Sparepærer

Lystekniske data

Alle sparepærer udsender lys i et linjespektrum. Både levetid og lysudbytte er langt bedre end for gløde- og halogenglødepærer.

Lyset fra sparepærer er ofte varmt og farvegengivelsen er som regel 80-85.

De fleste sparepærer udsender lys i mange retninger og lyskilderne fås i forskellige størrelser lige fra mini-udgaver til såkaldte cluster-versioner til industribrug.

Foredelene ved sparepærer er en relativt lav pris, et lavt energiforbrug (sammenlignet med glødepærer) og længere levetid. Ulemperne er træg opstart, et begrænset spektrum, temperaturafhængighed og et miljøskadeligt indhold af kviksølv.

Lysstrøm
Valg af sparepære foregår normalt efter, hvor meget lys sparepæren udsender, dvs. pærens lysstrøm. Private forbrugere sammenligner ofte med lysstrømmen fra en glødepære. Af figuren fremgår, hvilke sparepærer der kan erstatte hvilke glødepærer, når lysmængden skal være den samme.

Kravene til mærkning er angivet i tabellen herunder og stammer fra EU forordning 244/2009.

 

Lysstrøm af sparepære [lm]

Anført tilsvarende effekt af glødelampe [W]

125

15

229

25

432

40

741

60

970

75

1398

100

2253

150

3172

200

Tabellen viser krav til sparepærers lysstøm i forhold til, hvilken glødepære sparepæren ifølge EU forordning 244 kan erstatte (Annex II of 244/2009 | Chapter 3.1). 

 

I lighed med andre typer af flourescente lyskilder virker en sparepære kun korrekt efter 100 timers indbrændingstid. Først herefter giver det mening at måle lysstrøm, opstartstider mm. Standarden for sparepærer (IEC 60969) foreskriver, at lysstrømmen efter indbrændingstiden skal være mindst 90 % af den værdi, som er angivet på emballagen. Lysstrømmen skal holde sig nogenlunde konstant gennem levetiden, og EU Charter for sparepærer anbefaler, at lysstrømmen efter 2.000 timers drift er større end 88 % af den oprindelige lysstrøm ved start. Dette er også målet for kravene i EU forordning 244/2009, Annex II, part 3.1 og 3.2

Den almindelige forbruger lægger dog nok mest mærke til, hvor lang tid der går efter tænding, til lysstyrken har stabiliseret sig. Halvdelen af lysstrømmen ved stabil drift opnås efter få sekunder, og fuld lysstrøm indtræder efter en opvarmningstid på op til 4-5 minutter. Nye typer har reduceret opvarmningstiden til ca. 30 sekunder ved brug af forbedret fosforiserende lag og elektrodedesign. Kravene i EU forordning 244/2009, Annex II, part 3.1 og 3.2 er, at 60 % af lysstrømmen opnås inden 60 sekunder. Det er dog tilladt for lyskilder med amalgam at have dobbelt så lang starttid. Opstarttiden er meget temperaturafhængig, og de nævnte tider gælder kun ved indendørs brug, hvor temperaturen er ca. 25 °C. 

Hurtigstartende udgaver af sparepærer har næsten fuld lysstyrke inden for 30 sekunder. Dette opnås ved anvendelse af forbedrede typer af det fosforiserende lag, forbedret elektrodedesign samt forbedret elektronik. Hurtigstart slider meget på elektroderne, og det er en stor udfordring både at opnå hurtig start og lang levetid.

Energimærke.

zoom

Lysudbytte
En sparepæres effektivitet fremgår af energimærkningen. EU forordning 874/2012, som gælder glødetrådslyskilder, lysstofrør, højtryksdamplamper, diodelyskilder og lysdiodemoduler, beskriver den nødvendige mærkning.

EU stiller krav om ( EU forordning 874/2012), at alle sparepærer skal være mindst A-mærket som angivet på figuren. Dette krav har været gældende siden 2009. Den krævede effektivitet for opnåelse af A-mærket ændrer sig med effekten af sparepæren. De mest effektive typer af sparepærer kan opnå en effektivitet på ca. 70 lm/W, idet de fleste sparepærer til husholdningbrug ligger på 45-50 lm/W.

I frostvejr kan man opleve, at lyskilden aldrig kommer op i fuld styrke. Allerede ved 0 °C falder lysubyttet til 50-70%, og særligt hvis soklen vender opad.

Brændestillinger
Der er stor forskel på lysstrømmen fra en sparepære afhængig af, om soklen vender opad eller nedad. Se også afsnit om termiske forhold.

Levetid
Levetiden for en sparepære er normalt 6.000-20.000 timer og defineres som den gennemsnitlige totale levetid for mindst 20 lyskilder. Den totale levetid måles fra det øjeblik en lampe tændes og til fuldstændig ophør af lysudsendelse. Driften af sparepærer under test foregår i perioder à 3 timer, hvor lyskilden er tændt i 2¾ time og slukket i ¼ time. Det er kun tiden i tændt tilstand, der tæller med i den totale levetid. Hyppigere tændinger vil normalt forkorte levetiden, mens færre tændinger vil forøge levetiden. Selve antallet af tændinger har også betydning for levetiden.

Levetiden begrænses især af en væskefyldt komponent (elektrolytkondensatoren) i den indbyggede forkobling, som tørrer ud ved længere tids brug. Nedslidning af det fosforiserende lag og afskydning af emitterstoffet på elektroderne vil med tiden også forringe sparepæren til et punkt, hvor den ikke længere kan anses for at fungere normalt.  Anvendelse i kolde omgivelser vil besværliggøre start og øge belastningen af højfrekvensdelen af elektronikken.

Levetiden er i øvrigt målt for en sparepære anbragt i en nøgen fatning ved omgivelsestemperaturen 25 °C. Som al anden elektronik forkortes levetiden ved høje temperaturer, som kan forkomme i lukkede armaturer, i højloftede rum, og i armaturer anbragt i isolerende omgivelser. 

Spektral effektfordeling
Et eksempel på spektralfordeling for en sparepære er vist i nedenstående figur. Den viste spektralfordeling er typisk for flourescente lyskilder, som altid udsender lyset i et linjespektrum.

 

kl-40-40-40-spektralfordeling-sparepære-high.jpg

Typisk spektralfordeling for en sparepære.

 

Farveegenskaber
Næsten alle sparepærer har et Ra-indeks på 80-85. Farvetemperaturen er typisk 2700 K, men der findes også varienter på 3000 K og 4000 K. Den angivne farvetemperatur skal overholde et sæt tolerancer, så brugeren ikke risikerer at få uensartet belysning. Kravet er (jf. IEC 60969), at de kromatiske koordinater skal ligge indenfor en 5-trins MacAdam ellipse, hvilket betyder, at en synlig forskel på lyset fra lyskilder, der er anført med ens farvetemperatur kan forekomme.

 

Relaterede emner: