Sparepærer

Udvikling og historie

Energikrisen i 1970'erne satte skub i udviklingen af mindre energikrævende lyskilder, der kunne anvendes i de eksisterende skruesokler.

Den første sparepære blev introduceret under stor mediebevågenhed i 1981.

Sparepæren havde et effektforbrug på 18 W og en lysstrøm, der overgik en 60 W glødepære. Udseendet mindede om et omvendt syltetøjsglas og vægten var over ½ kg. Lyskilden repræsenterede ikke desto mindre et teknologisk gennembrud, som var blevet muliggjort af udvikling af en ny type af fosfor. Det lysende rør i en sparepære skal have dimensioner, som tillader en kompakt udformning. En passende diameter af røret var ca. 12 mm. Imidlertid forårsagede den begrænsede diameter, at temperaturen af det fosforisende lag blev så høj, at laget blev beskadiget. Det viste sig ved en hastig nedgang i lysmængden. Nye typer af fosfor muliggjorde levetider, som i første omgang var ca. 6.000 timer.

Få år efter blev vægten og størrelsen reduceret meget betydeligt ved benyttelse af en elektronisk miniatureforkobling i stedet for en konventionel forkobling.

Udviklingen af sparepæren har bl.a. øget levetiden til over 10.000 timer og effektiviten til ca. 50-70 lm/W for de mest effektive typer. Samtidig er prisen er faldet.

Markedet for sparepærer er gradvis blevet overtaget af LED-pærer, hvorfor udvikilngen indenfor forlænget levetid, bedre lysudbytte, mindre dimensioner, lavere farvetemperatur, mulighed for dæmpning og hurtig opstart er stagneret.

 

Relaterede emner: