Lysets visuelle egenskaber

Helhed og detalje

Lyset er en afgørende faktor for, hvordan vi oplever rum og ting, der belyses. Det gælder både rummets og tingenes form og overfladekarakter.

Der kan være forskellige tilgange til det at arbejde med lys og lysfordeling i rum.  Der er f.eks. forskel på lyset på helheden og lyset på detaljen, som beskrevet i arkitekt Sophus Frandsens artikel 'Lyset i rummet og lyset på tingene' fra 1984.
 

"Lys har en egenskab de færreste gør sig klart. Det har en skala. På samme måde som små genstande let overses og drukner i store rum, drukner de også i for stort lys. Lysåbninger og armaturer, der relativt set er store, forskyder simpelthen opmærksomheden fra detaljen mod helheden. Mens omvendt lysåbninger, der er relativt små, forskyder opmærksomheden mod detaljen.

Al planlægning af lys bliver på den måde en balanceakt mellem to forskellige typer krav: Helhedens over for detaljens. Rummets overfor tingenes. Det arkitektoniske lys overfor arbejdspladsens. (…)

Ser man på tingene, kan man ikke samtidig interessere sig for rummet. Samler man sig om helheden, overser man nødvendigvis detaljen. Isoleret koncentration om arbejdsfeltet hindrer den bevidste opfattelse af den arkitektur man er placeret i.

(Sophus Frandsen 'Lyset i rummet og lyset på tingene', Lampetten, særtryk 1984 nr. 2)

 

Lyset er afgørende for, hvordan vi oplever tingene
Ligesom lyset har betydning for vores oplevelse af et rum, er lyset også er en afgørende faktor for, hvordan vi oplever de ting, lyset lyser på. Det gælder både tingenes form og overfladekarakter. Hvilken type lys, der er den rigtige til belysning af et givet objekt, afhænger af både objektet og dets omgivelser.

I helt rettet lys bliver skyggerne så hårde, at øjet har svært ved at aflæse objektets form. Skyggeområderne aflæses som selvstændige former. Små detaljer, især de helt små, i objektets overflade fremhæves. Større detaljer forsvinder i den hårde skyggetegning. I reflekterende overflader giver reflekser og spejlinger anledning til blænding.

I helt diffust lys mister tingene også form, ligesom stofligheden forsvinder.

Ved at kombinere diffust og rettet lys fås både en skarp skygge og en præcis tegning af overfladens stoflighed uden hårde kontraster. Detaljerne i objektets overflade træder tydeligt frem og lyset bliver næsten for præcist.

Ændres lyset til en kombination af diffust og delvist rettet lys fra en lyskilde, hvis udstrækning er større end den genstand, der belyses, blødes skyggerne op.

 

(Indholdet i dette afsnit er baseret på 'Lyset i rummet og lyset på tingene', Sophus Frandsen, Lampetten, særtryk 1984 nr. 2)


Relaterede emner: