Dagslysstyring

Zoneinddeling

I større lokaler og dybe rum, hvor det er relevant at anvende dagslysstyring eller regulering, er det ofte hensigtsmæssigt at inddele belysningen i zoner.

I rum med flere armaturer og tilstrækkeligt dagslys bør belysningen normalt inddeles i zoner eller grupper med separate afbrydere efter dagslysmængde og aktiviteter. Alternativt kan benyttes armaturer med egne lysfølere og evt. bevægelsesmelder.

I hver zone styres belysningen individuelt eller afhængigt af andre zoner. For at kunne udnytte dagslyset optimalt, bør zonerne ligge parallelt med rummets vinduesflade. Belysningsarmaturer nær vinduer kan udgøre én zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zoner.  

Den største energibesparelse opnås i vindueszonen, da der er mest dagslys i denne zone. Ofte vil der desuden være væsentlige energibesparelser at hente ved dagslysstyring i midterzonen, mens besparelsen er mindst i den zone, der ligge længst væk fra vinduet.

Zoneinddelingen sikrer, at der er mulighed for at begrænse belysningens brugstid mest muligt.

Det relevante antal zoner vil afhænge af rummets dimensioner og de aktiviteter, der foregår i rummet. Eftersom dagslyset fra sidevinduer normalt kun er tilstrækkeligt i en afstand på ca. 4-5 meter fra vinduet , har bygningens dybde stor betydning for udformningen af dagslysstyringen og for el-forbruget.

I små rum er det normalt mest økonomisk med én zone. I dybe rum vil 2-3 zoner ofte være optimalt.

 

le-40-40-10-servodan-zonestyring-luxstat-control-high.jpg

Eksempel på zoneinddeling. Figur: Servodan.

 

Relaterede emner: