Lysåbningens placering i en rumlig geometri
Lysåbningens placering har betydning for oplevelsen af både dagslyset og rummet, herunder oplevelsen af rummets størrelse, form og stemning.
Et passende og tilfredsstillende dagslysniveau vil bl.a. være bestemt af rummets luminans- og kontrastforhold set i forhold til de aktiviteter, rummet er beregnet til. Derudover vil en række varierende forhold, som knytter sig til vores subjektive behov og ønsker, og hvordan vi tilpasser os givne lysmæssige og rumlige forhold, have betydning for, hvornår vi oplever dagslyset som godt og tilstrækkeligt.
Ser vi på betydningen og effekten af en given lysåbnings placering i en rumlig geometri, er en række parametre afgørende for oplevelsen af såvel dagslyset som rummet. Hvis vi alene ser på den rumlige placering af lysåbningen i en rumlig kontekst og sætter fokus på betydningen for oplevelsen af rummets størrelse, form og stemning, kan man tale om 2 kategorier af lysåbninger:
- den lodret placerede lysåbning (sidelys, modlys, medlys - alt efter, hvor i rummet man er placeret)
- den vandret placerede lysåbning (ovenlys)
Sidelys og ovenlys, Kantinen, Arkitektskolen Aarhus. Foto: Jan Fugl.
Inden for de to kategorier vil der være en række variationer:
- den højt placerede lysåbning
- den lavt placerede lysåbning
- den lille lysåbning
- den store lysåbning
- den vertikale lysåbning
- den horisontale lysåbning
Derudover spiller det ind, om lysåbningen er placeret inde på selve væggen eller loftfladen, eller om den tangerer en hosliggende væg-, loft- eller gulvflade.
En lysåbnings placering kan således forholde sig meget forskelligt til udnyttelsen af rummets begrænsende flader, som reflekterer og fordeler lyset i rummet. Endelig vil lysåbningens placering (sidelys, medlys, modlys) i forhold til synsretning og måden vi bevæger os på i rummet, også have afgørende betydning for øjets tilpasning til lysniveau, luminans, kontrast mv.
![]() |
![]() |
Johannes Larsens hjem i Kerteminde. Tv. modlys, th. medlys. Fotos: Kätte Bønløkke.
'Mødet mellem lys og materiale afgør, hvad vi ser og hvordan vi ser det. Vinduets størrelse, placering og udformning er bestemmende for karakteren af det dagslys, der kommer ind i rummet og dermed for helhedsbeskrivelsen af rummets størrelse, form og atmosfære. Dagslyset har en række kvaliteter, som ikke alene kan opnås ved kunstig belysning. Det adskiller sig ved at have større variation i styrke, farve og retning - ikke blot i løbet af dagen og året, men også fra det ene øjeblik til det andet'. (Citat: Lyset, Facaden og Rummet, Arkitekten nr. 13 2004 - af Merete Madsen og Jens Christoffersen) |
Grundprincipper for af lysåbningens placering og udformning
Vinduets størrelse og placering vil kunne frembringe forskellige karakterer af lysrum i rummet, som alle vil have betydning for oplevelsen af rummets idé, arkitektur, stemning m.v.
Figuren viser en række grundprincipper for placering og udformning af lysåbninger i et rums begrænsende flader. For alle placeringer er orienteringen i relation til verdenshjørner, direkte eller indirekte solindfald selvsagt af afgørende betydning for lysåbningens karakter og effekt. Placeringen er afgørende for rumoplevelsen, idet placeringen kan påvirke både lysniveau, lysfordeling, skyggetegning mv. Illustrationerne eksemplificerer lysåbningens virkning i forhold til en given ankomst til rummet. Figur: Jan Fugl.
Et mindre, rektangulært vindue placeret inde på vægfladen (a-1)
vil med den rigtige brystningshøjde kunne fungere som et ideelt
lysindfald på et arbejdsbord placeret i tilknytning til vinduet. En
sådan placering friholder rummets flader - bortset fra gulvet og
bordfladen - for afgørende indflydelse på lysfordelingen i rummet.
Optræder et sådant vindue som modlys (a-2), vil der være risiko
for, at der kan opstå blænding, da det koncentrerede lys vil kunne
virke anstrengende og vanskeliggøre opfattelsen af nuancer og
detaljer. Dette vil kunne afhjælpes ved at supplere
dagslysindfaldet med et ovenlys (b-2, b-3, d-3), eller endnu et
sidelys (b-1)som, udover at øge dagslysniveauet og udjævne
kontraster, vil have betydning for opfattelsen af rummets størrelse
og form. Hvis lysåbningen er placeret højt (c-1), vil dagslyset
kunne trænge dybt ind i rummet og under specifikke rumlige
betingelser kunne udnytte modstående og tangerende vægflader som
reflektorer og lysfordelere. Hvis et rum udelukkende er udformet
med et enkelt vindue, vil effekten at dette øges betydeligt, hvis
det er placeret i tilknytning til en tilstødende vægflade
(f-1).Hvis vinduet er udformet som en lysåbning der spænder ud på
vægfladen (c-1, c-2, e-1, e-2, d-2, f-2), vil det - sammen med
placeringen - bl.a. indvirke på oplevelsen af rummets størrelse og
proportioner. Det vil have markant betydning for om rummet opleves
som højt og udvidende eller lavt og trykkende, intimt og
sammentrukket eller diffust og åbent.
Den detaljerede bearbejdning af lysåbningens størrelse, højde, bredde og placering med henblik på bevidst at frembringe definerede lysrum, vil bero på studier, undersøgelser og forsøg i den aktuelle rumlige kontekst. Der vil altid være et kompleks af parametre, som vil have betydning for det samlede sanseindtryk.
Betydningen af sidelysåbningens placering
Skemaet herunder er en oversigt over betydningen af
sidelysåbningens placering i forhold til rumoplevelsen. Skemaet er
udarbejdet af Sophus Frandsen.
LYSINDSTRÅLING |
Lavt placeret lysåbning |
Højt placeret lysåbning |
LYSFORDELING |
Lyset samles især på gulv inden for vinduer |
Lyset spredes udover gulv og vægflader |
RUMSTØRRELSE |
Rummets form er sløret |
Rummets form er præcis |
RUMVIRKNING |
Lysrum i rummet |
Lyset = rummet |
RUMVURDERING |
Støtter fælles-kreds kun lokalt brugslys, privat |
Støtter individualitet brugslys overalt, offentligt |
RUMUDTRYK OG RUMASSOSIATIONER |
Blødt, poetisk, luftigt |
Hårdt, dramatisk, påtrængende |