Dagslys i rum

Lysindtag

Dagslyset har betydning for vores oplevelse af rum og arkitektur og er desuden en afgørende faktor for rummets komfortmæssige egenskaber.    

Når et rum lyses op alene af dagslys, udgør rummets åbninger, også kaldet lysindtag, det primære grundlag for oplevelsen af rummets geometri, materialer, farver og indretning. Det er lysets tilbagekastning fra de belyste flader, der, sammen med selvskygger og slagskygger, tegner rummet i 3 dimensioner.

Udformningen og placeringen af lysindtag bestemmes ofte på baggrund af en lang række ønsker og krav til formidling af både rumlige og arkitektoniske oplevelser samt specifikke krav til funktionel dagslysbelysning i rummet. Rummets lysindtag mod det omgivende dagslys har desuden - som rummet selv - sin egen historie i relation til geografisk placering, klima, kulturelle kontekst mv.

Når dagslyset tilføres et rum, kan det foregå på forskellig måde. Variationsmulighederne er mange og giver forskellige oplevelser af både rummet og lyset. Det har stor betydning for øjets fokusering og indstilling, fra hvilken retning lyset kommer (falder ind i rummet) og nogle lysretninger vil have en negativ indflydelse på den visuelle komfort. Når vi konfronteres med store kontraster mellem lys og mørke i synsfeltet, kan det give anledning til ubehag og nedsætte vores evne til at opfatte nuancer og detaljer. I særlige tilfælde kan vi opleve synsnedsættende blænding og stærkt ubehag.

Blænding fra dagslys
I rum, hvor dagslyset udelukkende kommer fra én side, kan der opstå grader af blænding, ved kraftigt og direkte sollys.

Hvis lysåbningen i et rum, som i de to figurer herunder, er relativt lille i forhold til rummets størrelse kan det medføre en stor kontrast mellem inde og ude (vinduesfladen) og vi vil opleve, at dagslyset blænder. Herved mindskes vores evne til at skelne detaljer og det føles anstrengende og ukomfortabelt at skulle koncentrere sig og fokusere på detaljer. 

 

      lr-20-20-10-jan-fugl-lille-modlysvindue-high.jpg        lr-20-20-20-jan-fugl-to-små-modstående-sidelysvinduer-high.jpg

Tv. Lille modlysvindue. Th. To små modstående sidelysvinduer. Figurer: Jan Fugl.

 

lr-20-20-30-jan-fugl-lysåbninger-high.jpg  lr-20-20-40-jan-fugl-lysåbninger-high.jpg
lr-20-20-50-jan-fugl-lysåbninger-high.jpg lr-20-20-60-jan-fugl-lysåbninger-high.jpg 

Hvis den lille lysåbning (øtv) suppleres med en åbning i den modsatte side af rummet (øth), i loftet (ntv) eller så en reflekterende vægflade tangerer lysåbningen (nth), vil det skabe en langt større visuel komfort. Figurer: Jan Fugl.

 

Også høje luminanser som følge af kraftigt lys fra himlen kan give anledning til blænding.

Et dybt rum med store vinduer til én side vil ofte have en meget skæv dagslysfordeling, som ligeledes kan resultere i blænding som følge af de store forskelle mellem dagslysmængden i den del af rummet, der befinder sig tæt på vinduerne og den bageste del af rummet.

Blænding fra dagslys kan desuden opstå eller forstærkes af mørke karme, lysninger, sprosser og/eller vægge omkring vinduet.

 

Relaterede emner: