Lys i byens rum

Lys der sætter fokus

lr-50-40-30-jan-fugl-facadebelys-torv-bergamo-high.jpg

Facadebelysning, torv, Bergamo.
Foto: Jan Fugl.

zoom

Kunstlyset kan sætte fokus, f.eks. på byens statuer, monumenter eller særlige områder. Også lys på facader og såkaldte mediefacader kan skabe opmærksomhed og bidrage til lyset i byens rum.  

Kunstig belysning giver fantastiske muligheder for at fremhæve, fokusere og iscenesætte byen.

Eftersom lyset tiltrækker øjet, vil et valg om at fremhæve en bygning, et monument eller lignende ved hjælp af belysning medføre, at det, der omgiver monumentet, nedtones.

Af hensyn til trygheden for de personer, der færdes i byens rum, er det vigtigt at lyset på bygninger, monumenter mv. ikke giver anledning til kontraster i en grad, så bidraget fra den generelle belysning elimineres.

Lys på facader
I Danmark har vi ikke tradition for at belyse vores bygninger og facader. Bybilledet i aftentimerne bærer i højere grad præg af oplyste vinduer, der står som lysende prikker på husenes facader.

Men som alle andre lande, påvirkes vi udefra, og antallet af belyste faccader er stigende. Hvis man vælger at belyse en facade, må man dels være opmærksom på, at lyset ikke generer de personer, der bor eller overnatter i bygningen, dels at facadebelysningens niveau er balanceret med den øvrige belysning i byrummet, så kontrasten til det omkringliggende rum ikke bliver for stor og så den generelle belysning i byrummet ikke mister sin funktion.

 

lr-50-40-10-jan-fugl-den-blå-time-århus-teater-high.jpg lr-50-40-20-jan-fugl-den-blå-time-århus-kannikegade-high.jpg

Den blå time. Tv. Aarhus Teater. Th. Bispetorvet/Kannikegade, Aarhus. Foto: Jan Fugl.

 

lr-50-40-40-jan-fugl-facadebelys-skolegade-århus-high.jpg

Facadebelysning, Skolegade, Aarhus. Foto: Jan Fugl. 

 

Lyskunst
Lyset kan både sætte fokus og være i fokus, f.eks. i form af lyskunst. Grænsen mellem lyskunst og belysning er ikke entydig, idet en belysning kan have et dekorativt eller ligefrem kunstnerisk præg.

 

lr-50-40-60-kätte-bønløkke-andersen-gellerupbro-udefra-high.jpg lr-50-40-70-kätte-bønløkke-andersen-gellerupbro-indefra-high.jpg

Gellerup Light and Change 2010, kunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen. Tv. Lys på gangbro set udefra. Th. Lys på gangbro set indefra. Fotos: Kätte Bønløkke.

 

lr-50-40-110-rune-nielsen-mediefac-times-square-ny-high.jpg

Mediefacade, Times Square,
New York. Foto: Rune Nielsen.

zoom

Mediefacader
Mediefacader er kendt fra kommercielle byrum i alverdens storbyer, f.eks. Times Square i New York, Shibuya i Tokyo og tilmed vores egen Rådhuspladsen i København.

Med den teknologiske udvikling er mediefacader blevet langt mere sofistikerede, ligesom anvendelsen af dem er blevet mere varieret. Selvom formålet stadig ofte er kommercielt, har det æstetiske element i nutidens mediefacader fået mere plads, hvilket formentlig hænger sammen med, at mediefacaderne i større stil anvendes af mode- og kulturhuse.  

 

lr-50-40-80-jan-fugl-lyskunst-floden-lyon-high.jpg lr-50-40-100-jan-fugl-lyskunst-byrum-lyon-high.jpg

Fêtes de Lumière, Lyon 2012. Tv. Selvlysende tynde metalplader ophængt i usynlige wirer. Th. Svajende grønne 'ballonstandere'. Fotos: Jan Fugl.

 

lr-50-40-130-allan-toft-mediefac-alive-århus-high.jpg lr-50-40-140-allan-toft-mediefac-alive-århus-high.jpg lr-50-40-160-allan-toft-mediefac-alive-århus-high.jpg

Mediefacade, Aarhus. Foto: Allan Toft.

 

Link: www.mediafacades.eu

 

Relaterede emner: