Lysforhold i relation til andre fag

Tværfagligt samarbejde

En bygnings funktion opstår som et samspil mellem mange faktorer og bygningsprojek­tering kræver et tværfagligt samarbejde mellem specialister fra forskellige fagområder lige fra begyndelsen af projekteringsarbejdet.

Som det fremgår af figuren herunder, påvirker de forskellige bygningsmæssige og indeklimatiske faktorer hinanden. Ændring af én faktor vil påvirke en del af de øvrige, og en fastlåsning af én af faktorerne vil delvis begrænse mulighederne for at nå den optimale løsning.

 

le-140-10-10-sh-bygningsmæssige-og-indeklimafaktorer-der-påvirker-hinanden-high.jpg

 

Eksempler:

  • Valg af konstruktion og materialer har betydning for termisk stabilitet i bygningen og er afgørende for hvor store udsving i varmebelastningen fra bl.a. direkte sollys, der kan accepteres.

  • Rumdybden er afgørende for dagslysforholdene og udnyttelse af dagslyset og dermed også for varmebelastningen fra kunstlyset, hvilket igen får indflydelse på dimensionering af klimaanlægget.   

Ud over de nævnte faktorer, må man også tage hensyn til andre væsentlige forhold som æstetik og komfort, der ikke på samme måde kan beregnes.

For at opnå optimale forhold er det vigtigt at alle indeklimaparametre, herunder både dagslys og kunstlys, behandles på lige fod fra projektets begyndelse. På den måde undgår man, at for tidlig fastlæggelse af de øvrige bygningsdele fremtvinger en mindre heldig belysningsløsning.

Ingen standardløsninger
Mængden og kvaliteten af dagslyset i bygningerne afhænger af en række forhold, herunder dybden af murhullet, eventuelle solafskærmninger, omgivelser osv. Selv om der er mange gode eksempler og principper, findes der ingen standardløsninger for udformningen af facade og dagslysåbninger, som tilfredsstiller alle krav til dagslystilgang og arkitektur.

Ofte vil enkle principper og traditionelle udformninger af facader og vinduer give de mest tilfredsstillende løsninger.

Solafskærmning
Arbejdslokaler med meget store vinduer kan blive overophedede, og i visse tilfælde næsten uudholdelige at arbejde i. Derfor må der være mulighed for at afskærme sollyset effektivt. Dette kan gøres på forskellig måde ved at forsyne vinduer med

  • Varmeabsorberende eller -reflekterende glas eller belægninger
  • Udvendige udhæng over vinduer, f.eks. markiser
  • Udvendige afskærmninger, f.eks. persienner
  • Indvendige afskærmninger, f.eks. gardiner eller persienner

Der er stor forskel på, hvor store mængder solvarme forskellige typer afskærmning lader passere. Man angiver normalt afskærmningens effektivitet som den procentdel af varmen, der transmitteres gennem det afskærmede vindue i forhold til den varme, der ville slippe igennem, hvis vinduet uden afskærmning var en almindelig dobbeltrude.

Valg af solafskærmning har betydning for muligheden for at udnytte dagslyset. Fx giver reflekterende belægninger, solfilm, faste udvendige persienner eller udhæng ikke mulighed for at udnytte dagslyset optimalt i de perioder, hvor der ikke forekommer gener. Hvis dagslyset skal udnyttes optimalt, bør afskærmningen være bevægelig og kunne reguleres efter behov eller helt kunne fjernes på tidspunkter, hvor himlen er overskyet.

Varmen fra den kunstige belysning
Også den kunstige belysning kan give anledning til varmeproblemer. En god del af den energi, der tilføres lyskilder og tilbehør, bliver til varme, som tæller i det samlede varmeregnskab og skal ledes væk i de varme perioder af året. Dette kan være et problem, f.eks. i butikker hvor der ofte er installeret mange W/m2 og drifttiden for belysningen er lang.   

Selvom varmen fra belysningen bidrager til opvarmningen i kolde perioder, er det stadig bedst at effektivisere belysningen. Varme fås langt billigere på anden vis.

 

Relaterede emner: