Synssansen

Det centrale og det perifere syn

Vores oplevelse af lys afhænger af, om vi retter fokus mod en genstand (centralsynet) eller mod et større område (periferisynet), hvor vi primært opfatter sort-hvide informationer.

Tappene og stavene er ulige fordelt på øjets nethinde og det har indflydelse på vores oplevelse af lys.

Flest tappe er centreret omkring den gule plet, hvor den centrale del af synsfeltet er placeret. De mere lysfølsomme stavceller er derimod primært placeret i periferisynet, altså i yderområdet rundt på nethinden udenom den gule plet.

Vores evne til at se kan derfor overordnet inddeles i to:

  • Evnen til at opfatte objekter/detaljer, en evne der i høj grad er bestemt af tappene og centralsynet.
  • Evnen til at opfatte vores omgivelser. En evne der i højere grad bestemmes af stavene og dermed og periferisynet.


Hvordan lys opfattes er altså ikke kun afhængigt af omgivelserne, men er i høj grad også bestemt af øjets adaptation til omgivelserne. Nogle af disse processer er beskrevet nærmere i afsnittet om perception.          

Centralsynet
Oplevelsen af lys er afhængig af synsvinklen. Centralsynet er koncentreret omkring et lille område, og man kan kun se en genstand klart, når man retter blikket direkte imod den og kun inden for et område, som svarer til størrelsen på en tommelfingernegl, når man strækker armen helt ud. Synsaksen rammer her det mest detaljerede område i øjet, svarende til ca. 2º på nethinden i Fovea, kaldet centralsynet eller detaljesynet. Det er her koncentrationen af tappe, de farvefølsomme synsceller, er størst.

Periferisynet
Rettes blikket væk fra genstande eller detaljer, bliver evnen til at se tydeligt, markant reduceret. Her i det perifere synsfelt kan vi ikke opfatte mindre detaljer og heller ikke farver, men det perifere synsfelt er derimod mere følsomt over for kontraster og lys, hvorfor det også kaldes kontrastsynet.

 

lme-10-20-10-carlo-volf-periferisynet-high.jpg

Periferisynet gør primært brug af stave, som ikke behøver særlig meget lys for at være aktive - til gengæld kan de ikke registrere farver. Foto: Carlo Volf.

 

Da periferisynet primært benytter stave til at se med, er det primært baseret på sort-hvid informationer i form af lysheder og kontraster. Udover at periferisynet kaldes kontrastsynet, kaldes det derfor også for orienteringssynet, idet vi orienterer os i omgivelser vha. dette syn. Det er særligt her i de tilstødende områder af centralsynet at lysfølsomheden og kontrastfølsomheden er størst og forskellene forstærkes af komplekse processer imellem øje og hjerne: Forskelle i luminanser prioriteres nemlig højere end områder med ens luminanser. Flere af disse processer har afgørende betydning for vores oplevelse af lys.

F.eks. benyttede astronomer sig før teleskobets opfindelse af såkaldt fravendt syn, når de skulle se de fjerneste stjerner på himlen. Ved at rette det perifere synsfelt imod stjernerne kunne de se meget svagt lys som det centrale synsfelt ikke kunne registrere. På samme måde kan det perifere synsfelt registrere lys, der flimrer og bevæger sig, som det centrale synsfelt ikke kan registrere.

Periferisynet fungerer overordnet som et slags varslingsområde, hvorfra den såkaldte fiksationsrefleks udløses. Fiksationsrefleksen aktiveres af skygge eller bevægelse i yderkanten af øjet og bevirker, at centralsynet rettes imod området.

Det er også i det perifære synsfelt, at den blinde plet er lokaliseret. Den blinde plet er et lille område, hvor der ingen lysfølsomme celler er, det er her de ca. 1,2 mio nervetråde samles og føres ud fra øjet og videre ind til hjernen.

 

Relaterede emner: