Lys og alder

Biologiske forandringer

Øjets linse gulnes med alderen og gør, at mindre lys trænger ind på nethinden. Særligt mængden af det blålige lys reduceres, hvilket medfører biologiske forandringer.

Lyset er et væsentligt element i reguleringen af vores døgnrytme. De lysfølsomme gangliaceller, som sender signaler til den del af hjerne, der regulerer døgnrytmen, stimuleres særligt af lys i den blålige del af det synlige spektrum, som er rigt repræsenteret i dagslyset. Når linsen i øjet gulnes, er det imidlertid lige præcis den blå del af spektret, der filtreres væk. Dette er en væsentlig årsag til, at døgnrytmen ændres og forringes med alderen.

Der synes at være en sammenhæng mellem, hvor meget lys ældre udsættes for om dagen, og hvor dyb deres søvn er om natten. Ældre kræver mere lys, på grund af gulning af linsen, og er samtidig ofte mere følsomme overfor blænding, på grund af reduceret adaptationsevne.

Med den reducerede evne til at opfatte lys i den blå del af spektret, følger desuden en reduktion af evnen til at se i mørke. Nogle ældre kommer derfor til at lide af det man kalder natteblindhed.

 

lme-40-20-10-carlo-volf-snedækket-mark-klar-himmel-high.jpg

Foto: Carlo Volf.

 

Alder og D-vitamin
Især mange ældre mennesker har for lav D-vitamin-produktion. Særligt plejehjemsbeboere og ældre, der ikke kommer tilstrækkelig meget ud, lider ofte af D-vitaminmangel. Ældre over 65 år anbefales derfor i dag at tage et dagligt tilskud af D2-vitamin. Undersøgelser viser imidlertid, at sollysets D3-vitamin er langt nemmere for kroppen at optage og fungerer langt bedre end kosttilskud. Derfor er dagslys en vigtig del af vores daglige vitamintilskud og sundhed.

D-vitamin har betydning i forebyggelsen af knogleskørhed, ligesom D-vitamin kan bidrage til at modvirke autoimmune sygdomme, f.eks. diabetes, leddegigt, sclerose, tarmbetændelse samt visse typer cancer.

 

lme-40-20-20-ung-high.jpg lme-40-20-30-gammel-high.jpg

Synsindtryk hos en ung person (tv) og hos en ældre person (th).

 

Relaterede emner: