Lysets visuelle egenskaber

Lysfordeling

Lysfordelingen er kendetegnet ved vores opfattelse af lysets fordeling i et rum eller et område, dvs. hvor der er mere eller mindre lys.

Lysfordelingen afhænger af samspillet mellem lyset og omgivelserne. En overflade kan opleves lysere end de omgiv­ende flader, uden at den er mere belyst.

I denne sammenhæng er lysfordelingen begrænset til vores oplevelse af lyset, sådan som rummet beskriver det, hvor det kommer fra og dets fordeling i rummet.

Lysfordelingen repræsenterer et meget stort variationsområde, fra det fuld­stændigt monotone lys til det meget dramatiske lys som f.eks. lyset fra en enkel kraftig spot i et totalt mørkt rum.

 

lr-10-50-10-jan-fugl-lyset som rum-fathi-villa-high.jpg

Oplevelse af lyset, som rummet beskriver det, Hassan Fathi Villa. Foto: Jan Fugl.

 

Lyskildernes placering og rummets flader er afgørende
Lysfordelingen påvirkes af vinduers og armaturers udformning og placering i forhold til reflektanser og placering i forhold til gulv, vægge, loft og andre overflader, som reflekterer lyset. Derfor bidrager alle overflader, som påvirker lysstrålingen ved refleksion, transmission, absorption eller brydning, til at påvirke lysfordelingen i rummet og ved rummets arbejdspladser o.lign.

Det har særlig stor betydning, hvordan lyset bearbejdes af selve lysgiveren, dvs. hvordan vinduet eller armaturet behandler lysstrålingen, inden den fortsætter videre i rummet.

Positive effekter
Lysfordelingen i et rum betyder meget for rummets karakter og er et håndgribeligt middel til at gestalte et rum (få rummet til at virke som en samlet helhed). Lysfordelingen kan i vid udstrækning varieres, og relativt små ændringer kan få betydning for rummets samlede karakter.

Forskellige principper for fordeling af lyset i et rum kan knyttes til hver sin specielle grundkar­akter. Selvom disse tydeligt ses, er de svære at beskrive i ord eller billeder. Kendskab til hvordan belysningen kan gestalte et rum, kan man opnå via egne iagttagelser og erfaringer. Dette gælder i ­høj grad for lysfordelingen.

Hvilken lysfordeling, der er god, er i høj grad knyttet til den sammenhæng belysningen skal indgå i. En lysfordeling, som er util­fredsstillende i én sammenhæng, kan være god i en anden. Lysfordelingen må være i overensstemmelse med rummets udformning og funktion, hvilket kræver, at den, der planlægger belysningen, har en veludviklet evne til at leve sig ind i det ønskede rums karakter.

Negative effekter
Visse typer ubehag kan skyldes lysfordelingen. Det kan skyldes, at lyshedsvariationen er for stor eller for lille. Hvor store variationerne må være, bestemmes af synssansens grænser for, hvad der opleves som behageligt. Er lyshedsfor­skellene for store, vil det være svært at opfatte en ubelyst del af rummet i forhold til en belyst del, hvilket kan resultere i en grad af blænding.

En alt for varieret belyst arbejdsflade er en almindelig årsag til ubehag. Det fuldstændig jævnt fordelte lys kan på den anden side give en monoton og trist karakter i et rum, især hvis også væggene savner lyshedsforskelle.

En uøn­sket monotoni kan dog til en vis grad undgås. Synssansens følsomhed overfor relativt små lyshedsvariationer bevirker, at relativt beskedne lysvariationer kan bryde et monotont indtryk. Et enkelt belyst punkt i et i øvrigt jævnt lyst rum kan være tilstrækkeligt til at forbedre et ellers trist indtryk.

 

(Indholdet i dette afsnit er for størstedelens vedkommende oversat fra bogen 'Bättre Belysning', Anders Liljefors og Jan Ejhed, 1990)

 

Relaterede emner: