Perception

Oplevelse af lys

Da lys ikke i sig selv er synligt for øjet, er det kun det reflekterede lys fra flader i vores omgivelser, dvs. luminanser, der gør at vi kan opfatte form, farve, skygger, dybde, etc.

Oplevelsen af lys sker i et komplekst samspil mellem øjet og hjernen. Oplevelsen af lys, farver og form dannes altid ud fra det reflekterede lys fra omgivelserne.

Vores oplevelse af lys er altså både bestemt af lyset og omgivelserne og af synssansen.

Lys fra oven opleves eksempelvis mindre intenst end samme lys fra neden i forhold til øjet, det skyldes, at vi er mindre lysfølsomme overfor og mere vant til lys, der kommer fra oven.

Oplevelsen af lys afhænger af øjets mørketilpasning, idet der sker en gradvis nedgang i tærskel (stigning i sensitivitet) jo længere tid man opholder sig i mørke. Øjet adapterer sig til baggrundens belysning for at være i stand til effektivt at skelne objekter på netop denne baggrund.

Vi ser altså forskelligt ved forskellige lysniveauer, og det skyldes at øjet anvender forskellige typer synsceller afhængig af lysmængden. Ved almindelige og høje lysniveauer (om dagen) registres lyset vha. nethindens tappe (fotopisk syn). Ved små lysmængder og dårlige lysforhold, svarende til nætter uden elektrisk lys, bruger øjet derimod nethindens stave til registrering af lys (skotopisk syn).

Tusmørkets lysniveauer registreres af både tappe og stave (mesopisk syn).

 

lme-20-20-20-carlo-volf-lys-skaber-dybde-high.jpg

Lys kan være med til at skabe og understrege tredimensionelle former og forløb. Foto: Carlo Volf.

 

Lysfordelingens indflydelse på oplevelsen
Øjet tiltrækkes instinktivt af lys og lyse områder i omgivelserne. Alle flader, der er lysere end det, synet er adapteret til, vil opleves som lyse (hvide/lysende), mens alle flader, der er mørkere vil opleves som mørke (sorte).

Gode synsbetingelser kræver et passende forhold mellem lyse og mørke flader uden bratte og generende kontraster. En passende kombination af diffust og rettet lys giver ofte en passende belysning og gode synsbetingelser. Udfordringen er at finde den rette balance, så kontraster mellem lyse og mørke områder ikke virker generende.

 

lme-20-20-30-carlo-volf-lys-skygge-skaber-dybde-high.jpg lme-20-20-40-astrid-espenhain-arken-high.JPG

Lys og skygge er med til at give dybde og rumlighed (tv) og kan bidrage til at bryde forløb (th). Fotos: Carlo Volf (tv) og Astrid Espenhain (th).

 

Om der forekommer generende blænding fra belysningen, vil afhænge af udformning og placering af armaturer i forhold til øjets synsretning. Gentagne overgange mellem små og store luminanser i rum, der støder op til hinanden, kan virke generende og i værste fald give anledning til synsnedsættende blænding.

Blænding kan resultere i øjentræthed, der i sidste ende kan give hovedpine og udløse migræne.

Om vi bliver generet af store luminansforskelle afhænger bl.a. af situationen. Hvis vi skal løse en krævende synsopgave, vil vi med stor sandsynlighed være meget lidt tolerante over for luminansspring.

 

lme-20-20-50-carlo-volf-reducering-af-blænding-paimio-sanatoriet-high.jpg lme-20-20-60-carlo-volf-paimio-sanatoriet-high.jpg lme-20-20-80-carlo-volf-luminansstudie -high.jpg

Blænding kan reduceres med udvendig, fysisk afskærmning, som her på Paimio Sanatoriet, tegnet af Alvar Aalto (tv), ligesom træer og andet i de udendørs omgivelser kan være med til at afskærme mod blænding (m). Blænding kan desuden fungere som et arkitektonisk virkemiddel og forstærke effekten af sorte flader og rum, som her i Skuepilhusets foyer i København. Fotos: Carlo Volf

 

 

Relaterede emner: