Besparelser og potentialer

Besparelsespotentialet

Elforbruget kan nedbringes på mange måder. Hvilket system, der er det mest energieffektive til en given lejlighed, vil afhænge af flere forhold.

Den kortest mulige driftstid opnås via behovsstyring af belysningen, dvs. bedst mulig udnyttelse af dagslys og anvendelse af bevægelsesmelder og/eller urstyring. Derfor må nye bygninger bygges med så optimale dagslysforhold som muligt og belysningen skal reguleres efter dagslysniveauet og om der personer til stede i rummet.

Besparelsespotentialet ved at installere dæmpning på belysningssystemet er op til 30 %. Tilføjes en bevægelsessensor vil man kunne spare ca. 50 % og ved yderligere at tilføje en dagslysstyring vil man kunne spare ca. 70 % af elforbruget til belysning. Besparelsen ved dagslysstyring kan beregnes vha. simuleringsprogrammer som f.eks. FABALight, DiaLux og LightCalc.

Udendørs arealer tæller også
Også i belysningsanlæg til fælles adgangsveje og udendørsarealer, herunder trapper, gange, stier samt parkeringsarealer kan der opnår store besparelser ved at anvende passende styringsløsninger og udnytte eventuelle bidrag fra dagslyset optimalt. I den forbindelse bør man imidlertid være opmærksom på særlige forhold, f.eks. hensyn til tryghed og sikkerhed.

I det følgende gennemgås de vigtigste parametre, der har indflydelse på besparelsespotentialet.

El-forbrug
Det årlige elforbrug til belysning afhænger både af effektbehovet og belysningens driftstid. For belysningsanlæg med konstant effektbehov i driftstiden, dvs. belysningsanlægget er tændt i hele driftstiden, kan det årlige elforbrug pr. m² beregnes. Formlen ser således ud:

Q =  td · P

hvor Q er forbruget i kWh, td er drifttiden i timer, og P er den installerede effekt i kW.

Af sammenhængen mellem elforbrug, driftstid og effektbehov fremgår, at elforbruget til belysning, kan minimeres ved at reducere enten effektbehovet og/eller driftstiden.

Driftstid
Belysningens driftstid afhænger af mange faktorer, herunder bygningens anvendelse, arbejdstiden, arbejdets karakter, dagslysadgangen i bygningen, individuelle krav og ønsker til belysningen, samt evt. styring af belysningen. En bygnings forventede driftstid, må derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde. Driftstiden kan reduceres med 30-70 % hvis der anvendes bevægelsesmeldere, der afbryder for belysningen efter en vis periode, når der ikke er personer til stede i rummet (SBi-anvisning 220 Lysstyring, C. Reinhold et.al., 2008).

Herunder er angivet forskellige årlige driftstider for rum til forskellig anvendelse, hvis kunstlyset er tændt hele tiden.

 

Brugsmønster

Brugsmønster 

Timer pr år

Døgndrift

24 timer, 365 dage pr. år

8.760

Toholdsskift

16 timer, 6 dage/uge, 50 uger/år

4.800

Etholdsskift

10 timer, 5 dage/uge, 50 uger/år

2.500

Alm. kontortid

9 timer, 5 dage/uge, 52 uger/år

2.340

Drifttider stammer fra SBi anvining 184 Bygningers energibehov.

 

Effektbehov
Effektbehovet er altså styret af mange faktorer. Et lavt effektbehov kan derfor opnås ved at

  • lyskilderne har en høj effektivitet, dvs. et højt lysudbytte
  • benytte effektive forkoblinger, dvs. lav standby effekt og høj virkningsgrad
  • vælge armaturer med høj armaturvirkningsgrad
  • armaturernes lysfordeling passer til arbejdsfunktionen, og belysningsvirkningsgraden er høj
  • armaturerne er placeret hensigtsmæssigt i rummet
  • benytte lyse farver i rummet
  • sørge for god vedligeholdelse og rengøring af armaturer, vægge og vinduer
  • sikre gode dagslysforhold således at effektbehovet kan reduceres ved dagslysstyring
  • anvende bevægelsesmelder eller andre systemer, der afbryder for al effekt, når der ikke er personer til stede i rummet eller når dagslyset er tilstrækkeligt

For den generelle belysning i et lokale kan det installerede effektbehov desuden beskrives vha.

P =      E
η · ηb · v

hvor
P er effektbehovet i W/m2
E er middelbelysningsstyrken i rummet i lux
η er lyskildens lysudbytte lm/W, inkl tab i forkoblinger
ηb er belysningsvirkningsgraden
v er vedligeholdelsesfaktoren

 

Relaterede emner: