Synssansen

Lysfølsomme gangliaceller

De lysfølsomme gangliaceller fungerer vha. fotopigmentet melanopsin og er mest lysfølsomme overfor lys i den blå del af det synlige område (460‐480 nm).  Cellerne blev først for relativt nyligt opdaget af amerikaneren Dr. David Berson i 2002.

De lysfølsomme gangliaceller bidrager til regulering af døgnrytmen på 24 timer. Dagslysets karakteristiske variation mellem lys og mørke (dag og nat) er på denne måde med til at synkronisere vores biologiske ur. Det sker ved at gangliacellerne sender signaler til hjernes suprakiasmatiske kerne (SCN), som har forbindelse til koglekirtlen, der producerer søvnhormonet melatonin. Udskillelsen af melatonin stimuleres af mørke og hæmmes af lys. Undersøgelser tyder på, at melatonin styrker kroppens immunforsvar og derfor er gavnligt for kroppens restitution. Lysets reduktion af melatoninproduktion om dagen bevirker desuden, at vi bliver mere aktive.

De lysfølsomme gangliaceller er fortrinsvist lokaliseret på den nedre halvdel af nethinden. Det er således lys, der kommer oppefra, dvs. fra himlen eller fra lofter og øvre vægflader, der rammer gangliacellerne og dermed har betydning for vores sundhed. Det kræver dog ganske store lysmængder, på størrelse med dem vi kender fra dagslyset, hvis lyset skal have en direkte mærkbar effekt på vores sundhed.  

 

Relaterede emner: