Lys i byens rum

Byens rum i kunstlys og mørke

lr-50-20-10-astrid-espenhain-belysning-langs-århus-å-high.jpg

Belysning langs Århus Å.
Gadelyset er suppleret af skiftende
lys fra cafeer og spisesteder.
zoom
Foto: Astrid Espenhain.

Når dagslyset forsvinder, må byens rum lyses op ved hjælp af kunstig belysning. Karakteren af den kunstige belysning bør afhænge af områdets anvendelse i de mørke timer.

Den kunstige belysning i byen har stor betydning på vores breddegrader. Om vinteren færdes vi ude i nogle af de mørke timer.  Om sommeren er de lange lyse nætter ensbetydende med et helt specielt lys og et langsomt tiltagende tusmørke.

Mange af byens rum og områder bruges aktivt, også i de mørke timer. Den kunstige belysning må understøtte denne aktivitet på en måde, som tilfører byrummet en ekstra kvalitet. I nogle tilfælde vil dette være ensbetydende med en afdæmpet diskret belysning, i andre tilfælde vil en mere spektakulær belysningsløsning være passende.

Kunstlyset skal sikre gode synsbetingelser for både gående og kørende trafikanter, som skal kunne overskue, hvor de færdes og se forhindringer på passende afstand. Langsomme trafikkanter (cyklister og gående) har f.eks. behov for at se overfladestruktur, kantsten, trapper mv. på kort afstand. Derudover skal lyset være med til at skabe tryghed og overblik.

 

lr-50-20-40-astrid-espenhain-forskell-gadelys-farvetemp-nat-high.jpg lr-50-20-20-astrid-espenhain-wirehængt-gadelys-nat-high.jpg lr-50-20-30-astrid-espenhain-wirehængt-gadelys-dag-high.jpg

Tv. Forskellig farvetemperatur i gadelys (nat). Mf. Wirehængt gadelys (nat). Th. Wirehængt gadelys (dag). Fotos: Astrid Espenhain.

 

Planlægning af den kunstige belysning i byens rum skal have fokus på tryghed, kvalitet og oplevelse. Og her kan oplevelse være rettet mod både lys og mørke.

lr-50-20-50-jan-fugl-graven-århus-high.jpg

Eksempel på hvor meget butiks-
facader bidrager til gade - og
byrumsbelysning.
Foto: Kätte Bønløkke.

zoom

Kunstlyset skal i bedste fald tilføre byrummet nye kvaliteter, alternativt bidrage med tilstrækkeligt lys til de aktiviteter, der foregår i byrummet, uden at gøre sig bemærket.

Meget lys er ikke det samme som godt lys. Kvaliteten af lyset kan passende øges ved at vælge lyskilder med god farvegengivelse og armaturer, hvis udtryk passer til omgivelserne.

Lyset skal understøtte karakteren i byrummet
Belysningen skal understøtte byrummets karakter, som f.eks. kan være åben, lukket, rolig, aktiv, dynamisk etc. og desuden harmonere med detaljer og strukturer i overflader, belægninger, inventar mv.

Et byrums karakter bliver mere entydig, når belysningen er veltilrettelagt i forhold til dets formål og aktiviteter. På denne måde bidrager belysningen til at styrke byrummets identitet.

Ved valg af belysningsløsning og armaturer, skal man huske, at armaturerne vil være synlige i dagtimerne. Design, placering mv. skal derfor også harmonere med omgivelserne, når lyset ikke er tændt. Derfor er det en god idé at belysningsplanlægningen indgår som en del af den samlede planlægning af et byrum eller byområde. 

 

lr-50-20-60-jan-fugl-philips-lyon-high.jpg

lr-50-20-70-jan-fugl-philips-lyon-high.jpg

lr-50-20-80-jan-fugl-philips-lyon-high.jpg

Øverst. Pladsbelysning med fokus på oplysning af opholdsfladen.
Midten. Pladsbelysning, hvor de oplyste facade tegner pladsen.
Nederst. Pladsbelysning med fokus på dramatik og effektlys. Phillips OLAC, Lyon. Fotos: Jan Fugl.

  

lr-50-20-90-jan-fugl-trappeplads-lyon-high.jpg lr-50-20-120-kätte-bønløkke-andersen-telefontorvet-århus-high.jpg
lr-50-20-110-jan-fugl-kannikegade-århus-high.jpg lr-50-20-100-jan-fugl-bispetorv-århus-teater-high.jpg

Øverst tv. Byrumsbelysning på opholdstrappe, Lyon. Foto: Jan Fugl.
Øverst th. Eksempel på et byrum hvor belysningen er et tilfældigt miks af lystyper og lysfarver, Telefontorvet, Aarhus. Foto: Kätte Bønløkke.
Nederst tv. Gadebelysning, Kannikegade, Aarhus. Foto: Jan Fugl.
Nederst th. Pladsbelysning, Aarhus Teater. Foto: Jan Fugl.

 

Relaterede emner: