Kunstlys i rum

Det nordiske lys

Anvendelse af kunstlys vil ofte ske med inspiration fra lyset i naturen, det vil sige himmellyset og sollyset. I Norden har det naturlige lys en særlig karakter, som påvirker vores anvendelse af kunstlys.  

Det nordiske lys fremhæves ofte som noget særligt i den nordiske arkitektur.

Den kunstige belysning har stor betydning på vores breddegrader. Om vinteren betyder den korte dagslysperiode, at vi færdes ude i nogle af døgnets mørke timer. Om sommeren har vi de lange lyse nætter med et helt specielt lys, der går over i et langsomt tiltagende tusmørke (den blå time).

 

lr-30-30-10-jan-fugl-nordisk-morgenlys-high.jpg

Det nordiske morgenlys, ude og inde. Foto: Jan Fugl.

 

Dagslysets varierende mængde, styrke og intensitet og de nuancerede lysoplevelser, vi derved får foræret i Norden, lader sig vanskeligt efterligne, men vi kan bestræbe os på at nuancere kunstlyset gennem valg af lyskildetype (farve/intensitet), placering (højt, lavt etc.) lysets retning (fra oven, fra neden, fra siden) samt armaturernes udformning, materialevalg, farve mv., som er afgørende for om lyset udsendes direkte, diffust eller reflekteret.

I Norden har behovet for kunstig belysning skabt en udvikling mod en nuanceret forædling af armaturet og måden at belyse et rum eller et område, som afspejles i den skandinaviske designtradition. Her ofres alle kræfter på at afskærme lyskilden i relation til armaturets specifikke funktion, som spænder fra den nøgterne og direkte til den intime, afdæmpede rumbelysning, som kan sammenlignes med daggryets og skumringstimens varme lys. Dette er ofte centralt for formgivningen.

 

lr-30-30-30-kätte-bønløkke-andersen-bagsværd-kirke-utzon-high.jpg

Forædlet nordlys, Bagsværd Kirke, arkitekt Jørn Utzon. Foto: Kätte Bønløkke.

 

Afhængig af den geografiske placering, har armaturet og behandlingen af "det kunstige lys" udviklet sig forskelligt både i verden og i Europa. Forskellene hænger naturligt sammen med de åbenlyse forskelle i oplevelsen og opfattelsen af lys. I lande som Grækenland, hvor stærkt sollys er en selvfølge, og hvor overgangen mellem højlys dag og kulsort nat er meget kort, har man selvsagt en helt anden opfattelse af 'skumringstimen' - 'den blå time' end i Norden, hvor store dele af døgnet gennem året netop består af denne overgang. Måske er det derfor grækerne tilsyneladende savner forståelse for 'halvlys', brudt lys og stemningslys og derfor finder det naturligt i så høj udstrækning at anvende uafskærmede glødepærer eller et hav af lysstofrør, som den gængse rumbelysning i cafeer, restauranter og i andre offentlige rum. I Grækenland har de gråvejr 1/13 af året, mens gråvejr præger Nordtyskland og Danmark 4/5 del af året.

 

Den norske arkitekt Sverre Fehn (1924-2009) skriver om sit forhold til lyset:
 '...det med lyset og forholdet til naturen er jo en væsentlig faktor for os. Det er vanskeligt for os at definere natur/kultur-forholdet. Vi har let ved romantisere og sentimentalisere disse begreber. Ibsen er måske den eneste som har gestaltet figurer, som er selvstændige, frit stående mennesker på et gulv i rum, mens Hamsun går ind i det mystiske, det tågefyldte, og hans gulv er beklædt med jord. Det 'Hamsunske' har sin store kvalitet, for man må være klar over, at vores særpræg ligger i klangen.... Tågen blotlægger ikke konstruktionen den usynliggør den.'

 
 
 
lr-30-30-20-kätte-bønløkke-andersen-blå-time-grækenland-high.jpg
 
Den blå time, Sifnos, Grækenland (kortvarig). Foto: Kätte Bønløkke.

 

Relaterede emner: