Lyskilders egenskaber

Miljø og arbejdsmiljø

Udover de forhold omkring farvegenskaber, lysmængde med videre, der knytter sig til selve lyskilden, kan de forskellige lyskildetyper påvirke både miljø og arbejdsmiljø i større eller mindre grad.  

Nogle lyskildetyper indeholder stoffer, der er skadelige for miljøet, mens andre udsender et lys, der i sig selv påvirker oplevelsen af lyset eller i værste fald udgør en risiko i forhold til udførelsen af visse typer arbejdsopgaver.

Flimmer og stroboskopeffekt
Visse lyskilder, der er tilsluttet vekselstrøm, pulserer i lysudsendelsen. Denne pulsation opfattes under særlige betingelser som flimmer, som kan virke ubehageligt.

Øjets evne til at opfatte flimmer er størst i det perifere synsfelt og afhænger af mange faktorer, hvoraf den vigtigste er luminansen. Jo højere luminansen er, jo højere frekvens kan øjet opfatte som enkeltglimt.

Pulsationen i lysudsendelsen giver anledning til den såkaldte stroboskopiske effekt, som kan give anledning til at hastigheden af roterende eller hurtigt bevægende dele - og eventuelt rotationsretning - fejlbedømmes. Hvis dette er tilfældet, skal der træffes foranstaltninger, som eliminerer risikoen for stroboskopeffekt, eksempelvis ved, at der benyttes højfrekvente eller andre specielle forkoblinger i forbindelse med lyskilderne.

UV-stråling
Når man producerer en lyskilde, er formålet normalt at kunne frembringe så meget synligt lys som muligt. Det gælder derfor om at undgå, at der udsendes energi ved bølgelængder uden for øjets følsomhedsområde, herunder UV-stråling (ultraviolet stråling), ved at koncentrere lyset i det gul-grønne område, hvor det menneskelige øje er mest lysfølsomt.

Når UV-strålingen alligevel ikke helt kan undgås, skyldes det nogle fysiske lovmæssigheder ved den måde, hvorpå lyskilderne producerer lys.

Ligesom lyset, aftager UV-strålingen med kvadratet på afstanden, og intensiteten følger belysningsstyrken. Hvis belysningsstyrken (i lux) fordobles, vil UV-påvirkningen derfor også blive fordoblet. Til gengæld er overfladers evne til at reflektere UV-stråling væsentlig anderledes (og typisk dårligere) end ved refleksion af lys.

Mange lyskilder og armaturer er forsynet med beskyttende frontglas, ofte af hensyn til eksplosionsfare men også for at forhindre direkte kontakt til den varme lyskilde. Både frontglas og yderkolber af blødt glas forhindrer UV-stråling.

Blålysfare
Nogle lyskilder har en overvægt af lysudsendelse i det stærkt blå område omkring 460 nm, hvor øjets opfattelsesevne jævnfør V(λ)-kurven er lav. Dette gælder specielt kolde LED'er.

Når øjet ikke opfatter lyset, sker ingen adaptation, og nethinden bliver dermed ikke beskyttet mod kraftig indstråling. Dette kan være farligt for øjet, hvis lyskilden samtidig har en meget høj luminans. Denne effekt er parallel til faren ved laserstråling.

Man bør derfor ikke se direkte ind i nøgne Lysdioder, og navnlig ikke, hvis de har en høj farvetemperatur.

Miljø
Nogle lyskilder indeholder stoffer, der er skadelige for miljøet. Det gælder for eksempel lysstofrør, sparepærer og damplamper, som indeholder en lille mængde kviksølv.

I de lande hvor el-produktionen er baseret på kulfyrede kraftværker, er el-produktionen imidlertid også forbundet med en betydelig udledning af kviksølv i naturen. Det gælder f.eks. Danmark, hvor vi i stor udstrækning benytter kul til el-produktion.

Samlet set udledes der mindre kviksølv i naturen, når vi anvender lysstofrør, sparepærer og andre kviksølvholdige lyskilder, end hvis vi i stedet brugte gløde- og halogenglødelamper. Det skyldes at de kviksølvholdige lyskilder er langt mere energieffektive og har længere levetid.

Dog er det vigtig at være opmærksom på, at de kviksølvholdige lyskilder, ligesom sparepærer, skal afleveres på genbrugspladsen, når de ikke længere virker.

 

Relaterede emner: