Lysets visuelle egenskaber

Reflekser

lr-10-70-20-astrid-espenhein-reflekser-high.jpg

Reflekser i blanke overflader.
Foto: Astrid Espenhain.

zoom

Alle overflader, som ikke er fuldstændig matte, kan reflektere lys og derved give anledning til reflekser. Refleksernes karakterafhænger af både lyset og materialet.

Reflekser optræder mere eller mindre tydeligt afhængig af synsretningen. Derfor optræder de også forskelligt afhængig af, hvor man befinder sig. Når man bevæger sig, forandrer reflekserne i omgivelserne sig og virker levende.

Reflekser er ofte årsag til synsnedsættende forstyrrelser for detailsynet ved at forringe kontrastforholdene i f.eks. et synsobjekt.

Med reflekser forstås overfladespejlinger af lyskilder og andre lyse flader. Reflekser kan give anledning til blænding, men er ikke nødvendigvis blænding. Begreberne refleks og blænding har forskellig betydning og må holdes adskilte. Reflekser giver langtfra altid anledning til blænding, og blænding opstår af mange andre årsager end reflekser.

Refleksernes verden er rig på variation i omfang, intensitet og farve. Vores evne til at hente informationer i de reflekser vi ser, er veludviklet. Frem for alt indeholder reflekserne oplysninger om materialets egenskaber i en række karakteristiske tilstande fra helt mat til spejlblankt. Samti­dig giver reflekserne tydelige informationer om egenskaber, der er knyttet til lysets karakter.

 

lr-10-70-30-jan-fugl-mat-tekstur-kalket-græsk-væg-high.jpg

Mat kalket væg, Grækenland. Foto: Jan Fugl.

 

Lyskildernes placering og rummets flader er afgørende
Reflekser er spejlinger som opstår i overensstemmelse med fysikkens love om spejling. Refleksernes placering bestemmes derfor af øjets position i forhold til den reflekterende overflade og til den lyskilde, der spejles. Hvis en af disse tre faktorer ændres, påvirkes også refle­ksens placering.

Refleksernes karakter bestemmes dels af den overflade, hvori reflekserne opstår, dels af lysheden og størrelsen af den lyskilde (eller flade), som spejles. Den reflekterende overflades glans bestemmer refleksernes skarphed og overfladens reflektans indvirker på, hvor tydeligt reflekserne opfattes. Jo mere mat en overflade er, desto mere diffuse vil refleksernes konturer være, for til slut helt at blive opløst i en helmat overflade. En lysere overflade skaber mindre kontrast mellem refleks og overflade, hvilket betyder, at refleksen bliver mindre tydelig.

Refleksens størrelse hænger sammen med de reflekterende overfladers optiske egenskaber og lyskildens lysende areal og dens afstand til overfladen. Re­fleksens intensitet er afhængig af lyskildens luminans i retning mod refleksen.

Positive effekter
Reflekser skaber liv i det, vi ser. Ord som 'skinnende' og 'funklende' er ord, som ofte beskriver meget positive oplevelser, hvor forskellige slags reflekser er til stede. Ved hjælp af refleksernes muligheder kan man altså berige synso­plevelsen. F.eks. ved at arbejde med forskellige overfladers glansegenskaber og de reflekter­ende egenskaber hos vinduesglas og armaturer.

De kunstige lyskilder får derved et rigere register end dagslyset, fra en intensivt lysende, nærmest punktformet glødetråd til store diffust lysende flader, som f.eks. et indirekte belyst loft. Sidstnævnte kan få selv blanke genstande til at se matte ud, fordi refleksionen får karakter af et gråt slør over genstanden. Hvis det i stedet er lyset fra en halogenpære, der spejles, opnår man den gnistrende effekt, som især forbindes med blanke overflader.

Helt matte flader spiller ikke med lyset på denne måde. De kan nemt komme til at virke livløse. Det forhindrer dog ikke, at netop den helt matte overflade kan have stor skønhedsværdi i den rette sammenhæng, f.eks. en hvidkalket mur. Netop fraværet af reflekser giver overfalden et stærkt udtryk og dens tekstur beskrives alene af skyggen.  Den helt teksturløse, glatte overflade kan derimod virke imma­teriel, hvis hverken skygger eller reflekser giver information om dens egenskaber.

Negative effekter
Når reflekser giver anledning til en forringelse af synsbetingelserne kalder vi dem for synsforstyrrende spejlinger. Spejlinger er en af de mest almindelige årsager til dårlige synsbetingelser i arbejdssituationer. Ved en arbejdsplads må spejlinger så vidt muligt undgås i de synsretninger, som arbejdet kræver. I første omgang gælder det om at forhindre, at der opstår reflekser i forbindelse med selve synsopgaven. Spejlingerne forringer kontrasterne, så man får svært ved at skelne det, man skal kunne se.

Reflekserne giver også lyspletter, som i forskellig grad kan virke forstyrrende på synet. De kan virke direkte blændende, men selvom de ikke er særligt kraftige kan de drage blikket i en forkert retning. Blanke overflader er derfor temmelig prob­lematiske i en arbejdssituation og bør undgås for at skabe gode synsbetingelser.

Reflekser giver også anledning til lyspletter som i varierende grad forstyrrer synet. De kan dels give betydelig blænding, men også hvis de ikke er specielt intensive, kan de tiltrække sig opmærksomhed uden grund. Derfor bør blanke genstande undgås i arbejdsområdet, hvilket vil bidrage væsentligt til at opnå et behageligt synsmiljø.

For at undgå refleksblænding, skal lysets retning være tilpasset synsopgaven. Hvilken retning, der er den rigtige, afhænger af arbejd­sobjektets reflekterende dele.

Armaturer indvirker på reflekserne, ikke bare ved deres placering, men også ved deres udformning af de lysende overflader som spejles. Hvis refleksblænding skal begrænses eller helt undgås, må lyset mod den reflekterende overflade afskærmes eller helt udelades. Hvis refleksblændingen er forårsaget af en uafskærmet lyskilde, kan blændingen afhjælpes ved hjælp af diffusion, f.eks. med en opaliseret afskærmning, som fordeler lyset til et større areal, hvorved luminansen reduceres. Af hensyn til effektiviteten skal det diffuserende materiales transmissionsfaktor være så høj som mulig uden at effekten går tabt.

 

(Indholdet i dette afsnit er for størstedelens vedkommende oversat fra bogen 'Bättre Belysning', Anders Liljefors og Jan Ejhed, 1990)

 

Relaterede emner: