Perception

Oplevelse af farver

lme-20-30-10-astrid-espenhain-lys-og-farver-high.JPG

zoomKlare farver i dagslys.
Foto: Astrid Espenhain.

Lys og farver er tæt knyttet sammen og vores oplevelse af farver er, ligesom oplevelsen af lys, tæt forbundet med vores særlige synssans, i særdeleshed det faktum at vi har tre lysfølsomme receptorer, som knytter sig til farverne rød, grøn og blå.

Hvor mennesket har tre, har andre pattedyr som regel kun to lysfølsomme receptorer, nemlig grøn og blå. Nyere forskning viser, at netop den røde farve er vigtig for os mennesker, fordi den gør os i stand til at se og skelne vores egen hudfarve og dermed vores egne og andre menneskers kropssignaler.

Farver betyder meget for de fleste menneskers velbefindende, koncentrationsevne, mulighed for afslapning etc. Opfattelsen af farver afhænger både af, hvor meget lys der rammer farven og af den spektrale sammensætning af lyset. To forskellige lyskilder med forskellig spektralfordeling kan gengive den samme farver helt forskelligt. Dette fænomen kaldes metameri.

I svagt lys bliver alle katte grå, hvilket skyldes at vores evne til at se farver reduceres og forsvinder jo mørkere det bliver.

Også lysets farvetemperatur og hvilke farver, der i øvrigt findes i omgivelserne, har betydning for vores oplevelse af farver. Derfor er det væsentligt, at farver i rum (både ude og inde) planlægges sammen med belysningen.

Udover lysets spektrale sammensætning afhænger vores oplevelse af farver også af farvernes spektrale refleksion. Endelig afhænger bedømmelsen af farver af øjets farveadaptation og her spiller det fotopiske og skotopiske syn ind på farveoplevelsen. Der sker nemlig et farveskift, når vi skifter fra det ene til det andet syn, se purkinjeskift.

Regnbuens farvespil er f.eks. ikke blot et fysisk fænomen på himmelen. Måler man efter med et spektrofotometer, vil man nemlig se at fordelingen af bølgelængder henover regnbuen forløber fuldstændigt lige og ubrudt uden nogle spring. De oplevede spring imellem blå, violet, rød, grøn og gul skyldes øjet der ser ‐ eller rettere de kemiske processer, der foregår i vores fotoreceptorer og som i sidste ende skaber vores oplevelse af farver.

Farvekonstans
Øjet er udviklet til at kunne skelne farver i et konstant skiftende lys. Hvis samme farve først bedømmes i lyset fra en glødelampe og dernæst i dagslys, vil vi vurdere dem til at se ens ud. Det skyldes dels at hjernen har vanskeligt ved at huske farver, dels at øjets farveopfattelse ændrer sig på en sådan måde, at det er mindst følsomt i det farveområde, der domineres af lyskilden, altså mindst følsomt for rødt lys i glødelys og mindst for blåt i dagslys. Dette fænomen, at øjet er i stand til at fastholde en oplevelse af en farve, selvom lyset skifter kaldes farvekonstans.

Øjet adapterer til den lysfarve, der er i omgivelserne. Hvis vi for eksempel kommer fra et lokale med meget varmt lys på 2.500 K til et lokale, hvor farvetemperaturen er på 3.000 K, vil vi i første omgang opleve det nye lys som køligt. Efterhånden vil vi imidlertid vænne os til det. Dette fænomen kaldes kromatisk adaptation.

Lysfarven påvirker vores indtryk af et rum. For eksempel vil et lokale, hvor lyset er relativt koldt, ofte opleves som lysere og renere end et lokale med en varmere lysfarve. Kromatisk adaptation indvirker altså på oplevelsen af lysets farvetemperatur, ligesom adaptation indvirker på oplevelsen af lysets intensitet.

Som et eksempel på kromatisk adaptation, kan man gøre dette forsøg: Tag et par solbriller og hold dem lidt ud fra øjnene. Lys og farver ser fortegnede ud gennem de tonede glas. Tag nu solbrillerne helt på. Nu ser lys og farver pludseligt normale ud igen.

På samme måde vil dagslyset variere i løbet af dagen, uden at vi så at sige lægger mærke til det. Overordnet betragter vi vores omgivelsers farver og lysheder som konstante. Det kalder vi for approksimeret farvekonstans.

I 1941 undersøgte den hollandske forsker Kruithof sammenhængen mellem belysningsstyrke og lyskilders farvetemperatur i et lokale. Målet var at finde ud af, hvornår et lokale virkede behageligt. Resultatet er Kruithofs diagram. Det er ikke meningen, at kurven skal anvendes til aflæsning af eksakte værdier, kurven giver alene vejledende oplysninger om, hvilke intervaller der opleves som behagelige.

 

lme-20-30-20-dcl-kruithofs-kurve-low.jpg

Kruithofs diagram viser, hvornår en belysning opleves behagelig, diagrammet viser belysningsstyrken som funktion af farvetemperaturen i Kelvin - inden for det farvede område vil belysningen som helhed virke behagelig.

 

Simultan kontrast
Når et farvet område eller et område med anden luminans ligger tæt ved hinanden, vil der i grænseområdet opstå en forøgelse af kontrasten, både i forhold til oplevelsen af lysets intensitet og farvens kulør. Dette kaldes simultan kontrast.

 

lme-20-30-30-simultan-kontrast-high.jpg

Simultan kontrast anvendes særlig inden for impressionismen, der netop skildrer malerens synsindtryk.

 

Successiv kontrast
Begrebet successiv kontrast dækker det 'aftryk' af et synsindtryk, der efterlades på nethinden, når synscellerne bliver 'trætte' og skal regeneres. Dette sker i løbet af et øjeblik, aftrykket fjernes og renses vha. det regenerende stof kromofor, som er beslægtet med A-vitamin. Når dette sker, vil eksempelvis indtrykket af en gul farve generere et kortvarigt indtryk af en violet farve. Den violette farve er en såkaldt efterfarve på nethinden.

 

lme-20-30-90-succesiv-kontrast-high.jpg

Succesiv kontrast.

 

Farveblindhed
Farveblindhed kan skyldes flere forskellige ting.

En årsag til farveblindhed er, at tappene ikke fungerer eller ikke har normal kontakt til hjernen. Farveblindhed kan imidlertid også skyldes, at der mangler et eller flere farvefølsomme stoffer i nethindens synsceller, så hjernen ikke kan opfatte farverne korrekt. Endelig kan farveblindhed opstå som en såkaldt dikromasi, hvilket betyder at én af de tre typer tappe (R, G og B) ikke fungerer normalt.

Farveblindhed forekommer primært hos mænd, hvoraf ca. 8 % er farveblinde. Kun ca. 0,5 % kvinder er farveblinde.

Lyset skaber stemning
Lys kan anvendes som egentligt virkemiddel til at understrege en specifik stemning, f.eks. en dramatisk, uhyggelig eller festlig stemning.

En belysning med lave belysningsstyrker, bløde overgange og varme lysfarver giver f.eks. en stemning af intimitet. På samme måde vil en jævn belysning med et relativt højt lysniveau og en kold lysfarve skabe en stemning af effektivitet, mens en belysning med mange funklende lyspunkter bidrager til en festlig stemning.  

Også sollyset og dagslyset kan give anledning til skiftende stemninger. En jævn overskyet himmel kan f.eks. skabe en højtidelig og dragende stemning.  

 

lme-20-30-60-carlo-volf-lysets-påvirkning-i-naturen-high.jpg

Lys kan skabe stemming og gøre at et landskab kan skifte karakter i løbet af dagen og i løbet af året. Foto: Carlo Volf.

 

lme-20-30-80-carlo-volf-musikhuset-århus-high.jpg

Store vinduessarealer kan skabe behov for afskærmning mod direkte sollys og passiv varme, som her i Musikhuset Aarhus.
Foto: Carlo Volf.

 

 

Relaterede emner: