Det synlige lys består af elektromagnetiske bølger. zoom Grundviden om lys og belysning omfatter viden om, hvad lys er, vores oplevelse af det og hvilke parametre og basale begreber, …
zoomTændt lygte i skumringslys. Foto: Silla Herbst. Lyset og dets karakter er afgørende for opfattelsen af dimensioner, materialer, teksturer, detaljer, farver med videre. Lyset …
Det hvide lys fra solen inde- holder alle farver. Foto: Silla Herbst. zoom Uden lys ville der ikke være liv på jorden. Vi er afhængige af lyset og behøver lys for at kunne se. Øjnene…
Både solens lys og lyset fra kunstige lyskilder indeholder elektromagnetiske bølger i det synlige spektrum. Repræsentationen af de forskellige bølgelængder varierer, hvilket …
Lyset fra solen indeholder elektromagnetisk stråling ved forskellige bølgelængder. Det synlige lys er kun en ganske lille brøkdel af den samlede stråling fra solen. Både for dagslys og kunstlys gæ…
Farvegengivelsesindekset for en lyskilde bestemmes ud fra 8 standardfarver. zoom Farvegengivelse relaterer sig til lysets evne til at gengive farver. Farvegengivel…
En lyskildes evne til at gengive farver angives ved et farvegengivelsesindeks, også kaldet et Ra-indeks. Dagslys har et Ra-indeks (Rendering Average Indeks) på 100 og gengiver således fa…
Visse situationer kræver, at lysets farvegengivende egenskaber er så gode, at man kan bedømme og sammenligne farver. I andre tilfælde er farvegengivelsen underordnet. For at kunne foreta…
Både en farves spektrale refleksion og den spektrale sammensætning af det lys, der rammer farven, er afgørende for, hvordan en farvet flade ser ud. Det er væsentligt, at farver&…
En lyskildes evne til at gengive farver afhænger af den spektrale sammensætning af det udsendte lys og angives med et Ra-indeks mellem 0 og 100. Beregning af et Ra-indeks tager derfor udgangspunkt …
Et CR-diagram knytter sig til en bestemt lyskilde og indeholder information om, hvordan lyskildens gengivelse af forskellige farver afviger fra en ideallyskildes. CR-digrammet er et m…
Varme lysfarver har farve- temperaturer under 3.300 Kelvin, mens farvetemperaturen for kolde lysfarver er over 5.000 Kelvin. Hvis farvetemperaturen er mellem 3.300 og 5.00…
Farvetemperaturerne for de lyskilder, vi almindeligvis anvender til belysning ude og inde, er forskellige. Nogle typer lyskilder, som for eksempel LED, lysstofrør fås både i varme, neutrale …
Lysfarven påvirker vores indtryk af omgivelserne. Når der er tale om hvidt lys, tilpasser vores øjne sig dog hurtigt lysets farvetone. Vores visuelle system har en evne til i en vis udst…
Lysfarve og lysniveau har betydning for vores opfattelse af omgivelserne. I den forbindelse er det vigtigt at lysfarven i et lokale er tilpasset både aktiviteter og belysning…
Den korrelerede farvetemperatur for en lyskilde angiver den temperatur, som en ideel temperaturstråler skal have, hvis lyset fra de to lyskilder skal have samme lysfarve. I nogle sa…
Definitionen af lysets farvetemperatur knytter sig til temperaturen af et såkaldt absolut sort legeme. Farvetemperaturen af en lyskilde er defineret som den temperatur, som et …
zoomAlt hvad vi omgiver os med reflekterer lyset i større eller mindre grad. Foto: Astrid Espenhain. Lyset reflekteres eller transmitteres af forskellige genstande i vores omgivelser, f.e…
Reflektans er et udtryk for, hvor meget lys en flade tilbagekaster. Reflektansen (eller refleksionsfaktoren) bestemmes som forholdet mellem den reflekterede lysstrøm fra en flade og den lysstrøm, d…
Refleksionen fra en overflade kan være mere eller mindre spejlende afhængig af, hvor blank eller ru den er. Man skelner mellem forskellige former for refleksion: spejlend…
Nogle materialer er helt lystætte, mens andre, som f.eks. glas og gardiner, er mere eller mindre gennemsigtige og transmitterende. Ligesom ved refleksion skelner man mellem ren trans…
Gulvets farve reflekteres i loftet. Kilen på Frederiksberg. Foto: Astrid Espenhain. zoom Hvordan lyset fra en overflade reflekteres, afhænger i høj grad af det materiale, overfladen bes…
Refleksioner og spejlinger i blanke og spejlende overflader kan være generende, bl.a. fordi de reducerer synligheden af arbejdsobjekter og lignende. Såkaldt refleksblænding…
Det kan ikke altid lade sig gøre at måle reflektansen af en flade. Somme tider kan en tilnærmet måling være tilstrækkelig. Reflektansen er et udtryk for forholdet mellem den reflekterede lys…
Lys (og skygge) er intet uden form, farve og tekstur, som kan reflektere eller transmittere lyset. Lysets formgivende eller modellerende egenskaber er koncentreret om lysets retning, karakter o…
Lysets hovedretning er bestemmende for, om glans og skygger virker formtegnende eller blot distraherende. Bedst mulige kontraster kan opnås ved at have fokus på; den retning,…
Ved analyse af form og skyggetegning kan det være en fordel at opdele skyggerne i et antal funktionsbestemte kategorier. I artiklen 'Lyset i rummet og lyset på tingene' definerer arkitekten S…
Uanset hvor vi retter blikket hen, møder vores øjne en rigdom af detaljer. Formsansen knytter sig til vores evne til at opfatte formede enkeltheder eller detaljer. Hver detalje er bestemt ved…
Hvis man skal se fine detaljer og små kontraster, kan det være nødvendigt at anvende forstørrelsesglas. Foto: Højager Belysning. Billedet må udelukkende benyttes i undervisningssam- …
Kontraster kan være store eller små og afhænger af mange faktorer, herunder lysets indfaldsretning. Buler i en blank overflade fremstår tydeligt, hvis fladen belyses af et storfladearmatu…
Synssansen opfatter ikke luminanser på samme måde under alle forhold. Hvis der findes meget store luminansforskelle i synsfeltet, vil kontrasten blive forstærket. Med ordet kontrast fors…
Kontrastfølsomhed er betegnelsen for øjets evne til at skelne kontraster. Kontrastfølsomheden aftager med alderen. Det samme gælder vores evne til at fokusere, hvilket betyder, at detaljer og konture…
Ved kontrastblænding forstås den følelse af ubehag og eventuel nedsættelse af synspræstationen der opstår, hvis der er en stor kontrast, dvs. store luminansforskelle, mellem nærliggende flader. Hv…
Begrebet kontrastreduktion knytter sig til vurdering af kontrast. Man sammenligner den kontrast man har med den størst mulige kontrast, man kan opnå, hvis belysningen er perfekt. Ved meg…
Weber-Fechners lov beskriver forholdet mellem den netop registrerbare luminansforskel og baggrundsluminansen. I belysningsteknisk sammenhæng er kontrast et udtryk for forskellen mellem …
Blænding kan forekomme på flere måder, som her på grund af spejlinger. Foto: DCL. zoom Blænding er et af de største belysningsproblemer i arbejdsmiljøet, og viser sig bla. ved, at lys…
Ubehagsblænding skal begrænses på arbejdspladser og i mange andre sammenhænge. Derfor indeholder standarder for belysning som regel såkaldte blændingsgrænser. I den europæiske stand…
Beregning af blænding er relativt kompliceret og sker i dag vha. computerprogrammer til beregning af belysning. Grundlaget for den blændingsberegning, der i dag anvendes i flere belysningsber…
Lysstrømmen er den samlede mængde lys, som udsendes fra en lyskilde. Figur: Silla Herbst. zoom Lysstrømmen er et mål for den samlede mængde synligt lys, der udsendes fra en lyskilde,…
En lyskildes lysstrøm angives i lumen og fremgår som regel af lyskildens emballage. I tabellen herunder ses eksempler på lysstrøm fra forskellige lyskilder. Lyskil…
Enheden for lysstrøm er lumen, som forkortes lm. Enheden for lysstrøm kan udledes af enheden for lysstyrke, idet man i formlen Φ = I·ω indsætter enheden for lysstyrke: I = 1 cd og …
Begrebet lysstrøm anvendes ofte i datablade for lyskilder og angiver, hvor meget lys lyskilden udsender. Uanset om lyset udsendes i én eller flere retninger, er lysstrømmen altså et mål for den sa…
En lyskildes lysudbytte beregnes ud fra oplysninger om lyskildens effektforbrug og lysstrøm. Lysudbyttet kan nemt beregenes ved hjælp af formlen η = Φ / P hvor Φ er lysstrø…
Stråling ved forskellige bølgelængder i det synlige område giver forskellige lysindtryk og opfattes forskelligt af øjet. Den samlede mængde energi, en lyskilde udsender, kaldes strå…
Den samlede lysstrøm fra en lyskilde (eller et mindre armatur) måles i en såkaldt fotometerkugle eller i et fotogoniometer Teorien bag en fotometerkugle forudsætter en tom kugle, hvis inderside er…
Lysstyrken er den mængde lys, der udsendes fra en lyskilde i en bestemt retning. Figur: Silla Herbst. zoom Lysstyrken er et mål for, hvor meget lys, der udsendes i en bestemt retning, dv…
Lysstyrken angives i candela og fremgår for nogle typer lyskilder af lyskildens emballage. I tabellen herunder kan du se eksempler på lysstyrken fra forskellige lyskilder. &…
Enheden for lysstyrke er candela, som forkortes cd. 1 cd svarer omtrent til lysstyrken fra et almindeligt stearinlys. Candela er en grundlæggende SI-enhed i det Internationale Enhedssystem (Sys…
For retningsbestemte lyskilder, som for eksempel reflektorlyskilder, er det lyskildens lysstyrke der angives, når man i databladet giver oplysninger om lyskildens lysmængde. Den lysstyrke der figu…
Lysstrømmen fra en lyskilde udsendes sjældent jævnt i alle retninger. I nogle retninger udsendes meget lys, i andre næsten intet. Definitionen af lysstyrke er lysstrøm pr. rumvinkel. Dvs.…
