Materialets overflade

Farven

En overflades farve vil ofte være et resultat af subtraktiv farveblanding. Vores oplevelse af fladens farve påvirkes imidlertid også af det lys, der rammer fladen, og som i sig selv kan have en farve. Derudover findes såkaldte strukturfarver.

Begrebet subtraktiv farveblanding dækker over blanding af farver vha. pigmenter, som f.eks. i maling. Ved subtraktiv farveblanding kan den samme farve blandes på flere måder og af forskellige pigmenter. Hvis man forsøger at blande den samme farve ved forskellige pigmentsammensætninger, vil de to farveprøver se ens ud i det lys, de er blandet. I en anden type lys med andre farveegenskaber kan de imidlertid fremstå helt forskellige. Dette fænomen hører ind under metameri, som er beskrevet i afsnittet om lysets interaktion med materialet.

Farverne påvirker hinanden indbyrdes. Hvis en hvid væg modtager reflekteret lys fra en farvet væg, vil den hvide væg ofte få et skær af farven på den farvede væg. Hvis den hvide væg støder op til en stærkt farvet væg i et hjørne, vil den farvede væg også kunne fremkalde et skær af kontrast til den farvede væg i den hvide farve. For at kunne arbejde med disse fænomener, f.eks. i forbindelse med farvesætning af et rum, må man have et indgående kendskab til farvernes indbyrdes samspil.

Nogle farver har en højere luminans og er dermed mere lysende end andre. F.eks. er en ren gul farve mere lysende end en ren rød, som igen er mere lysende end en ren blå. Hvis man vil sikre en god kontrast mellem farvede objekter på en farvet baggrund, f.eks. farvede bogstaver på en farvet baggrund, må man sørge for at farvernes lyshed er tilstrækkelig forskellige.

 

lma-20-20-10-kontrast-ml-emne-og-baggrund-high.jpg

Kontrasten mellem emne og baggrund afhænger af forholdet mellem emnets og baggrundens luminans. Kontrasten mellem den røde og den blå farve er større end kontrasten mellem den røde og den orange farve. Derfor er det også lettere at læse den røde tekst på den blå baggrund. Bemærk i øvrigt hvordan de to forskellige baggrundsfarver påvirker den røde farve.      

 

Strukturfarver
Strukturfarver kendes fra de farvespil, der ses på visse billeskjold, sommerfugle, kolibrier og påfugle.

En strukturfarvet flade består af mange små, farvede plader i en tæt mosaik. De små flader måler et par tusindedele mm i længden og strukturfarverne dannes ved interferens mellem de lysstråler, der reflekteres fra alle de små flader.

Strukturfarver kaldes også for iriserende (regnbueskinnende) farver.

 

lma-20-20-20-silla-herbst-strukturfarver-high.jpg

Farverne i billens skjold kaldes strukturfarver eller iriserende farver. Foto: Silla Herbst.

 

Relaterede emner: