Kunstlysets karakteristika

Kunstlys har en anden karakter end sollys og dagslys og adskiller sig bl.a. ved dets niveau og regelmæssighed.

Solen og himlen er placeret udenfor de indendørs rum, de belyser. Selvom de begge i sig selv må betragtes som meget store lyskilder i forhold til det, de belyser, bevirker afstanden til solen, at vi betragter den som en punktformig lyskilde. En overskyet himmel virker derimod som en meget stor jævnt lysende flade, hvis luminans varierer.

Om en lyskildes udstrækning kan betragtes som stor eller lille, afhænger af afstanden mellem lyskilden og det belyste. Det giver derfor mening at tale om lyskildens relative størrelse.

En del af de elektriske lyskilder, vi anvender i kunstlyset, har en lille udstrækning i forhold til det belyste og er derfor punktformige ligesom solen. Det gælder diverse lyskilder med indbygget reflektor og andre lyskilder med en meget lille udstrækning. Andre er store i forhold til det, de belyser. Det gælder f.eks. lysstofrør og andre lyskilder med en diffuserende overflade. 

I det følgende gennemgås forhold, der karakteriserer kunstlyset.

Lyskildens størrelse       
Lyskildens relative størrelse har betydning for lysets skyggetegning. Jo mindre lyskilden er i forhold til det objekt, den belyser og afstanden mellem lyskilde og objekt, jo mere præcis og skarp vil skyggetegningen være. Hvis lyskilden derimod er stor og lyset diffust, vil skyggetegningen blive blød og upræcis.

Lysmængde                     
De lysniveauer, kunstlyset bidrager med, er lavere end dem, vi kender fra udendørs belysningsniveauer. Øjet indstiller sig (adapterer) imidlertid til det lysniveau og de luminanser, der findes i vores omgivelser, hvilket bevirker, at et lavt lysniveau ikke i sig selv er ringere end et højt niveau.

Lysets rettethed
Lyset fra en lyskilde kan enten udsendes i alle retninger eller være mere eller mindre rettet inden for et bestemt vinkelområde. Lysudsendelsen har betydning for, hvor lyset rammer og på vores oplevelse af lysets intensitet.  

Lysets intensitet
Lysets intensitet i retning mod det, der belyses, har betydning for vores oplevelse af det belyste. Rettet lys med høj intensitet giver større risiko for reflekser i blanke flader end lys med lav intensitet. Jo højere intensitet lyset har, jo større er også risikoen for blænding, hvis lyset er rettet mod øjet eller giver anledning til høje luminanser i synsfeltet.

Lysets farveegenskaber
Det hvide lys har en farvetone og virker enten varmt, neutralt eller koldt. Lysets farvetone beskrives ved dets lysfarve, også kaldet farvetemperatur, som angives i Kelvin (K). Ligesom den kølige blå himmel har en høj farvetemperatur og det varmere lys fra solen har en lavere farvetemperatur, har elektriske lyskilder forskellig farvetemperatur. Nogle typer elektriske lyskilder fås i flere udgaver med forskellig farvetemperatur. Lyskildens farvetemperatur afhænger af lysets spektralfordeling.

Også lysets evne til at gengive farver afhænger af lysets spektralfordeling. En lyskildes evne til at gengive farver korrekt, angives ved et farvegengivelsesindeks, også kaldet Ra-indeks (Rendering Average), som ligger mellem 0 og 100, hvor 100 er bedst og svarer til dagslysets evne til at gengive farver.

Ligesom for dagslys i rum gælder, at det reflekterede kunstlys påvirkes af den flade, det reflekteres fra f.eks. gulvet.

Relaterede emner:

• Grundviden