeligt lysmiljø (DS/EN 12464-1 Afsnit 4.6.3).

Figuren herunder viser skyggetegningen for diffus belysning, afgrænset belysning og parallelt lys. I praksis skal de to ekstremer, dvs. helt rettet og helt diffust, undgås. Dog kan næsten parallelt lys være velegnet til fremhævelse af små genstande og tekstur, ligesom næsten diffust lys kan være egnet til belysning at større rumflader. Skyggetyper, der ligger i et område mellem de to yderområder, vil være alment brugbare. I de tilfælde, hvor der ønskes formende skygger, vil et forhold omkring 4:1 mellem det direkte og det indirekte lys være passende.

 

Skyggetegning som følge af diffus, afgrænset og rettet belysning. Figur: Sophus Frandsen/DS700.

 

Jo flere nuancer en skygge har, jo bedre kan vi opfatte en form. En svag skygge giver ikke tilstrækkelig information, ligesom mørke og skarpe skygger uden bløde overgange mellem lys og skygge gør det svært at opfatte formen.

Tekstur
Skygger og reflekser giver ofte betydelig information om en overflades tekstur. Lysstråling som rettes, så skyggerne viser teksturen, beskriver som regel overfladen på en måde, der er let at tolke for synssansen.

Flerdobbelte skygger
Flerdobbelte skygger som følge af rettet belysning fra mere end en position bør undgås, da det kan virke visulet forstyrrende (DS/EN 12464-1 Afsnit 4.6.3). Flerdobbelte skygger kan også optræde i LED-armaturer med mange adskilte punktlyskilder.

Relaterede emner:

• Skygger
• Tekstur og glans