Bygningens udformning og omgivelser

Varighedskurver

Varighedskurver indeholder information om, hvor mange timer vi kan regne med en bestemt mængde lys fra dagslyset i løbet af et normalt år.

En varighedskurve kan anvendes til at vurdere besparelser ved dagslysstyring. Varighedskurven viser, i hvor stor en del af tiden man i Danmark vil have belysningsstyrker i det fri, der er større end den værdi, der kan aflæses på x-aksen i figuren herunder. I denne værdi for belysningsstyrken indgår ikke direkte solstråling.

 

le-20-60-10-varighedskurven-med-tekst-high.jpg

Af varighedskurven kan vi aflæse, at man i tidsrummet 8-16 på en vandret flade i det fri i løbet af et år vil kunne forvente, at belysningsstyrken er større end 10.000 lux i 65 % af tiden.

Hvis vi f.eks. har en belysningszone i et kontor med en dagslysfaktor på minimum 2 % i hele zonen og ønsker, at der skal være en belysningsstyrke på minimum 200 lux, kan vi af varighedskurven aflæse, at vi kan slukke for kunstlyset i zonen i 65 % af tiden mellem 8 og 16.

Der findes varighedskurver for Danmark, der dækker andre og flere tidsrum end netop 8-16.

Dagslysets sammensætning varierer ofte fra det ene øjeblik til det andet. Belysningsstyrken i det fri er afhængig af solhøjden og skydækkets karakter. På en sommerdag med stærkt solskin kan belysningsstyrken på vandret komme op omkring 100.000 lux, hvor ca. 12.000 lux er bidrag fra den blå himmel og de resterende lux kommer fra den direkte sol. På overskyede vinterdage vil belysningsstyrken på vandret typisk være ca. 7.500 lux, mens den på en overskyet sommerdag kan komme helt op på 30.000 lux. (SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger, Johnsen, K. & Christoffersen L., 2008)

 

Relaterede emner: