Dagslys i rum

Lysåbningens placering i en rumlig geometri

lr-20-40-10-jan-fugl-dagslysniveau-high.jpg

Lys fra flere sider, Rolex Learning
Center, arkitekt: SANAA.
Foto: Jan Fugl

zoom

Lysåbningens placering har betydning for oplevelsen af både dagslyset og rummet, herunder oplevelsen af rummets størrelse, form og stemning.

Et passende og tilfredsstillende dagslysniveau vil bl.a. være bestemt af rummets luminans- og kontrastforhold set i forhold til de aktiviteter, rummet er beregnet til. Derudover vil en række varierende forhold, som knytter sig til vores subjektive behov og ønsker, og hvordan vi tilpasser os givne lysmæssige og rumlige forhold, have betydning for, hvornår vi oplever dagslyset som godt og tilstrækkeligt.

Ser vi på betydningen og effekten af en given lysåbnings placering i en rumlig geometri, er en række parametre afgørende for oplevelsen af såvel dagslyset som rummet. Hvis vi alene ser på den rumlige placering af lysåbningen i en rumlig kontekst og sætter fokus på betydningen for oplevelsen af rummets størrelse, form og stemning, kan man tale om 2 kategorier af lysåbninger:

  • den lodret placerede lysåbning (sidelys, modlys, medlys - alt efter, hvor i rummet man er placeret)
  • den vandret placerede lysåbning (ovenlys)

 

lr-20-40-20-jan-fugl-aaa-kantine-sidelys-og-ovenlys-high.jpg

Sidelys og ovenlys, Kantinen, Arkitektskolen Aarhus. Foto: Jan Fugl.

 

Inden for de to kategorier vil der være en række variationer:

  • den højt placerede lysåbning
  • den lavt placerede lysåbning
  • den lille lysåbning
  • den store lysåbning
  • den vertikale lysåbning
  • den horisontale lysåbning

 

Derudover spiller det ind, om lysåbningen er placeret inde på selve væggen eller loftfladen, eller om den tangerer en hosliggende væg-, loft- eller gulvflade.

En lysåbnings placering kan således forholde sig meget forskelligt til udnyttelsen af rummets begrænsende flader, som reflekterer og fordeler lyset i rummet. Endelig vil lysåbningens placering (sidelys, medlys, modlys) i forhold til synsretning og måden vi bevæger os på i rummet, også have afgørende betydning for øjets tilpasning til lysniveau, luminans, kontrast mv.

 

lr-20-40-21-kätte-bønløkke-andersen-modlys-high.jpg lr-20-40-22-kätte-bønløkke-andersen-medlys-high.jpg

 Johannes Larsens hjem i Kerteminde. Tv. modlys, th. medlys. Fotos: Kätte Bønløkke.

 

'Mødet mellem lys og materiale afgør, hvad vi ser og hvordan vi ser det. Vinduets størrelse, placering og udformning er bestemmende for karakteren af det dagslys, der kommer ind i rummet og dermed for helhedsbeskrivelsen af rummets størrelse, form og atmosfære. Dagslyset har en række kvaliteter, som ikke alene kan opnås ved kunstig belysning. Det adskiller sig ved at have større variation i styrke, farve og retning - ikke blot i løbet af dagen og året, men også fra det ene øjeblik til det andet'. (Citat: Lyset, Facaden og Rummet, Arkitekten nr. 13 2004 - af Merete Madsen og Jens Christoffersen)

 

Grundprincipper for af lysåbningens placering og udformning

Vinduets størrelse og placering vil kunne frembringe forskellige karakterer af lysrum i rummet, som alle vil have betydning for oplevelsen af rummets idé, arkitektur, stemning m.v.

lr-20-40-30-jan-fugl-vinduesplaceringer-high.jpg

Figuren viser en række grundprincipper for placering og udformning af lysåbninger i et rums begrænsende flader. For alle placeringer er orienteringen i relation til verdenshjørner, direkte eller indirekte solindfald selvsagt af afgørende betydning for lysåbningens karakter og effekt. Placeringen er afgørende for rumoplevelsen, idet placeringen kan påvirke både lysniveau, lysfordeling, skyggetegning mv. Illustrationerne eksemplificerer lysåbningens virkning i forhold til en given ankomst til rummet. Figur: Jan Fugl.


Et mindre, rektangulært vindue placeret inde på vægfladen (a-1) vil med den rigtige brystningshøjde kunne fungere som et ideelt lysindfald på et arbejdsbord placeret i tilknytning til vinduet. En sådan placering friholder rummets flader - bortset fra gulvet og bordfladen - for afgørende indflydelse på lysfordelingen i rummet. Optræder et sådant vindue som modlys (a-2), vil der være risiko for, at der kan opstå blænding, da det koncentrerede lys vil kunne virke anstrengende og vanskeliggøre opfattelsen af nuancer og detaljer. Dette vil kunne afhjælpes ved at supplere dagslysindfaldet med et ovenlys (b-2, b-3, d-3), eller endnu et sidelys (b-1)som, udover at øge dagslysniveauet og udjævne kontraster, vil have betydning for opfattelsen af rummets størrelse og form. Hvis lysåbningen er placeret højt (c-1), vil dagslyset kunne trænge dybt ind i rummet og under specifikke rumlige betingelser kunne udnytte modstående og tangerende vægflader som reflektorer og lysfordelere. Hvis et rum udelukkende er udformet med et enkelt vindue, vil effekten at dette øges betydeligt, hvis det er placeret i tilknytning til en tilstødende vægflade (f-1).Hvis vinduet er udformet som en lysåbning der spænder ud på vægfladen (c-1, c-2, e-1, e-2, d-2, f-2), vil det - sammen med placeringen - bl.a. indvirke på oplevelsen af rummets størrelse og proportioner. Det vil have markant betydning for om rummet opleves som højt og udvidende eller lavt og trykkende, intimt og sammentrukket eller diffust og åbent.

Den detaljerede bearbejdning af lysåbningens størrelse, højde, bredde og placering med henblik på bevidst at frembringe definerede lysrum, vil bero på studier, undersøgelser og forsøg i den aktuelle rumlige kontekst. Der vil altid være et kompleks af parametre, som vil have betydning for det samlede sanseindtryk.

Betydningen af sidelysåbningens placering
Skemaet herunder er en oversigt over betydningen af sidelysåbningens placering i forhold til rumoplevelsen. Skemaet er udarbejdet af Sophus Frandsen.

 

LYSINDSTRÅLING

Lavt placeret lysåbning

Højt placeret lysåbning

LYSFORDELING

Lyset samles især på gulv inden for vinduer

Øvre rum relativt set mørkere

Overvejende diffust lys, men med klart, rettet lys henover gulv/bord

Lyset spredes udover gulv og vægflader

Øvre rum lige så lyst som det nedre

Overvejende klart, rettet lys, men med diffust lys indenfor brystning

RUMSTØRRELSE

Rummets form er sløret

Rummet hvælver sig ubestemt, evt. bobleagtigt

Rummet synes stort fordi afstande er svære at vurdere

Men også lavloftet, længere, evt. mindre

Rummets form er præcis

Rummet løfter sig kantet, kasseagtigt

Rummet synes mindre fordi afstande er lette at vurdere

Men også højloftet, kortere, evt. større

RUMVIRKNING

Lysrum i rummet

Varieret, især med kontrast i helheden

Lysflader tiltrækker trygt, afslappet

Evt. søvnigt, passivt, kedeligt

Indelukket, store rum: evt. klaustrofobi

Lyset = rummet

Monotont, især med kontrast i detaljer

Lysflader forstyrrer usikkert, anspændt

Evt. vågent, aktivt, udstillet

Store rum: evt. agorafobi

RUMVURDERING

Støtter fælles-kreds kun lokalt brugslys, privat

Levende, interessant

Støtter individualitet brugslys overalt, offentligt

Stift, kedeligt

RUMUDTRYK OG RUMASSOSIATIONER

Blødt, poetisk, luftigt

Hvis mørkt: tungt

Evt. meditativt, mystisk

Lyshule, lejrbål, kaminstue, værtshus,

Under skovbryn med løvtræer etc.

Hårdt, dramatisk, påtrængende

Hvis lyst: let

Evt. intellektuelt, klarhovedet

Lysgrav, kælder, atelier, gymnastiksal, kirke

I opstammet nåletræsskov etc.

 

Relaterede emner: