Valg af armatur

Armaturets effektivitet

Et armatur kan være mere eller mindre effektivt. Effektiviteten angives enten ved en armaturvirkningsgrad eller ved lm/W.

For de fleste typer armaturer angives armaturvirkningsgraden som et mål for, hvor stor en del af det lys lyskilderne i armaturet udsender, der rent faktisk udsendes fra armaturet. Armaturvirkningsgraden knytter sig alene til armaturet og siger ikke noget om lyskildens effektivitet.

I armaturer, der anvender LED som lyskilde, angives armaturets effektivitet ofte i lumen pr. Watt (lm/W), dvs. ligesom lysudbyttet for lyskilder. Dette mål for effektiviteten af armaturer forventes at blive mere udbredt. Andre armaturers og belysningsløsningers virkningsgrad kan ligeledes angives i lumen/watt, hvorved en fornuftig sammenligning mellem LED-armaturer og armaturer med konventionelle lyskilder kan foretages.

I armaturer til f.eks. lysstofrør, er det, der har størst betydning for et armaturs virkningsgrad, armaturets reflektor (eller mangel på samme) og eventuel blændingsafskærmning, som f.eks. kan bestå af et gitter eller en diffuserende opalplade. Generelt gælder det, at armaturer med spejlende reflektor og få lyskilder har de højeste virkningsgrader. Reflektorens formål er at styre lyset. I et armatur med lysstofrør styres lyset hovedsagelig i retningen på tværs af røret. Med en asymmetrisk reflektor kan lyset f.eks. styres ud til den ene side til belysning af lodrette flader, reoler og tavler. Med andre typer reflektorer kan lyset styres nedad, så blænding til siderne undgås. Et reflektorarmatur er normalt mere effektivt end et armatur, der blot er malet hvidt indvendigt. Til gengæld er risikoen for generende blænding i nogle retninger større med en effektiv reflektor.

I armaturer med LED er det afgørende, at armaturet ikke bremser lyset fra LED'en. Ofte vil det dog være effektiviteten af selve LED'en, der afgør, hvor effektivt det samlede system (armatur og lyskilde) er.  

Også armaturets blændingsafskærmning har stor betydning for et armaturs virkningsgrad og effektivitet. Armaturer med ringe afskærmning af lyskilderne har normalt en høj effektivitet, men samtidig stor risiko for blænding. Armaturer med spejlende elementer, som effektivt dirigerer lyset ud af armaturet, giver normalt også en høj effektivitet, mens brug af diffuserende elementer, f.eks. en opal afskærmning, vil resultere i en reduktion af armaturet effektivitet. Eksempler på effektivitet for forskellige typer armaturer er vist nedenfor.

I tabellen herunder findes eksempler på typiske armaturvirkningsgrader. Som det fremgår, har både reflektor og afskærmning betydning for armaturets virkningsgrad η.

 

Armaturtype

Armaturvirkningsgrad

Grundarmatur

95 %

Direkte nedadlysende armatur med reflektor uden gitter

85 %

Direkte nedadlysende armatur med reflektor og gitter

70 %

Direkte nedadlysende armatur uden reflektor med gitter

50 %

Direkte opadlysende armatur med reflektor

80 %

Direkte opadlysende armatur uden reflektor

50 %

 

Belysningsvirkningsgraden ηB
Belysningsvirkningsgraden er et mål for, hvor effektivt armaturerne distribuerer lyset derhen, hvor det skal bruges. Belysningsvirkningsgraden fortæller således hvor mange procent af det lys, som lyskilderne i armaturet udsender, der når frem til arbejdsplanet. Ved energimæssig bedømmelse af et belysningsanlæg er belysningsvirkningsgraden ηB en vigtig parameter.

Da en del af lyset reflekteres af lokalets overflader, inden det når arbejdsplanet, har både rummets form og farver betydning for belysningsvirkningsgraden. Belysningsvirkningsgraden er altså knyttet til både armatur og rum og gælder kun for netop det armatur i det konkrete rum og den specifikke ophængning.

For et direkte nedadlysende armatur vil forskellen på armaturets armaturvirkningsgrad og belysningsvirkningsgrad som regel ikke være lige så stor som for et armatur, der sender en del af lyset opad.

Indirekte lysende armaturer har ofte en høj armaturvirkningsgrad, men en relativt lav belysningsvirkningsgrad, hvilket skyldes at loftet kun reflekterer en del af lyset fra armaturet, mens den resterende del aldrig når frem til arbejdsplanet. 

Også de anvendte armaturers placering og lysfordeling har betydning for belysningsvirkningsgraden. Alt andet lige vil lyse overflader give en højere belysningsvirkningsgrad end mørke overflader. Hvis der anvendes indirekte lysende armaturer, dvs. armaturer der sender lyset opad mod loftet, er det altafgørende, at loftet er lyst og dermed har en passende høj reflektans, ligesom lofthøjden i lokalet skal være tilstrækkelig, til at lyset kan spredes i lokalet.

 

le-90-10-30-belysningsvirkningsgrad-lysfordeling-rum-og-armatur-high.jpg

Tabellen viser, hvordan belysningsvirkningsgraden for et armatur ændres afhængig af  farver på loft og vægge i et rum.
Kilde: SBi-anvisning 184.

 

Armaturvalget har betydning for  elforbruget
Valget kan stå mellem to armaturer med samme lyskilde, f.eks. 1x35 W T5 lysstofrør. Hvis det ene armatur er primært direkte lysende med en smule oplys, kan det have en virkningsgrad på 88 %, mens et direkte lysende armatur kan have en virkningsgrad på 66 %.

Hvis lokalet er  et storrumskontor på 200 m² med standardreflektanser af vægge, loft og gulv, skal der anvendes henholdvis 24 og 30 stk. alt efter hvilket armatur, der vælges.

 

Relaterede emner: