Dagslys i rum

Lysåbningens betydning for lyset i rummet

Når dagslysforhold og lysåbninger skal tilrettelægges, sker det i relation til en række parametre, ønsker og krav. I den forbindelse er lysåbningens størrelse og placering grundlæggende.

Udover de konkrete praktiske hensyn (lovkrav vedr. vinduesarealer, redningsåbninger mv.), æstetiske og arkitektoniske intentioner samt ønsker til udsigt og relation til den omgivende kontekst, vil en lysåbnings størrelse ofte være bestemt af dens orientering i forhold til verdenshjørnerne. Ønsker om sollys eller reduktion af direkte sollysindfald vil være bestemmende for vinduets størrelse, når klimatiske hensyn og den visuelle komfort skal indtænkes i rummets arkitektur.

Om åbningen skal være stor eller lille kan på den ene side være et spørgsmål om hensynet til at mindske varmetab og på den anden side være bestemt af krav til reducering af behov for ventilation og nedkøling pga. direkte solindfald. Endelig kan størrelsen være bestemt af specifikke krav om at kunne opnå et bestemt lysniveau i relation til rummets aktuelle funktion. Her vil størrelsen skulle sammenholdes med lysåbningens placering.

 

lr-20-30-10-blødt dagslysindfald-high.jpg lr-20-30-20-astrid-espenhein-skævt dagslysindfald-high.jpg

Tv. Blødt dagslysindfald, Biblioteket, Arkitektskolen Aarhus. Foto: Jan Fugl.
Th. Asymmetrisk placerede lysåbninger i loftet giver et ulige dagslysindfald og får gangens modstående side til at virke mørk.  Foto: Astrid Espenhain.

 

En større lysåbning vil resultere i et større dagslysindfald, men også lysåbningens højde over et givent arbejdsplan har stor betydning, især i dybe rum. Derudover vil forhold som vægtykkelse, facade-, loft- eller tagkonstruktionens udstrækning have indflydelse på planlægningen af vinduesåbningens størrelse, idet dybe vinduesnicher indvirker på dagslysindfaldet ved på den ene side at begrænse dette og på den anden side reflektere dagslyset ind i rummet og dermed skabe et mere differentieret lysindfald.

Dagslysets fordeling i rummet
Rum med sidelysåbninger i én side vil altid have en ulige dagslysfordeling, hvor mængden af dagslys er stærkt aftagende med afstanden til vinduerne. I figuren er vist typiske forløb for det relative dagslysniveau (dagslysfaktor) på et vandret plan i rum med hhv. stort og lille vindue i facaden. Som det fremgår af figuren vil dagslyset aftage relativt hurtigt med afstanden til vinduet. Forskellen mellem de relative dagslysniveauer fra de to forskellige vinduesstørrelser er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden. lr-20-30-30-jan-fugl-dagslyskurver-dagslysfaktor-high.jpg

 

Figuren til venstre viser typiske forløb for dagslysfaktoren (det relative dagslysniveau) på et vandret plan i et rum med et vindue i facaden. Kurverne viser dagslysfaktoren på arbejdsplanet i en linje midt for vinduet med et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens indvendige areal. Niveauet aftager hurtigt med afstanden til vinduet. Figuren til højre viser, hvilke faktorer, der indgår i dagslysfaktoren, og hvordan den beregnes. Figurer: Jan Fugl.

 

Jo mere ujævn og ulige fordeling af dagslyset er i et rum, jo større vil risikoen være for at dagslyset giver anledning til generende blænding. En meget skæv fordeling af dagslyset kan desuden bevirke, at de områder af lokalet, der ligger længst væk fra vinduerne, opleves meget mørke.    

Lysmængden aftager med afstanden
Skal man opnå et specifikt dagslysniveau i en given afstand fra en lysåbning, kan vinduets lysareal planlægges ud fra afstandsloven. Ifølge afstandsloven bliver intensiteten af strålingen 4 gange mindre, når afstanden til lyskilden fordobles. Afstandsloven gælder for flader, som står vinkelret på en punktformet lyskilde.


      lr-20-30-40-jan-fugl-afstandsloven-high.jpg

 

Afstandsloven: Belysningsstyrken aftager med kvadratet (afstanden i anden) på afstanden til lyskilden. Figur: Jan Fugl.

 

Hvis en overflade ikke står vinkelret på lyskilden, men er drejet og står skråt i forhold til denne, vil det betyde, at den samme mængde lys fordeles på en flade med et større areal. Belysningsstyrken vil således falde med en faktor svarende til cosinus til den drejede vinkel. Hvis man kombinerer afstandsloven med dette forhold, får vi den udvidede afstandslov, også kaldet cosinusloven for belysning. Denne lovmæssighed har særlig relevans og betydning for det nordiske dagslys, da solvinklen, i forhold til det vandrette plan, generelt falder med en vinkel, der er betydeligt mindre end 90º.

lr-20-30-50-jan-fugl-cosinusloven-high.jpg

Figur: Jan Fugl.

 

Selv om et vindue ikke nødvendigvis er punktformet, og den belyste flade ikke altid står vinkelret på vinduet, kan vi, med afsæt i afstandsloven, udlede de overslagsmæssige tommelfingerregler herunder.

 

Tommelfingerregel:

Hver gang vi øger afstanden til vinduet til det dobbelte, vil dagslysets bidrag reduceres til en fjerdedel.      

 

Tommelfingerregel:

Dagslysets bidrag er tilstrækkeligt i en afstand til vinduet, der svarer til 2½ gange afstanden mellem gulvet
og vinduets overkant.

 

Hvis der uden for vinduet findes en fast solafskærmning i form af et udhæng, skal afstanden fra vinduet dog erstattes af afstanden fra udhænget (se figuren). Det samme gælder for dobbeltfacader og andre typer facader, hvor facadens udformning bevirker, at dagslyset afskærmes.      

Læs mere om, hvordan udformningen af vinduesnicher indvirker på dagslysindfaldet under Lys og energi og Dagslys.

Eksempel på lyset som arkitektonisk virkemiddel i en nordisk kontekst
Oplevelsen af lyset i et rum, kan forstærkes ved at spille på modsætninger. F.eks oplever vi mange af vores traditionelle kirkerum som lysere, end de egentligt er, fordi vi ofte kommer til dem via et mørkere rum, våbenhuset. Kirkerummet har dagslys fra flere høje sidevinduer fra både nord og syd, hvor vinduet er placeret yderst i facaden i koniske hvidmalede vindueslysninger, hvis form og overflade optimerer lysindtaget og det reflekterede lys. I våbenhuset derimod er der færre og mindre vinduer, uden den ovennævnte detaljering af vinduesnicherne, og oftest har rummet kun lysindtag fra et verdenshjørne. Lyset i den protestantiske kirke er både et udtryk for den religion, der ligger bag; vi kommer til guds hus via mørket (våbenhuset) ind i lyset (kirkerummet), og for vores klimatiske forhold, hvor det at tilføre rummene så meget dagslys som muligt, er affødt af de korte dage i vinterhalvåret, kombineret med ønsket om at udnytte solens stråler som varmekilde.

 

lr-20-30-61-Hanne-Bønløkke Andersen-kirkerum-egens-kirke-high.jpg lr-20-30-60-Hanne-Bønløkke Andersen-våbenhus-egens-kirke-high.jpg

Kirkerum og våbenhus, Egens kirke. Fotos: Hanne Bønløkke Andersen.

 

Eksempel på lyset som arkitektonisk virkemiddel i sydeuropæisk kontekst
I Sydeuropa er arkaden og loggiaen langt mere udbredt som overgangszone mellem ude og inde end på vores breddegrader. Disse zoner tjener først og fremmest som "klimaskærme", der er med til at isolere de indvendige rum fra varmen ude fra. Samtidig udgør de en gradvis overgang fra det stærke sollys, via en skyggezone til de noget mørkere og køligere rum inde i husene. Der er således en fin overensstemmelse mellem stedets klima og den visuelle oplevelse - en form for funktionel logik.

 

lr-20-30-70-jan-fugl-kolonade-high.jpg lr-20-30-80-jan-fugl-kolonade-high.jpg

I Sydeuropa er arkaden en overgangszone mellem ude og inde . Fotos: Jan Fugl.

 

Relaterede emner: