Styring med bevægelsesmelder

Anvendelse af sensorstyring

Bevægelsessensorer anvendes i rum, som ikke benyttes hele tiden og hvor man ofte glemmer at slukke lyset. Det kan være kontorer, skoler, toiletter, depoter, lagerhaller, omklædningsrum etc. med lejlighedsvis anvendelse. De kan desuden med fordel anvendes i rum, hvor man har hænderne fulde, når man træder ind.

Man skal være opmærksom på, at en bevægelsessensor skal kunne 'se' hele det rum eller område, der skal detekteres i, således at der ikke opstår blinde vinkler og man risikerer, at lyset slukkes, selv om der er personer til stede.

Der findes naturligvis områder, hvor lyset ikke bør slukkes af hensyn til komforten, sikkerheden eller synligheden. Det kan være hospitalsgange eller kontorområder, hvor man af trygheds- eller sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsker at lyset slukkes, hvis der er få eller ingen personer tilstede. I disse områder kan det være en god idé at sænke belysningsniveauet, når der ikke er personer til stede. Alternativt kan man nøjes med kun at have få armaturer tændt.

Der kan normalt opnås store besparelser med bevægelsesmeldere. Det afhænger naturligvis af benyttelsen af rummet. I rum, som kun benyttes lejlighedsvist, men hvor lyset ikke bliver slukket, kan der opnås besparelser på 70-80 %. Da besparelserne ofte er store, bør det altid overvejes, om der kan anvendes bevægelsessensorer.

Blinde vinkler
Valget at sensortype og placering er helt afgørende for, om systemet fungerer efter hensigten. Er der søjler i rummet eller blinde vinkler som følge af kroge eller hjørner, skal sensortype og placeringen vælges efter det. Der kan være en del installationsomkostninger at spare ved at vælge den rigtige sensortype og derved spare et antal sensorer.

Fordele og ulemper
Anvendelsen af bevægelsesmeldere er installationsmæssigt enkel, og det kræver normalt ikke den store eltekniske installation. Bevægelsesmeldere er med andre ord en billig løsning, der kan reducere elforbruget betydeligt. Ofte er tilbagebetalingstiden kun på 1-2 år.

Det er dog ikke altid uproblematisk at anvende bevægelsesmeldere. Det kræver i alle tilfælde rigtigt valg af både sensor og sensorplacering samt indregulering. Hvis sensoren ikke egner sig til opgaven, eller den placeres forkert, kan det betyde, at brugerne simpelthen sætter dem ud af kraft eller klager over, at lyset slukkes på forkerte tidspunkter, eller at sensoren ikke kan registrere, når der er personer til stede.

Der er desuden et vigtigt tryghedsaspekt, som skal tages i betragtning når der installeres bevægelsessensorer. Man bør sikre, at personer, der arbejder sent, ikke kommer til at sidde i mørklagte bygninger eller på anden vis føler sig utrygge som følge af styringen.

Der kan være steder, som f.eks. i trappeopgange, hvor det af sikkerhedsmæssige årsager ikke er tilrådeligt at anvende bevægelsessensorer. I disse tilfælde kan en sænkning af belysningsniveauet, når der ikke er personer til stede, evt. være en løsning. Under alle omstændigheder bør man sikre sig, at sensorerne til enhver tid holder lyset tændt, når der er personer på trappen.

De professionelle leverandører af bevægelsessensorer kan give gode råd og vejledning til de konkrete løsninger.

'SBI-anvisning 220 Lysstyring' indeholder anbefalinger for, hvorledes lysstyringsprojekter gennemføres, vælges, installeres og afprøves.

 

Relaterede emner: