Perception

Kontrast og blænding

lme-20-10-10-carlo-volf-lys-skygge-kontrast-high.jpg

Kontraster i lys og skygge er med
til at skabe oplevelse og bidrager
til at vi kan opfatte både form og
dybde. Foto: Carlo Volf.

zoom

Kontraster er vigtige for at kunne se og opfatte forskelle. Som hovedregel siger man, at jo færre kontraster der er til stede i det, vi ser, jo mere lys skal der til for, at man kan se godt.

Store kontraster forbindes normalt med noget, der er tæt på, mens små kontraster forbindes med noget fjernt, f.eks. horisonten. For store kontraster i et rum kan trække opmærksomhed væk fra de nære omgivelser. Det er derfor en balancegang at skabe de rette kontrastforhold i et rum.

Kontraster bidrager til, at vi kan orientere os. I gamle dage blev særligt lysninger og karme profilerede for at forskelle i lysheder kunne skabe synlige kontraster i rummet, selv ved ofte lave lysintensiteter.

Blænding
Blænding er et generelt problem. Det er én af grundene til at øjnene er placeret i huler. At kunne orientere sig hurtigt og sikkert uden at opleve synsnedsættende blænding kunne nemlig i tidernes morgen betyde forskellen mellem død og overlevelse. I nogle sammenhænge er dette stadig aktuelt.

Blænding opstår, når der forekommer for store forskelle i luminans i vores synsfelt. Derved overskrides grænserne for det adaptationsniveau vores øjne er adapteret til. Blænding er udelukkende et oplevet fænomen og opstår altså fordi øjets tærskelværdier for kontrastfølsomhed overskrides. I nære omgivelser er denne tærskel på ca. 1:10 og i fjerne omgivelser er den på ca. 1:40   

Vi kan uden at mørkeadaptere skelne imellem op til ca. 20 forskellige luminansniveauer. Hvis vi mørkeadapterer øges øjets lysfølsomhed, og hvis vi omvendt adapterer til et højt niveau, sænkes øjets lysfølsomhed. Vi kan på den måde registrere lysintensiteter fra én foton til over 1 mia fotoner, men aldrig på samme tid uden at blive blændet.

 

lme-20-10-20-carlo-volf-blænding-rigshospitalet-high.jpg lme-20-10-30-carlo-volf-ny-belysning-rigshospitalet-high.jpg

Eksempel på blænding, Rigshospitalet, København (tv). Hospitalsgang med ny belysning, som ikke giver anledning til blænding (th). Fotos: Carlo Volf.

 

De former for blænding, vi primært har fokus på, er:

  • Synsnedsættende blænding, som er forårsaget af lys, som øger øjets adaptionsniveau, således at øjets kontrastfølsomhed nedsættes. Et rum kan på grund af synsnedsættende blænding opleves som mørkere end ellers - og derved øge behovet for kunstlys.
  • Ubehagsblænding, som skyldes for store luminansspring imellem eksempelvis en mørk baggrund og en lysgiver med høj luminans. Ubehagsblænding nedsætter øjets lysfølsomhed og reducerer derved evnen til at kunne se og bør så vidt muligt begrænses.

 

Ud over disse to former for blænding kan man opleve såkaldt sløringsblænding, som f.eks. forekommer om aftenen, når vi møder en modkørende bil med nærlys eller fjernlys samt overgangsblænding, som forekommer når vi fra det ene øjeblik bevæger os fra mørke til lys eller omvendt.

Lateral inhibition
I mødet mellem lys og mørke er vores synssans særdeles stærk. Denne evne forstærkes af det, som kaldes lateral inhibition. Både øje og hjerne fremhæver nemlig grænser mellem lyse og mørke flader, dvs. mellem forskellige luminanser. Derved forstærkes grænserne med henblik på at opnå en hurtigere og bedre opfattelse af formen på det vi ser.

 

lme-20-10-80-mætning-intensitet-high.jpg

Lateral inhibition sker ved hæmning (inhibitation) af nabocellerne. Herved fremhæves forskelle imellem lys og mørke (sort). Kurven (rød) viser det faktiske lysforløb

 

lme-20-10-60-machbånd-gråtoner-high.jpg

Lateral inhibition kan resultere i det optiske fænomen "Mach-bånd", som er synlige, men ikke eksisterende, dobbeltlinjer i overgangen mellem to områder med forskellig luminans.

 

Weber-Fechners lov
Weber-Fechners lov:Den mindste afvigelse mellem en luminans og dennes baggrundsluminans (ΔL), som vi kan registrere med øjet er direkte proportional med baggrundsluminansen (L).

Denne lovmæssighed kaldes Weber-Fechners lov og gælder i øvrigt for stort set alle oplevelser, såsom lys, lyd, temperatur, m.m.Vores oplevelse af forskellen mellem objektets luminans og baggrundens luminans påvirkes af forholdet mellem de to størrelser. Weber-Fechners Lov viser med andre ord at den mindst registrerbare forskel er meget tæt på at være proportional med størrelsen af baggrundsluminansen, altså relativ.

Vores evne til at se og opleve lys er altså ikke kun afhængig af den absolutte lysintensitet, men også af andre faktorer, såsom luminansforskelle samt adaptationsniveau og lysfordeling.

 

Relaterede emner: