Materialets overflade

Farvede skygger

Farvede skygger opstår, når en genstand belyses med to eller flere lyskilder, der udsender lys i forskellige farver. 

Hvis man belyser et hvidt lærred med hhv. rødt, grønt og blåt lys, kan lyset justeres, så der opstår en ren hvid farve på lærredet. Det bedste resultat opnås hvis rummet i øvrigt er mørkt.

Hvis man placerer et smalt objekt, f.eks. en blyant, ganske tæt på lærredet og justerer afstanden mellem blyant og lærred, vil man kunne fremkalde farvede skygger. Med lyset i de tre forskellige farver (rød, grøn og blå) kan man fremkalde skygger i syv forskellige farver, nemlig rød, grøn, blå, sort, cyan, magenta og gul.  

øjets nethinde findes tre farvefølsomme receptorer; én type receptor, der er følsom overfor rødt lys, én, der er følsom overfor grønt lys, og én, der er følsom overfor blåt lys. De tre typer receptorer er i stand til at opfatte mere end en million forskellige farver. Når rødt, grønt og blåt lys lyser på lærredet, ser lærredet hvidt ud, fordi lyset i de tre forskellige farver stimulerer alle tre typer farvereceptorer lige meget, hvilket danner et indtryk af hvidt. Dette er årsagen til at rød, grøn og blå kaldes de primære farver i additiv farveblanding

Farver, som ikke er der
Under bestemte forhold ser vi farver, som reelt ikke er der, men fremkommer fordi hjernen korrigerer vores farvesansning. Dette fænomen kan demonstreres ved følgende simple eksperiment:

Lad to lyskilder, en farvet og en hvid, belyse et objekt mod en hvid baggrund. Hvis den farvede lyskilde er rød, vil den skygge, der er forårsaget af det hvide lys, blive rød. Den anden skygge vil derimod fremstå i den farve, der er komplementær til den farvede lyskildes. I dette tilfælde vil skyggens farve være cyan, som er komplementær til rød.

Forklaringen er, at hjernen aktivt griber ind i farvesansningen. Det røde lys vil, når det blandes med det hvide lys, give den hvide baggrund et rødligt skær. Hjernen forventer imidlertid, at den hvide baggrund sanses hvid og korrigerer derfor for den rødlige farvesansning ved at tilføje så meget af den røde farves komplementærfarve, nemlig cyan, at baggrunden opfattes som hvid. Det eneste sted på baggrunden, hvor der ikke er rødt lys, er i skyggen fra det røde lys. Her ser vi derfor farven cyan, som hjernen benytter til at fremkalde farvesansningen hvid på hele den øvrige baggrund.

 

lma-20-50-20-farver-som-ikke-er-der-high.jpg

Den røde skygge til venstre i billedet skyldes det røde lys. Den cyanfarvede skygge til højre fremkommer derimod fordi hjernen korrigerer for den røde farve på den hvide baggrund. Man kan undre sig over, hvordan kameraet kan gengive den cyanfarvede skygge. Årsagen er formentlig kameraets egen farvekorrektion. Fotos: Silla Herbst.

 

Relaterede emner: