Materialets overflade

Farvesystemer

lma-20-60-10-pantonevifte-high.jpg

Pantonevifte.

zoom

Farvesystemer bruges til beskrivelse, dokumentation og kontrol af farver. De forskellige systemer omfatter ikke nødvendigvis de samme specifikke farvetoner og angiver desuden farverne ved forskellige koder.

Mange farvesystemer knytter sig til bestemte anvendelser. F.eks. er farvesystemet CMYK udviklet specifikt til anvendelse i trykindustrien.

Farverum
Et farverum, også kaldet gamut, er et farveinterval i det synlige spektrum. Adobe RGB er et eksempel på et farverum. Det farveinterval, et farverum omfatter, kaldes en farveskala.

Ved anvendelse af computerskærm, scanner, printer, projekter, digitalkamera mv., skal man være opmærksom på, at de forskellige enheder arbejder med forskellige farverum. Derfor kan man komme ud for, at en farve ligger inden for computerskærmens farveskala, men uden for projektorens, hvilket betyder, at farven kan vises på skærmen, men ikke fra projektoren (på lærredet).

Som det fremgår af figuren, er nogle farverum mindre end andre. Når man arbejder med billeder eller andet, hvor farver spiller en væsentlig rolle, er det god idé at arbejde i et stort farverum.

 

lma-20-60-20-dtu-fotonik-cie1931-farvetrekant-med-farverum-high.jpg

CIE-farvetrekant (1931) med markering af farverum; RGB og CMYK. Figur: DTU Fotonik.

 

CIE 1931- XYZ
CIE 1931 XYZ er skabt i regi af den internationale belysningskommission (CIE - Commision Internationale d'Enclariance) i 1931 og anvendes til additive farver, dvs. farvet lys.  

CIE 1931 baserer sig på de såkaldte tristimulus værdier X, Y og Z. Ud fra tristimulus værdierne beregnes farvekoordinaterne x og y i CIE's kromaticitetsdiagram, ligeledes fra 1931.

CIE 1931 anvendes til at bestemme match mellem forskellige lysfarver. Hvis der ikke er et match mellem to farver, giver systemet imidlertid ikke information om, hvor langt de to farver ligger fra hinanden. Systemet er derfor ikke et perceptuelt uniformt farverum, hvilket betyder at afstande mellem forskellige farver i farvetrekanten ikke svarer til de forskelle mellem forskellige farver, som vi sanser.

CIE Lab
Farvesystemet CIE Lab er en videreudvikling af CIE 1931 XYZ. Diagrammet fra 1931 udtrykker ikke forskelle mellem farvernes lyshed, renhed og dominant bølgelængde tilstrækkelig uniformt, hvilket er afhjulpet i CIE Lab.

Hver farve i CIE Lab repræsenteres ved tre koordinater, L*, a* og b*. L* angiver farvens lyshed. L=0 giver sort og L=100 indikerer en diffus hvid (spejlende hvid vil have en højere værdi). a* og b* angiver farvens placering i det uniforme kromaticitetsdiagram (Uniform chromaticity diagram), der knytter sig til CIE Lab. a* er rød/grøn-koordinaten, negative værdier for a* indikerer grøn, mens positive værdier indikerer magenta. b* er gul/blå-koordinaten, negative værdier for b* indikerer blå, mens positive værdier indikerer gul.  

 

lma-20-60-30-dtu-fotonik-cie1931-farvetrekant-high.jpg lma-20-60-40-dtu-fotonik-cie1976-farvetrekant-high.jpg

Figur tv. CIE-farvetrekant (1931). Figur th. CIE-farvetrekant (1976).  Figurer: DTU Fotonik.

 

RGB-farver
RGB-farver er farver, der er frembragt ved additiv farveblanding af rød, grøn og blå, dvs. rødt, grønt og blåt lys. Når lys i de tre farver blandes i det rigtige forhold, bliver lyset hvidt.

Hvis man belyser en flade, f.eks. et hvidt bagtæppe på en scene, med RGB-lys, som giver mulighed for justering af hver af de tre farver, vil farven på bagtæppet kunne skifte mellem stort set alle farver i kromaticitetsdiagrammet.  

NCS Natural Colour system
Farvesystemet NCS er udviklet i Sverige, og siden 1979 har NCS været svensk standard, ligesom flere og flere lande har taget systemet til sig.

NCS systemet er beregnet til notation af farve og kan anvendes til kommunikation, dokumentation og kontrol af farver. Systemets opbygning baserer sig på det menneskelige øjes perception af farver. Systemet tager udgangspunkt i de seks elementærfarver: gul (Y), rød (R), blå (B) og grøn (G) samt hvid (W) og sort (S).    

Alle NCS-koder indeholder information om farvens nuance (slægtskab med sort og den maksimalt kulørte farve i samme kulørtone) og om farvens kulørtone.

 

lma-20-60-60-ncs-blue-triangle-high.jpg     lma-20-60-70-ncs-colour-circle-high.jpg

Figur tv. NCS-triangel (blå). Figur th. NCS farvecirkel. NCS - Natural Colour System®© property of NCS Colour AB, Stockholm 2011. References to NCS®© in this publication are used with permission from NCS Colour AB.

 

En NCS-kode kan f.eks. hedde S 1050-Y90R. De forskellige dele af koden har følgende betydning:

  • S angiver, at notationen knytter sig til én af de 1.950 standardfarver i NCS systemet
  • de 2 første cifre i koden (10) angiver farvens oplevede andel af sorthed (%)
  • de 2 næste cifre (50) angiver farvens oplevede andel af farve i forhold til en ren og klar farve med samme kulørtone
  • Når de to angivelser lægges sammen (10 % + 50 %) og dette tal trækkes fra 100 %, fås nu en angivelse af farvens oplevede hvidhed, som i dette tilfælde er 40 %
  • Den næste del af koden refererer til farvens specifikke farvetone og dermed, hvor på farvecirklen farven ligger. I dette tilfælde er der tale om en farve, som vi med øjet opfatter som 10 % gul og 90 % rød, dvs. en varm rød farve, som ligger tæt på den rent røde.    

 

Munsell Color System
Farvesystemet Munsell Color System blev udviklet af den amerikanske maler Albert Henry Munsell (1858-1918) i starten af det 20. århundrede. I dette farvesystem specificeres farven i forhold til dens specifikke farvetone og lyshed samt i forhold til farvens renhed.

 

lma-20-60-90-munsell-color-space-sample3-high.jpg

Munsell farverum. Vises med tilladelse fra X-Rite Munsell..

 

CMYK
Farver i tryksager fremstilles ved at blande trykfarver direkte på papiret.
Transparente farver trykkes på papiret enkeltvis og blandes derved til nye farver.
CMYK er en forkortelse af cyan, magenta, yellow og keycolor. Som det fremgår af figuren er sidstnævne sort. 

 

lma-20-60-110-cmyk-farver-graduering-high.jpg

Graduerede CMYK-farver. 

 

Relaterede emner: