Lys og alder

Øjets aldring

lme-40-10-10-dcl-læsende-kvinde-high.jpg

zoomFoto: DCL.

Når vi bliver ældre, aldres vores øjne og vores synsopfattelse ændres. Evnen til at modtage synsindtryk bliver mindre.Vores oplevelse af både lys og farver ændres gradvist med alderen.

Det første tegn på aldring af vores øjne slår normalt igennem i 40-50 års alderen, hvor vi opdager, at det er sværere at se små ting, f.eks. teksten i en bog. En ældre person har brug for meget mere lys end en ung.

Øjets evne til at skelne kontraster aftager ligeledes med alderen. Det samme gælder evnen til at fokusere. Derved nedsættes øjets lysfølsomhed med alderen, hvilket betyder at behovet for kontraster og mere lys bliver større, jo ældre man bliver.

Kontrastfølsomheden er vigtig for både læsesyn som orienteringssyn og kan måles i en såkaldt kontrastfølsomhedstest. Her måles tærskelværdier for den enkeltes evne til at skelne mellem objekt og baggrund.

Også oplevelsen af luminansspring i omgivelserne forstærkes. Det skyldes, at adaptationsevnen reduceres med alderen. Store og bratte luminansspring bør derfor undgås i områder, hvor ældre mennesker færdes til daglig.

 

lme-40-10-20-dcl-læsende-mand-high.jpg

En ældre person har brug for meget mere lys end en ung. Samtidig forstærkes oplevelsen af luminansspring i omgivelserne. Fotos: DCL.

 

Linsen bliver mindre fleksibel
Akkomodation vil sige evnen til at fokusere skarpt på forskellige, varierende afstande. Akkomodationen svækkes med alderen - indtil ca. 60-års alderen - herefter stabiliseres forringelsen igen. Svækkelsen skyldes, at døde celler ophobes i hornhinden og gør at den bliver stivere og får sværere ved at tilpasse sig i forhold til forskellige afstande.

Derved får linsen sværere ved at fokusere tæt på - armene bliver med andre ord for korte! Det kan resultere i aldersbetinget langsynethed (Presbyopia) også kaldet gammelmandssyn - afledt af græsk: Presbys (gammel) og opia (øjne), gamle øjne eller gammelmands øjne. Denne langsynethed skyldes, at lyset afbøjes i et brændpunkt, før det rammer nethinden, hvorved billedet bliver uskarpt. En side-effekt ved Presbyopia er, at det blå, kortbølgede lys, der afbøjes mest, ikke rammer nethinden og resulterer i en farveforvrængning, hvorved det blå lys "mangler" i farvespekteret hos folk med gammelmandslangsynethed. Noget der kan blive et problem for opretholdelsen af den vitale døgnrytme.

Linsen mister altså evnen til at ændre krumning. Dermed reduceres evnen til at danne skarpe billeder på nethinden. Den manglende linsekrumning bevirker, at vi er nødt til at bruge briller til læsning og lignende.

Adaptationsevnen ændres
Øjet tilpasser sig de luminanser, der er i omgivelserne. Dette fænomen kaldes adaptation. Adaptationen sker på to måder:

  • hurtig adaptation, som sker i løbet af ca. 1 minut. Den er forårsaget af at Iris udvider sig og blotlægger flere lysfølsomme synsceller (tappe)
  • langsom adaptation, som sker efter ca. 15 - 30 min i mørke. Den er primært forårsaget af dannelsen af det kemiske stof Rhodopsin (synspurpur) i øjets lysfølsomme celler

Med alderen vil begge processer blive langsommere. Derfor bør bratte overgange mellem lys og mørke undgås på steder, hvor mange ældre personer færdes for at undgå faldulykker, etc. 

Linsen gulner
Med alderen bliver linsen i øjet efterhånden gulnet. Dette bevirker, at noget lys opsuges, mens andet spredes i selve øjet, og der kommer mindre lys frem til nethinden. Spredningen af lyset i øjet betyder også, at vi med alderen bliver mere generet af lys, som utilsigtet rammer øjnene.

Det lys, der er koncentreret i den blå ende af det synlige spektrum, afbøjes mest og når derfor ikke frem til nethinden. Når den blå del af lyset mangler, vil vores evne til at opfatte farver også blive ændret. Dette forhold skal man specielt være opmærksom på, når ældre er beskæftiget med arbejde.

Når linsen bliver gullig, filtreres de blå farver fra, så en ældre person ser de blå farver dårligere. Det resulterer f.eks. i gamle damer med blåt hår-fænomenet: På grund af at de ikke selv ser det blå lys, har de ofte, uden at vide det, farvet deres hår lidt mere blåligt, end de selv er i stand til at se.

 

Relaterede emner: