Introduktion

Introduktion

le-00-00-10-pære-grøn.jpg

zoomFigur: Silla Herbst.

 

Belysningens andel af det samlede elforbrug er stor. Med et tilstrækkeligt dagslys vil den kunstige belysning kunne undværes en stor del af årets lyse timer.

For skoler udgør el-forbruget for belysning op til 50 % af det samlede elforbrug og for kontorer og administration op til 40 % (2011). Men muligheden for at nedbringe energiforbruget til belysning er også stort.

Da der er tæt samspil mellem dagslys, kunstlys og el-forbrug, spiller en reduktion af drifttiden vha. optimal udnyttelse af dagslyset en væsentlig rolle for energirigtig belysning. Derfor er en lysberegning en obligatorisk del af belysningsplanlægningen.

Det årlige el-forbrug i et belysningsanlæg afhænger med lige stor vægt af det installerede effektbehov (W/m2) og belysningens driftstid. Bygningsreglementets krav til en bygnings samlede årlige energiramme (kWh/m2/år) er således et godt supplement til det traditionelle fokus på installeret effekt (W/m2). Belysningens drifttid kan ofte reduceres uden af det medfører forringelser, mens en tilsvarende reduktion af det installerede effektbehov stiller større krav. Bygningsreglementets krav til energibehov betyder, at anvendelsen af de mange el-besparende teknologier inden for belysning, må udbredes.

Dagslyset spiller en central rolle
Med et tilstrækkeligt og funktionelt dagslys i et lokale vil den kunstige belysning kunne undværes en stor del af årets lyse timer, og man vil kunne opnå en betydelig energibesparelse. I afsnittet om bygningens udformning og omgivelser kan du læse mere om, hvad der skal til for at opnå gode dagslysforhold.

Målet er en reduktion på 75 %
Hvis det politiske mål om en reduktion på 75 % af nye bygningers energiforbrug skal nås i 2020, er der behov for nye teknologier, som ikke findes på markedet i dag. Alle led fra effektiviteten af lyskilder og armaturer, dagslysoptimering, dagslysstyring samt behovsstyring af belysningen skal optimeres. Derudover er der en række bygningsmæssige forhold, som direkte har indflydelse på effektiviteten og driftstiden for belysningsanlægget, og som nødvendigvis må tages i betragtning allerede på arkitektens tegnebord. Det gælder dagslysmængden, rummets dimensioner, bygningens orientering i forhold til verdenshjørner og eventuelle modstående bygninger samt vinduernes udformning, placering, lystransmittans og rengøringshyppighed.

Anlægsudgifter versus driftsudgifter
Når man skal vurdere et belysningsanlæg til et byggeri, er det ofte kun anlægsudgifterne, der indgår i de økonomiske overvejelser. Dette er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, da det dyreste anlæg i indkøb meget vel kan vise sig at blive det billigste på lang sigt, fordi el-forbruget og drifttiden i et dyrt belysningsanlæg kan være meget lavere end i et billigt anlæg.

Anvendelse af elbesparende teknologi kan give større anlægsudgifter, men vil ofte medføre lavere driftsomkostninger. Derfor bør man altid lave en beregning af de årlige driftsomkostninger og vurdere de samlede omkostninger til både anlæg og drift af belysningsanlægget.

 

Relaterede emner: