Bygningens udformning og omgivelser

Introduktion

le-20-00-09-udformning-og-omgivelser-low.jpg

I lokaler med vinduer er der store variationer i lysmængden og lyset aftager hurtigt, når man bevæger sig væk fra vinduerne. Både bygningens udformning og omgivelser har stor betydning for de samlede belysningsforhold og det resulterende indeklima.

Dagslysadgangen til de enkelte rum vil ofte være reduceret pga. nabobygninger eller skyggende træer. Derfor er det afgørende, at der allerede i den tidlige planlægnings- og skitseringsfase af et byggeprojekt tages hensyn til de faktiske omgivelser og disses betydning for dagslysadgangen.

El-forbruget til den kunstige belysning bestemmes på baggrund af data for belysningsanlægget, dagslysfaktorer mv. Derfor er det vigtigt at have kendskab til de forhold, der spiller ind på dagslysmængden i rum og bygninger.

Lys, vinduer og varme
I et lokale med sidevinduer falder dagslysmængden hurtigt, når man bevæger sig væk fra vinduet. Bagest i lokalet kan belysningsstyrken være 50-100 gange mindre end ved vinduet. Det er derfor en fordel at kunne tænde og slukke armaturerne ved vinduerne for sig selv, dvs. i en selvstændig zone.

Lys, vinduer og varme er faktorer, der er nært forbundet, og som danner grundlaget for bygningens indeklima og energiforbrug. Alligevel er det almindeligt, at disse områder projekteres af forskellige faggrupper, som arbejder næsten uafhængigt af hinanden.

Sammen med dagslyset får man tilført varme fra solstrålingen. Det kan betyde alt for høje rumtemperaturer, når solen skinner. Omvendt kan store vinduer give gener om vinteren i form af varmetab og kuldestråling.

Vinduerne giver samtidig store luminansforskelle mellem flader tæt ved vinduerne og flader bagest i lokalet. For at afhjælpe dette kan man tænde den kunstige belysning.

En lang række faktorer har indflydelse på dette samspil mellem lys, varme og indeklima, f.eks. rumdybde, facadeudformning, byggematerialer, solafskærmning. Tværfagligt samarbejde er derfor nødvendigt, hvis man skal opnå et tilfredsstillende indeklima med den bedst mulige udnyttelse af energien.

Vinduer betyder lys og trivsel, men kan også give anledning til problemer med varme og blænding. Solafskærmning er derfor som regel nødvendig til større vinduesflader.

Passiv solvarme
Når solstråling rammer et vindue, vil en stor del af strålerne passere gennem ruden og omdannes til varme. Denne varme betegnes 'passiv solvarme'. Med den rigtige disponering af bygningen, hvor der både tages hensyn til indeklimaforhold og bebyggelsesplan, vil det være muligt at opnå en energigevinst ved at udnytte den passive solvarme.

For at vurdere om bygningen får et positivt energitilskud som følge af den passive solvarme, er det nødvendigt at udføre beregninger af dagslysforholdene og bygningens energiydelse. Beregningerne kan gennemføres på flere niveauer fra den helt skitsemæssige vurdering af f.eks. den mest kritiske situation, til den meget detaljerede beregning af dynamiske dagslysparametre. Ved de simpleste dagslysvurderinger udføres der normalt beregninger af, hvor meget lys der vil være i enkelte udvalgte punkter i rummet eller bygningen, når himlen er overskyet. Ved de mest detaljerede vurderinger foretages beregninger på baggrund af korttidsintervaller f.eks. 5 min. Beregningerne tager udgangspunkt i enten faktiske eller statistisk bestemte værdier for solindfaldets bidrag fra direkte og diffus stråling, som bestemmes på baggrund af vejrdata.

 

Relaterede emner: