Lysfarve

Lysfarve knytter sig til lysets farvetone. Lysfarven opfattes bedst, når der optræder lyskilder med forskellige farvetoner i synsfeltet. 

Hvis man ved skumring betragter et rum, som er oplyst af glødelys, udefra gennem vinduet, vil lyset i rummet virke gulligt, svagt rødligt og varmt i tonen. Inde i rum­met vil man derimod opleve lyset som neutralt hvidt. Omvendt vil man opleve skumringslyset udenfor vinduet som blåligt og koldt, når det ses indefra rummet gennem vinduet.

 

Tv. Lysets farvetone set indefra. Th. Lysets farvetone set udefra. Fotos: Jan Fugl.

 

Dagslys og lys fra gængse lyskilder opleves normalt som hvidt lys uden farve, men med et anstrøg af varmt eller koldt, noget man snarere føler end egentlig ser. Når man opholder sig i et rum, tilpasser synssansen sig til en vis grad til lysets spektrale sammensætning og farvetemperatur. Det betyder dog ikke, at lysfarven efter en passende adaptationsperiode altid opfattes som neutral. Når man bevæger sig mellem rum med forskellig lysfarve, forstærkes forskellene på samme måde som ved opfattelsen af lysniveau.

Den oplevede lysfarve i et rum kan afvige mere eller mindre fra lyskildens farve. Lysfarvens karakter kan ikke direkte afledes af rummets overflader eller farverne på de genstande, som findes i rummet. Lysfarven er et resultat af et samspil mellem rummets farver og dets belysning.

Varm, neutral eller kold
Der er betydelige forskelle i den spektrale sammensætning af lyset fra gængse lyskilder hvilket på forskellig vis påvirker den lysfarve, som opleves i et rum.  Man plejer at beskrive den oplevede lysfarve som varm, neutral eller kold. Lysfarven kan imidlertid også beskrives i farvetermer, som rødligt, gulligt, blåligt, især når disse farver er tydelige, f.eks. når der anvendes farvefiltre eller farvede reflektorer.

I praksis er lysfarven den egenskab, som er sværest at styre. Det er i høj grad subjektivt, hvilken lysfarve, der opleves som behagelig. Oplevelsen af lysfarven påvirkes både af lyskildens farvetemperatur og rummets belysningsstyrke. Jo højere farvetemperatur (koldt lys) lyset har, desto højere belysn­ingsstyrke kræves for at rummets belysningsfarve opleves som neutral frem for kold.  

 

Tv. Kold lysfarve. Foto: Astrid Espenhain. Th. Varm lysfarve. Foto Astrid Espenhain.

Lyskildens farvetemperatur er dog ikke alene nogen garanti for et varmt lysindtryk. En ensom lampe med en glødepære nedhængt midt fra loftet, giver sjældent fornemmelsen af varmt lys trods glødepærens lave farvetemperatur (varm lysfarve). Er pæren ikke afskærmet, vil blændingen desuden bidrage til belysningens ubehagelige karakter. Blændfrit lys med en varierende lysfordeling, er altid et bedre grundlag for en varm lysatmosfære.

Farvens indvirkning på rummets flader og indretning er normalt under­ordnet øvrige faktorer. Gule og røde vægge giver ingen garanti for en varm atmosfære i rummet, ligesom blå eller grønne vægge ikke nødvendigvis giver en kølig atmosfære.

Positive effekter
Oplevelsen af lysfarven handler mere om en følelse af en stemning end en direkte farveoplevelse. Dagslysets farveskift bidrager i rigt mål med stemningsværdi. Ikke tonede vinduesglas lader disse virk­ninger komme til sin ret, hvorimod tonede ruder farver lyset mere eller mindre tydeligt, afhængig af den kemiske sammensætning i glasset.

I takt med udviklingen af forskellige lyskildeteknologier, forbedres mulighederne for målrettet tilrettelæggelse af lysfarvens stemningsværdi, også ved kunstig belysning. Lysfarven indvirker på vores følelser, hvilket i mange sammen­hænge udnyttes bevidst, først og fremmest på teatre og lignende, hvor det farvede lys er et sikkert stemningsskabende virkemiddel. Ofte anvendes kun svagt tonede lysfarver, idet kraftige farver nemt giver banale effekter. Et naturligt stemningslys opnår man med meget små afvigelser fra ufarvet lys. Synet er meget følsomt over for disse farveforskelle og de stemninger, de bidrager til.

Negative effekter
Lysfarvens negative effekter handler først og fremmest om, at den forvansker et miljø, jo mindre velovervejet lysfarven er i sammenhængen, jo større vil effekten være. Negative oplev­elser af lysfarven vil normalt blive beskrevet med ord som kold, trist, grålig etc. Disse udtryk kan have mange årsager, mens oplevelsen af lysfarven utvivlsomt er én af dem.

For at undgå negative oplevelser af lysfarve, kræves et bevidst samspil mellem de faktorer, der spiller ind, først og fremmest lyskildernes farvetemperatur, rummets lysniveau og lysfordeling.

 

(Indholdet i dette afsnit er for størstedelens vedkommende oversat fra bogen 'Bättre Belysning', Anders Liljefors og Jan Ejhed, 1990)

 

Relaterede emner:

• Farvetemperatur