Bygningens udformning og omgivelser

Vinduer og klimaskærm

Både klimaskærm, glas og vinduernes udformning har betydning for dagslysadgangen i en bygning.

Væggens eller murens tykkelse har direkte betydning for dagslysforholdene i en bygning. Årsagen er, at karmens dybde og dermed væggens tykkelse er afgørende for, hvor stort et stykke af himlen, der kan ses fra rummet og dermed også for muligheden for at transmittere dagslys ind i rummet.

For eksempel kræver lavenergibygninger som regel højisolerende vægge, hvilket betyder en forøgelse af væggens tykkelse, som så får betydning for dagslysmængden.

Vindueshøjde og -bredde
Vinduets geometri og placering i facaden har betydning for, hvor meget og hvordan lyset kommer ind i rummet. Jo højere et vindue er placeret, desto dybere trænger lyset ind i rummet, og dermed opnås et mere ensartet belysningsniveau i rummet. Af energimæssige årsager anbefales det, at man ikke placerer vinduer under brystningshøjde, da disse ikke bidrager til belysningen på et arbejdsplan i almindelig bordhøjde og samtidig kan være med til at øge varmebelastningen til rummet. Dagslys fra den del af vinduet, der er placeret under brystningshøjde kan desuden resultere i en uhensigtsmæssigt skæv luminansfordeling i rummet.

Jo højere et vinduet er, desto større bliver den tilførte mængde dagslys i lokalet, hvilket skyldes at man kan se mere af himlen. Dagslysadgangen til rummet øges naturligvis også betydeligt jo bredere vinduet er.

Vinduesglas
Også selve glastypen i vinduet har betydning for både dagslysets kvalitet og energiforbruget. Vinduesglas fås i mange udgaver med meget forskellige egenskaber.

Vinduets oprindelige funktion var at lukke dagslys ind, skabe udsyn og beskytte mod vejr og vind. Dette gælder fortsat. Men glastypen vælges ofte ud fra flere parametre, som i nogle tilfælde inkluderer et ønske om at glasset har en afskærmende effekt overfor direkte sollys og varmestråling, så man opnår det bedst mulige indeklima med det laveste energiforbrug. Varmen fra solens stråling udgør et gratis bidrag til bygningen opvarmning i vinterhalvåret, men giver anledning til overophedning i sommerhalvåret.

Vinduets evne til at reflektere henholdsvis transmittere lys og varme udtrykkes ved 3 parametre:  

  • g-værdi, som er et udtryk for den totale solenergitransmittans i %, dvs. hvor meget solstråling og dermed varme, der transmitteres gennem ruden. Jo højere g-værdi, jo mere solvarme passerer gennem rude
  • LT-værdi, som er et udtryk for lystransmittansen i %, dvs. hvor meget synligt lys, der transmitteres gennem ruden. Jo højere LT-værdi, jo større procentdel af det synlige sollys passerer gennem ruden ind i huset
  • U-værdi, som er et udtryk for vinduets evne til at begrænse varmetabet gennem ruden, dvs. hvor god ruden er til at holde kulden ude. Jo lavere U-værdi, jo bedre isoleringsevne og dermed mindre varmetab.

Den ideelle løsning vil være et glæas, der kan transmittere al lyset ind i et lokale, når det ikke giver anledning til generende blænding og varme, og samtidig kan eliminere generne, når det er nødvendigt.

Også selve rudens opbygning, herunder antal glas og eventuel gasfyldning mellem glassene har indflydelse på rudens egenskaber. Det samme gælder i øvrigt selve vinduets opbygning. Da der er mange parametre at tage højde for, er det vigtigt at vælge den type glas og vindue, der opfylder kravene i den konkrete byggesag.  

 

le-20-30-10-pilkington-lt-high.jpg 

Diagrammet viser forholdet mellem lystransmittans (LT-værdi) og total solenergitransmittans (g-værdi) for Pilkington Suncool. Den orange linje repræsenterer det teoretisk bedste forhold som kan opnås. Figur: Pilkington.

 

Relaterede emner: