Reflektorer og afskærmning

Reflektordesign

Reflektordesign tager typisk udgangspunkt i klassiske kurver som f.eks. cirklen. Da udviklingen af en reflektor skal tilgodese designmæssige overvejelser og samtidig tage hensyn til armaturets anvendelse, stiller design af reflektorer krav til både designere, ingeniører og produktionsfolk.

De klassiske lystekniske kurver er cirkler, ellipser, parabler og hyperbler. I det følgende gives først en overordnet gennemgang af de klassiske reflektorformer. Derefter følger en mere teoretisk gennemgang af tre af de lystekniske kurver; cirkler, ellipser og parabler.

Cirkelreflektoren
I en cirkelreflektor bliver lyset fra lyskilden, forudsat at denne befinder sig i reflektorens centrum, atter reflekteret i retning af lyskilden. Cirkelreflektoren giver en lysfordeling som minder om den, der opnås med en diffus reflektor, dog med en meget bedre virkningsgrad.

Ofte anvendes den cirkelformede reflektor i punktlysende armaturer og projektører i en kombination med den parabolske reflektor. Her bliver lyset fra lyskilden reflekteret fra den kugleformede reflektor til den parabolske reflektor, for derefter at forlade armaturet. På denne måde opnås en præcis lysstyring og en markant lys/mørkegrænse.

 

kl-120-40-10-dcl-cirkelreflektorer-high.jpg 

Cirkelreflektor. Figur DCL.

 

Den elliptiske reflektor
I en elliptisk reflektor er lyskilden placeret i ellipsens første brændpunkt, og de reflekterede lysstråler samles derfor i ellipsens andet brændpunkt, hvorefter de samlet forlader armaturet. Med den elliptiske reflektorer er det muligt, at lede en stor mængde lys gennem en lille åbning, hvilket kan udnyttes i indbygningsdownlights, hvor man ønsker en lille åbning i loftet. Med en elliptisk reflektor kan lyset således fokuseres på små arealer.

I ellipsens andet brændpunkt bliver ikke kun synligt lys, men også infrarød stråling koncentreret, og der kan derfor opstå meget høje temperaturer på dette sted. Lyskilden skal derfor være nøjagtigt centreret i reflektoren og åbningen skal beklædes med varmebestandigt materiale.

 

kl-120-40-20-dcl-eliptisk-reflektor-low.jpg

Eksempel på elliptisk reflektorer. Figur: DCL.

 

Den parabolske reflektor
Den parabolske reflektor er den mest anvendte og giver mulighed for at lede lyset på forskellig vis fra smalstrålende til bredstrålende eller asymmetrisk. Den parabolske reflektor giver desuden mulighed for en direkte blændingsbegrænsning. Ved parabolske reflektorer, hvor lyskilden er placeret i parablens brændpunkt, bliver lyset reflekteret parallelt med parabolens hovedakse.

Drejes den parabolske kurve omkring hovedaksen opstår en elliptisk paraboloide (som i billygter, projektører o. lign), hvor lyset sendes ud i én retning langs hovedaksen.

Mens brændpunktet i en reflektor er meget lille, har lyskilder typisk en vis udstrækning og det er umuligt at placere hele lyskilden i selve brændpunktet. Alligevel anvendes relativt store lyskilder, f.eks. kompaktlysstofrør, i parabolske reflektorer.

 

kl-120-40-20-dcl-parabolsk-reflektor-low.jpg

Parabolsk reflektor. Figur: DCL.

 

I nogle armaturer ønskes en lysfordeling, som følger et bestemt mønster eller er mere jævn end lyset fra lyskilden. En forbedring og udjævning af lysfordelingen sikres ofte ved såkaldt facettering eller hammerslåning af parabolen.

Lysspredning eller mere detaljeret lysstyring kan desuden opnås ved at forsyne armaturet med en prisme, linse eller andet.

Udover parabolske reflektorer anvendes parablen til parabolske gitre.

 

(Indholdet i dette afsnit er delvist baseret på hæftet Armaturer - 6 Spejlende reflektorer, Kai Sørensen, 1982)

 

Relaterede emner: