Fysiske modeller
Skalamodeller anvendes normalt i forbindelse med undersøgelser i løbet af designprocessen og til demonstrationsformål ved møder med bygherre og bygningsansvarlige.
Skalamodellerne kan tilpasses og skaleres på en måde, så de kan bruges til at forudsige dagslysniveauer og rumlig distribution af lyset med tilstrækkelig nøjagtighed. Dette er muligt, da skalaen ikke har indflydelse på, hvordan lyset opfører sig.
Simulering af solpositioner og
himmelforhold
For at kunne simulere forskellige solpositioner og himmelforhold
på et givent tidspunkt af året har institutter, arkitekt- og
ingeniørskoler såvel som nogle lysdesignere bygget
himmelsimulatorer, der gør det muligt for forskere og designere at
teste dagslysforholdene i en bygning med en stor grad af
nøjagtighed. Dette gør det muligt for arkitekter at bygge mere
fleksible modeller, der kan inkorporere justerbare elementer, så
der kan testes alternative designforslag. Forholdsvis nøjagtige
himmelsimulatorer er tilgængelige på nogle
uddannelsesinstitutioner.
Himmelsimulator på det schweiziske Federal Institute of Technology i Lausanne (EPFL). Simulatoren kan gengive alle eksisterende standard eller statistiske himmel modeller. En sjettedel af himmelhvælvet simuleres af 25 lamper og hele hemisfæren (baseret på Peter Tregenzas model af 145 himmelzoner) kan genskabes vha. seks-step scanning. Foto: Astrid Espenhain.
Enklere såkaldte spejlbokshimmelsimulatorer, der kan forudsige dagslysniveauer for situationer med overskyet himmel er tilgængelige på mange arkitekt- og ingeniørskoler rundt om i Europa. Nogle skoler har også mere sofistikerede solsimulatorer, der kan teste solafskærmingsudstyr og vurdere obstruktioner fra omkringliggende bygninger.
![]() |
![]() |
![]() |
Kunstig himmel og solsimulator i spejlrum på Det Kongelige Kunstakademis Arkitektskole i København. Fotos: Werner Osterhaus.
![]() |
![]() |
Himmel- og solsimulator hos lysdesigner Peter Andres i Hamborg. Fotos: Werner Osterhaus.
Med integration af mere avanceret teknisk udstyr i dagslyssimulatorer og eksisterende bygninger, f.eks. et videokamera kalibreret til luminansmålinger, kan byggeforskere og arkitekter analysere fundamentale problemstillinger vedr. visuel komfort, især blænding. Disse emner har længe været behandlet temmelig intuitivt ved beregning, procedurerne har været meget tidskrævende eller kun mulige med højteknologisk computerudstyr.