Lysets visuelle egenskaber

Lysniveau

Lysniveauet angiver, hvor lyst eller mørkt vi opfatter et rum eller et område. Vores opfattelse af et lysniveau afhænger af flere faktorer, som ikke kun har med lyset og lysmængden at gøre.

For at tale om oplevelsen af lysniveauet i et rum, må man skelne mellem, om oplevelsen går på rummet som helhed eller relatere sig til et bestemt sted i rummet, f.eks. en arbejdsplads eller et område omkring en udstillet genstand. Et rum kan meget vel opleves tilstrækkeligt lyst, uden at lysniveauet ved en arbejdsplads i rummet er tilfredsstillende eller lever op til de krav der stilles, f.eks. i DS/EN 12464-1. Modsat kan lys­niveauet ved en arbejdsplads være højt, selvom rummets generelle lysniveau er lavt.

 

lr-10-40-10-jan-fugl-lysniveau-westminster-college-high.jpg

Eksempel på et rum, der opleves lyst, men med et lavt lysniveau ved arbejdspladserne. Westminster College, arkitekter: Schmidt, Hammer og Lassen. Foto: Jan Fugl.

 

En visuel vurdering af lysniveauet i et rum vil resultere i en konstatering af forholdet mellem lyst og mørk, og giver ikke information om, hvor gode eller dårlige synsbetingelser, der er i rummet eller et be­stemt sted i rummet.

Lysniveauets variation
Lysniveauet kan optræde med en meget stor variation fra meget mørkt til meget lyst. I betragtning af, hvor store forskelle der er mellem den mængde lys, der kommer fra solen og fra andre lyskilder, er de karakteristiske trin, vi opfatter på en lys/mørke-skala, forholdsvis få. Ved sammenligning af rum med forskellige lysniveauer, kan man opfatte tydelige karakterforskelle ved mere end 10 forskellige lysniveauer, fra meget mørkt til meget lyst. Nærmer man sig 20 trin på denne skala, bliver forskellene mellem de tilstødende lysniveauer svære at skelne.

Væsentligt mindre niveauspring kan regis­treres, når vi bevæger os i sammenhængende rum med forskellige lysniveauer. Det samme rum kan opleves som lyst, når man kommer fra et rum med lavt lysniveau, og mørkt når man kommer fra et rum med højt lysniveau. Er lyshedsforskellene store vil det første indtryk ændre sig efterhånden som øjet adapterer til forholdene. Herefter vil et mørkt rum opleves lysere og et lyst rum mørkere.

 

lr-10-40-20-kätte-bønløkke-andersen-kontor-japan-high.jpg

Eksempel på et rum, der opleves mørkt men med et højt lysniveau ved arbejdspladserne. Kontorhus i Japan. Foto: Kätte Bønløkke.

 

Rummet og lysets fordeling påvirker vores oplevelse
Det lysniveau vi oplever i et rum, påvirkes i højere grad af rummets overfladers evne til at reflektere lyset end af, hvor meget lys (den målbare lysmængde), der faktisk er i rummet. Hvis et rum har hvide overflader, kan meget lidt lys være tilstrækkelig til at rummet opleves relativt lyst. På samme måde kan et rum, hvor belysningsstyrken er høj, opleves som om lysniveauet er lavt, hvis overfladerne er mørke. Også de målbare lysmængder afhænger i høj grad af, om rummets betydende flader er mørke eller lyse. 

Da vores øjne adapterer til de lysniveauer, der er i synsfeltet, kan oplevelsen af lysniveauet i rummet som helhed påvirkes af lysniveauet i et afgrænset område af rummet. Rummet kan i sin helhed opleves mørkere, hvis lysniveauet er væsentligt højere i et mindre område. Omvendt kan indtrykket af et højt lysniveau på et mindre område svækkes, hvis det generelle lysniveau hæves.  

Det oplevede lysniveau kan desuden forstærkes af lyshedsforskelle i rummet. En monoton belysning uden variationer giver indtryk af et lavere lysniveau, end hvis den samme lysstrøm fordeles med en vis variation.

 

lr-10-40-40-kätte-bønløkke-andersen-meget-lys-mørke-vægge-klippekirke-helsinki-high.jpg lr-10-40-30-jan-fugl-lidt-lys-hvide-vægge-græsk-kirke-high.jpg

Tv. Eksempel på et stort dagslysindtag i et rum med mørke overflader. Klippekirken, Helsinki, arkitekter: Timo og Tuomo Suomalainen Foto: Kätte Bønløkke. Th. Eksempel på et lille dagslysindtag i et rum med lyse overflader. Græsk kirke.
Foto: Jan Fugl.

 

Positive effekter
Lysniveauet har både fysiologisk og psykologisk betydn­ing. Et højt lysniveau er ensbetydende med en høj kontrastfølsomhed for detailsynet. Det høje lysniveau er derfor nødvendigt, når vi skal kunne skelne detaljer. Derudover har lysniveauet betydning for menneskets hvile- og vågentilstand, passivitet og aktivitet. Store mængder lys indbyder til aktivitet, mens mørke lokker til hvile.

Lysniveauet har en stærk indflydelse på vores psykiske velbefindende, om vi føler os godt tilpas. Når vi træder ind i et rum, er oplevelsen af lysniveauet stærkt knyttet til forskel­lige følelser. Det kan f.eks. være befriende at komme fra et mørkt rum til et lyst, mens det at komme fra et lyst rum til et mørkere giver en anden oplevelse.

Hvordan man vurderer lysniveauet, afhænger af, hvad man foretager sig i rummet, og hvad man skal kunne se, men også af, hvem man er og hvad man synes om.

Hvad der er et hensigtsmæssigt lysniveau, afhænger derfor af mange faktorer. Det er altid en fordel hvis lysniveauet kan varieres, gerne inden for vide grænser. De karakterforandringer, som ændringer i lysniveauet kan tilføre rummet, kræver, at lysstrømmen kan ændres markant. En fordobling af belysn­ingsstyrken bevirker bare, at rummet opleves lysere, men langtfra dobbelt så lyst.

Negative effekter
Negative oplevelser af lysniveau kan skyldes, at rummet enten er for mørkt eller for lyst. Følelsen af, at det er for mørkt, påvirker både vores vel­befindende og synsevne. Man bliver træt, føler ubehag og kan ikke se det, man gerne vil se. Lignende virkninger opstår, når rummet er for lyst. Ofte forekommer også blænding og reflekser, som bliver vanskeligere at beherske jo mere lys, der er i rummet. Men selv uden disse virkninger, kan lysniveauet opleves som ubehageligt højt, hvilket ofte skyldes, at lyset blænder.

Der er både økonomiske og praktiske grunde til at begrænse lysstrømmen i et rum. Øjets adaptation bevirker, at en forøgelse af belysningsstyrken i et rum bliver mindre mærkbar, jo højere lysniveauet er. Man bør derfor ikke lægge for meget vægt på betydningen af belysningsniveauet på bekostning af de øvrige kvalitetsfaktorer i lysoplevelsen.

Der findes ingen direkte sammenhæng mellem det oplevede lysniveau og den fysiske lysintensitet. Et rum kan opleves mørkt på grund af overfladernes lave reflektans. Hvis belysningsstyrken øges for at opnå et lysere indtryk af rummet, giver det kun ringe effekt. I stedet bør overfladernes refleksion øges. Også en monoton lysfordeling kan bidrage til følelsen af, at lysniveauet er for lavt, sel­vom det er tilstrækkeligt til synsarbejde og detailsyn. Hvis man savner varierede luminanser i synsfeltet, opleves rummet trist og gråt.

 

(Indholdet i dette afsnit er for størstedelens vedkommende oversat fra bogen 'Bättre Belysning', Anders Liljefors og Jan Ejhed, 1990)

 

Relaterede emner: