Rummets dimensioner og overflader

Dimensioner og overflader i en bygning har betydning for, hvordan dagslyset fordeler sig i bygningens rum.

Rummets form har betydning for mængden af dagslys og man anvender i den forbindelse begrebet dagslysets dækningsgrad. Frem for en dyb, kompakt bygningskrop vil en smallere bygning, evt. med lys fra to sider, give en betydelig bedre dagslysudnyttelse. (SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger, Johnsen, K. & Christoffersen L., 2008)

Er rummet belyst fra 2 sider kan man have dybere rum og stadig opnå acceptable dagslysforhold.

 

Figuren viser to bygningsudformninger, hvor der er stor forskel på arealet af de zoner, hvor dagslyset vil have et relativt højt niveau. Kilde: SBi-anvisning 219.
 

Jo dybere et rum er, desto mindre bliver dagslystilgangen i rummet. Et lokale med stor rumdybde har en meget ujævn lysfordeling med stor variation mellem dagslysmængden tæt på vinduet og i den bageste del af rummet. Denne skæve fordeling kan give problemer for synsfunktionen, fordi luminansspring mellem vinduesflader og lokalets bageste del er store. Desuden vil det dybe lokale resultere i et større behov for kunstig belysning pga. den ringe dagslystilgang bagest i lokalet.

En udligning af luminansforskelle i smalle eller dybe rum vil både give en bedre visuel komfort og reducere elforbruget til belysning. En mere jævn lysfordeling kan opnås ved mindre rumdybder, samt i rum som har en større afstand mellem gulvet og vinduets overkarm. Lyse flader og et gulv, der ikke er for mørkt, vil desuden bidrage til en bedre fordeling af lyset i dybe rum. Ud fra en praktisk, økonomisk og funktionel betragtning er der dog grænser for, hvor meget rumdybden kan reduceres.

Erfaringer viser at brugerne gerne vil have supplerende belysning bagest i lokalet, hvis luminansfordelingen bliver for skæv. Belysning af lyse flader i den bageste del af lokalet kan desuden reducere behovet for mere almenbelysning i de dybe rum.

 

Spejlende gulv, Bilbao lufthavn. Foto: Jan Fugl.
 

Rummets overflader
Både rummets egne overflader og flader på f.eks. inventar (borde, reoler o.lign) har betydning for dagslysets bidrag til belysningen i et lokale. Hvis de betydende flader er lyse og har en høj reflektans, øges dagslysets bidrag i rummet. Hvis fladerne derimod er mørke, vil dagslysbidraget blive reduceret, fordi der ikke sker en tilstrækkelig interreflektion af dagslyset i rummet. 

I figuren her ses korrektionsfaktorer for middelreflektansen af rummets overflader for et 6 meter dybt lokale i forhold til dagslysfaktorer beregnet for et rum med en middelreflektans på 0,5. Jo dybere et rum er, jo større betydning får reflektansen af rummets betydende flader. (SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger, Johnsen, K. & Christoffersen L., 2008)
 
Hvis farverne i en bygning ændres, bør de nye farver på vægge mv. være mindst lige så lyse, som det var forudsat ved projekteringen af belysningsanlægget. Alternativt skal eventuel styring efter dagslysniveauet i det fri indreguleres på ny.

 

Relaterede emner:

• Lys, materiale og betragter
• Designprocessen (Dagslys)
• Indretning og farver