Synssansen

Introduktion

lme-10-00-40-carlo-volf-lysets-farver-high.jpg

zoomFoto: Carlo Volf.

Synssansen er en af vores vigtigste sanser. Selvom det er vanskeligt at måle de forskellige sansers vigtighed, mener man, at synssansen står for op mod 5/6 af alle de informationer, vi modtager.

Øjet anses også for at være menneskets mest effektive informationsorgan, idet vi kan modtage langt flere informationer pr. tidsenhed med vores øjne end med vores øvrige sanser. Dette skyldes, at vi som dagsaktive væsener udnytter de lyse timer og derfor har udviklet synssansen til at være en af vores primære sanser.

I sammenligning med andre levende væsener, er menneskets syn ikke det skarpeste og heller ikke det, der kan se flest farver. Det er derimod et unikt syn, idet vi ser og tolker det indkommende lys på en særlig måde i sammenligning med andre levende væsener. På trods af individuelle forskelle, har alle mennesker stort set det samme syn, som dog kan variere afhængig af alder, sygdom, evt. farveblindhed etc.

Synet udvikles gradvist. Et barn kan registrere lys fra fødslen, men synsevnen er først færdigudviklet i 6‐års alderen, hvor nervebanerne mellem øje og hjerne er fuldt etableret.

Synssansen er placeret i synsbarken i cortex, som er den bagerste del af hjernen. Både syns-, smags- lugte-, føle- og høresansen tilhører denne ældste del af hjernen.

 

lme-10-00-30-carlo-volf-ugle-high.jpg

Uglen har bedre syn end mennesket og kan selv i den mørkeste nat se en mus på ca. 100 meters afstand. Foto: Carlo Volf.

 

Elektromagnetisk stråling
Det menmneskelige øje kan registrere elektromagnetisk stråling i det synlige område, dvs. i intervallet ca. 400-750 nm. Dette interval udgør kun et meget lille område inden for den elektromagnetiske stråling, som spænder fra kortbølget røntgenstråling til langbølget radiostråling.

Modsat andre pattedyr, som har såkaldt dikromatisk syn og derfor kun kan se blå og grønne farver, har mennesket trikromatisk syn, hvilket betyder, at vi kan se både blåt, grønt og rødt lys.

Dette gør os i stand til at se både kolde og varme farver, f.eks. i vores egen hudfarve, som er en vigtig indikator i mange sociale sammenhænge. Mange synlige kropssignaler fungerer netop i kraft af den røde farve.

 

lme-10-00-50-licht-de-elektromagnetisk-stråling-sh-version-high.jpg lme-10-00-51-licht-synligt-spektrum-high.jpg

Det synlige lys udgør kun et forholdsvist lille område af den elektromagnetiske stråling, nemlig 400 nm til 750 nm.

 

Relaterede emner: