Lys og sundhed

Lysets biologiske virkninger

Vores viden om lysets biologiske virkninger og dets indflydelse på vores sundhed og trivsel skyldes primært ny forskning, herunder opdagelsen af en ny type lysfølsomme celler på øjets nethinde. 

I 2002 opdagede Dr. David Berson og Dr. George Brainard en helt ny type lysfølsomme celler på øjets nethinde, nemlig de såkaldte gangliaceller, som styrer vores kropslige og hormonelle døgnrytme. Siden har mange været i gang med at udforske lysets biologiske virkninger. Dette forskningsfelt er dog relativt nyt og under udvikling, og det er derfor svært at afgøre konkret, hvilken indvirkning lyset har på mennesket.

 

lme-30-10-10-jan-bärenholdt-lysets-virkning-high.JPG

Lyset har stor betydning for vores trivsel. Foto: Jan Bärenholdt.

 

Overordnet peger den ny forskning dog på, at lyset har endog meget stor betydning for og positiv indvirkning på både vores mentale og vores kropslige velvære. En tydelig konsekvens heraf er, at man siden opdagelsen af gangliaceller og lysets biologiske virkninger har ændret bygningsreglementet, så betoningen af dagslys nu er stærkere end i de tidligere udgaver. I bygningsreglementet står der bl.a., at "kravet om dagslys skal ses i sammenhæng med almene sundhedsmæssige aspekter af dagslyset".

Optimale dagslysforhold
I erkendelse af at dagslyset har stor betydning for vores trivsel, er det vigtigt at optimere dagslysudnyttelsen i bygninger. Med optimering forstås ikke maksimering. Eftersom lyset, f.eks. direkte sollys, kan give anledning til gener i form af blænding og overophedning, handler det nemlig ikke om at opnå så store vinduesarealer og lys som muligt. Det gælder derimod om at finde frem til modeller for, hvordan vi opnår de bedst mulige dagslysforhold i vores indendørs miljøer, hvor vi ifølge undersøgelser tilbringer op imod 90 % af tiden.

I kraft af at der er begrænsede mængder dagslys i Danmark, der ligger på 56. breddegrad, er godt kunstlys ligeledes en vigtig faktor og forudsætning for vores hverdag og trivsel. Ligesom optimering af kunstlyset er af afgørende betydning i det industrialiserede 24/7-samfund, som vi i dag lever i.

Kunstlys kommer vi ikke udenom, særligt ikke på vores breddegrader, men det skal benyttes med omtanke, og adgang til dagslys skal til hver en tid prioriteres højt. Både i forhold til økonomi og trivsel er dagslyset nemlig den bedste og mest hensigtsmæssige lyskilde.

Gangliacellernes funktion
De lysfølsomme gangliaceller på øjets nethinde har forbindelse til den suprakiasmatiske kerne (SCN) i vores hjerne. Her reguleres vores døgnrytmer, også kaldet cirkadiske rytmer, f.eks. søvnrytme og temperatur, ligesom vores hormonproduktion styres fra dette sted i hjernen. Fra SCN er der nemlig forbindelse til hjernens koglekirtel, som producerer søvnhormonet melatonin. Melatoninproduktionen stimuleres af mørke og spiller en stor rolle i regulering af vores døgnrytme. Meget tyder i øvrigt på, at melatonin styrker vores immunforsvar.

Opdagelsen af gangliacellerne i 2002 har vakt opsigt inden for lysområdet. Man taler ligefrem om 'the missing key-piece in the lighting puzzle', og lys er rent praktisk med til at hæmme produktionen af melatonin i koglekirtlen. Disse primitive lysfølsomme gangliaceller stimuleres særligt af lys i den blålige del af spektret (460-480 nm), som er rigt repræsenteret i dagslyset.

 

lme-30-10-21-lysets-biologiske-virkning-hjerne.jpg

Gangliacellerne på øjets nethinde har forbindelse til den suprakiasmatiske kerne, der regulerer menneskets døgnrytme.

 

Forskellige forsøg med forsøgspersoner har vist at menneskets døgnrytme kan variere fra 23,5 timer til 24,5 timer. Da det ikke er særligt hensigtsmæssigt at have alt for store variationer i døgnrytmen, er vi heldigvis indrettet således, at dagslyset er med til at synkronisere døgnrytmen, så den passer til jordens omdrejning omkring sig selv, altså 24 timer.

 

lme-30-10-80-døgnrytme-high.jpg

Menneskets døgnrytme.

 

Hormonproduktionen gør os aktive om dagen
Lys hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin. Lyset understøtter derved et højere aktivitetsniveau i dagtimerne end i nattetimerne. Men for at være aktive om dagen, er det vigtig for os at hvile om natten og her spiller lyset, og manglen på lys, en vigtig rolle. Manglen på lys om aftenen øger nemlig produktionen af melatonin, som gør os søvnige, så vi kan sove og få restitueret vores krop om natten.

Det handler om balance mellem lys og mørke: Der er vigtigt med lys, når vi er aktive, og mindst ligeså vigtigt med mørke, når vi skal sove.

 

 

lme-30-10-60-det-rødlige-lys-high.JPG

Mørket spiller en vigtig rolle i forbindelse med vores sundhed - for meget lys når vi skal sove reducerer og forstyrrer vores søvnperiode. Det rødlige lys inden vi skal sove forstyrrer ikke vores døgnrytme som det blålige lys.

 

D-vitamin
Kroppen danner D-vitamin i huden, når den rammes af solens UV-stråler. Lys stimulerer, særligt i sommerhalvåret, kroppen til at danne det såkaldte D3-vitamin, som fremmer kroppens produktion af bl.a. cadmium, der styrker vores knogler og tænder. Langvarig D-vitamin-mangel kan medføre knogleskørhed. I gamle dage medførte den stigende urbanisering mange sygdomme, som f.eks. engelsk syge. Den engelske syge ramte i særlig grad børn, idet knogleudviklingen blev hæmmet, hvis de ikke fik nok D-vitamin.

Især mange ældre og mennesker med mørk glød har for lav D-vitamin-produktion. Særligt plejehjemsbeboere og ældre der ikke kan komme udendørs, lider ofte af D-vitaminmangel. Ældre over 65 år anbefales derfor ofte et dagligt tilskud D-vitamin.

T-celler
UV-lys stimulerer produktionen af hvide blodlegemer, de såkaldte T-celler, der vedligeholder og dræber virusinficerede celler, eller celler som viser tegn på udviklende cancer. Omvendt kan for store mængder UV-lys resultere i hudkræft, både i form af almindelig hudkræft og som modermærkekræft. I den sammenhæng er primært personer med lys hud udsatte. Det  handler derfor om en balance mellem for lidt og for meget lys.

 

Læs også Jens Christoffersens artikel om Lys, sundhed og velvære:
http://www.sbi.dk/indeklima/lys/lys-og-sundhed/lys-sundhed-og-velvere

 

Relaterede emner: