Samspillet mellem dagslys og kunstlys

Kunstlyset som supplement

En bevidst udnyttelse af dagslyset kan give store energibesparelser. Samtidig har dagslysforholdene stor betydning for vores velbefindende. Kunstlyset kan altså passende betragtes som supplement til dagslyset. 

I de nordiske lande, hvor dagens længde varierer meget henover året, fra ca. 7 timer om vinteren til 18 timer i om sommeren, og overgangen mellem lys og mørke varierer fra 4-7 timer, er vi afhængige af kunstlyset i store dele af året.

Vi skal udnytte dagslyset optimalt og samtidig sørge for, at kunstlyset bliver det rigtige supplement til dagslyset i overgangsperioderne - morgen og aftentimerne. Dertil kommer at kunstlyset skal fungere bedst muligt som selvstændig belysning.

 

lr-40-20-10-jan-fugl-kunstlys-suppl-westminster-coll-high.jpg lr-40-20-20-jan-fugl-suppl-kunstlys-arbejdspladser-high.jpg

Tv. Kunstlys som supplement til dagslys. Th. God fordeling mellem dagslys og kunstlys. Westminster College, London, SHL architects. Fotos: Jan Fugl.

 

Når dagslyset er utilstrækkeligt, skal vi kunne supplere med kunstig belysning. Placeringen af den kunstige belysning kan være forskellig afhængig af lokalets anvendelse og indretning. I mange tilfælde vil kunstlyset bestå af armaturer, som er jævnt fordelt i lokalet og bidrager med en jævn almenbelysning.

Den jævne almenbelysning har kun få ulemper og vil i dybere rum bidrage til at reducere blænding fra vinduerne. Ulemperne er imidlertid, at lysretningen fra kunstlyset vil svække dagslysets positive egenskaber, ligesom der kan være forskellig lysfarve fra dagslys og kunstlys.

Principielt er der andre muligheder for at supplere dagslyset med kunstig belysning. Disse har forskellige fordele og ulemper:

  • Armaturer med asymmetrisk lysfordeling placeret over vinduet.
    Fordelen ved denne type er, at der ikke vil være konflikt mellem lysretningen fra de 2 lystyper. Hvis belysningen bevirker, at luminansen på vinduesvæggen, og dermed omkring vinduet, vil blændingen fra vinduet blive reduceret. Ulemperne er imidlertid, at der kan være en skævhed i blandingen af de 2 lysfarver og at fordelingen af lyset i rummet kan virke for skæv, når der ikke er dagslys. Anvendelse af armaturer med asymmetrisk lysfordeling, der kaster lyset ind i rummet, giver desuden risiko for blænding.
  • Armaturer placeret i en zone bagest i lokalet.
    I dybere rum vil denne placering af den kunstige belysning bidrage til at udjævne de store kontraster mellem vindueszonen og den bageste del af lokalet, hvilket er en fordel. Ulempen er dog, at lyset komme fra 2 retninger og kan have forskellig lysfarve i den zone, hvor de to typer lys blandes.
  • Supplerende særbelysning på den enkelte arbejdsplads.
    Dette er den optimale løsning, som sikrer at rumbelysningen først tændes, når dagslyset ikke længere giver en tilstrækkelig baggrundsbelysning. En af fordelene ved denne løsning er at dagslysets positive egenskaber opretholdes i rummet.

Som det fremgår, har de forskellige placeringer af kunstlyset betydning for, hvordan vi oplever samspillet mellem kunstlyset og dagslyset. Også andre faktorer vil påvirke denne oplevelse, herunder:

  • vinduesåbningernes placering, størrelse, udformning ol.
  • rummets materialer, overflader, reflektanser mv. 
  • rummets dimensioner
  • kunstlysets karakter

 

lr-40-20-30-jan-fugl-forsk-lyshøjde-museum-of-childhood-london-high.jpg lr-40-20-40-jan-fugl-suppl-kunstlys-højt-dybt-rum-high.jpg

Tv. Forskellige lysheder, Museum of Childhood, London. Th. Højt og dybt rum, dagslys: sidelys og ovenlys suppleret af kunstlys, kantinen, Arkitektskolen Aarhus. Fotos: Jan Fugl.

 

Relaterede emner: