Lysets visuelle egenskaber

Blænding

Blænding forekommer, når kontrasterne i synsfeltet bliver for store. Blændingsgraden afhænger af, hvor mærkbar eller generende den opleves. 

Når man kommer ind i et rum med blænding fra stærkt sollys gennem et modstående vindue, kan det føles ubehageligt på grund af blændingen, og fordi den forhindrer os i at kunne orientere os i rummet. Blændingen bevirker, at vi ikke kan aflæse rummets konturer og se ansigter og ansigtsudtryk på de mennesker, der befinder sig i rummet.

Følelsen af ubehag ved blænding er en forsvarsmekanisme hos synssansen, som signalerer, at påvirkningen af synssansen er for kraftigt. Blændingen er en reaktion på, at synsfeltet indeholder for store lyshedskontraster. Blænding optræder mere eller mindre tydeligt fra både dagslys og kunstlys, mest åbenlyst fra vinduer og utilstrækkeligt afskærmede lyskilder. Også stærkt belyste overflader kan blive for lyse i forhold til de omgivende flader.

 

lr-10-80-10-jan-fugl-blænding-græsk-kloster-high.jpg

Stærkt modlys virker umiddlbart blændende, når man træder ind i et rum. Kloster i Grækenland. Foto: Jan Fugl.

 

Blænding opstår som følge af kontraster
Blænding findes i alle situationer, hvor kontrasten i dele af synsfeltet er større end det, øjet formår at adaptere til. Blænding kan variere fra svag over mærkbar til generende og uudhold­elig. Den kan skyldes alt fra meget små lysende punkter til store flader. I ekstreme tilfælde kan hele synsfeltet være for lyst, som f.eks. i et solbeskinnet snelandskab, hvor grænsen for øjets maksimale adaptationsevne overskrides.

Blændingsgraden afhænger af et samspil mellem flere faktorer:  

  • den blændende flades størrelse
  • fladens placering i synsfeltet
  • omgivelsernes luminans
  • adaptationsluminansen, dvs. den gennemsnitlige luminans, øjet har tilpasset sig 

Det betyder, at grænsen mellem en blændende flade og dens omgivelser har væsentlig indvirkning. Den stærkeste blænding opstår, når en flades afgrænsning mod dens omgivelser er skarp. En bestemt lyshedsforskel opleves i dette tilfælde mere ubehageligt, end hvis overgangen mellem de forskellige flader er blød. Selv en trinvis overgang mellem de forskellige flader vil resultere i en bedre synskomfort.

Positive effekter
I de rette sammenhænge kan en bevidst anvendelse af blænding have positive kvaliteter. Blænding kan give en næsten fy­sisk mærkbar oplevelse af lyset. Selvom det kan gøre ondt i øjnene, kan blænding bidrage til en positiv oplevelse, som når solens stråler får vandets overflade til at glitre. I længden er det dog anstrengende og trættende og det bliver nødvendigt at beskytte øjnene.

En krystallysekrone med levende lys er et eksempel på en lav grad af blænding af en hel anden type. De små intensive lyspunkter med indslag af spektralfarver bliver levende gennem lysets brydning i de bevægelige prismer. Derimod må nøgne, klare glødelyskilder som regel dæmpes, for ikke at virke generende. En moderat, men i den rette sammenhæng stærkt karakterskabende blændingseffekt kræver afprøvning og omtanke.

Negative effekter
Forstyrrende effekter af blænding er almindelige fra både vinduer, armaturer og i andre sammenhænge, hvor kontrasterne bliver for store, f.eks. mellem flader, som er belyst i forskelligt omfang.

For at undgå forstyrrende blænding, skal man sørge for, at de kontraster, som forårsager blændingen, udjævnes. Dette kan som regel opnås på én af følgende måder:

  • Den blændende flade afskærmes i forhold aktuelle synsretninger. Ved et vindue kan markiser, persienner, gardiner etc. anvendes. Udover at skulle afskærme for direkte sol, kan det være nødvendigt at begrænse blænding fra him­mellyset. Det vigtigste er, at afskærmningen udformes, så den nødvendige udjævning af kontrastforskellene opnås. Sollys på et hvidt gardin kan f.eks., afhængig af materialet, blive mere blændende end vinduet uden gardin. En almindelig årsag til blænding er, at lyskilderne i armaturerne ikke er tilstrækkeligt afskærmede. For at kunne skabe blændfri belysning, skal valget af ar­maturer og deres placering ske med stor omtanke under hensyntagen til aktuelle synsretninger.
  • Kontrasten reduceres ved, at den blændende flades omgivelser lysnes. Hvis væggen omkring et vindue har en høj reflektans, nedsættes risikoen for blænding. Kontrasten kan reduceres yderligere, hvis vægfladerne omkring vinduet belyses. En lysere baggrund kan således reducere blænding fra et armatur med høj synlig luminans.
  • Blænding kan reduceres ved graduering af overgangen mellem den blændende flade og dens omgivelser. Graduerede overgange mellem vindue, ramme, karm, lysn­ing og væg bidrager til at formidle dagslyset og gøre lysindfaldet behageligt. Også armaturer kan udformes, så kon­trasterne udjævnes ved hjælp af lyshedsgradienter.

  

(Indholdet i dette afsnit er for størstedelens vedkommende oversat fra bogen 'Bättre Belysning', Anders Liljefors og Jan Ejhed, 1990)

 

Relaterede emner: