Armaturtyper

Teaterlamper

kl-130-160-20-mac-3-performance-martin-professional-profilspot-high.jpg

Profilspot Mac 3 Perfoance.
Foto: Martin Professional.

zoom

På teatre anvendes for skellige typer teaterlamper, også kaldet projektører.

De forskellige typer projektører har hver sine karakteristika og funktioner. Nogle af typerne gennemgås kort i det følgende.  

Fresnel-lampe
Lyset fra en fresnelprojektør er blødt. Lyskeglens intensitet er kraftigst i midten og jævnt aftagende med en diffus afgrænsning. Spredningen kan reguleres ved at justere spejlets og lyskildens position i forhold til linsen. Fresnel-lamper anvendes på relativt kort afstand og giver bløde skygger. Lampen kan monteres med afskærmninger, kaldet læber eller barndoors, der anbringes i lampens farvefilterholder og anvendes til at afmaske lyset til det ønskede område.

kl-130-160-30-silla-herbst-udendørs-parlampe-high.jpg

zoomUdendørs parlampe.
Foto. Silla Herbst.

 

 

Profilspot
Profilspot findes i to versioner med fast spredningsvinkel eller med zoomoptik. En profilspot giver et jævnt lys over hele fladen, og kanterne kan justeres, så de enten er skarpe eller bløde. I begge udgaver kan anvendes gobo eller irisblænde til justering af keglen størrelse. I en profilprojektør med zoomoptik anvendes den forreste linse til indstilling af spredningsvinkel og den bageste til at justere fokus og randskarphed.

Følgespot
En følgespot er i princippet en stor profilspot. Følgespotten bruges især, når lyskeglen skal flyttes eller følge nogen eller noget på scenen. Følgespots er normalt håndbetjent under brug, men der findes også fjernbetjente udgaver.  Følgespots med kraftige lyskilder (udladningslamper) kan anvendes på stor afstand og giver en meget gennemtrængende lyskegle. Følgespots med almindelige halogenlamper kan anvendes på afstande omkring 30 m.

PAR-lamper og LED-lamper
De såkaldte PAR-lamper (Parabolic Aluminized Reflector) findes i flere udgaver med halogenlyskilder. PAR 64 er den største og mest anvendte, f.eks. til koncerter, på teatre o.lign. Efterhånden ses imidlertid flere og flere teaterlamper i udgaver med LED. Mens PAR-lamper ofte anvendes med farvefilter, som indsættes i en holder forrest på lampen, kan lyset fra teaterlamper med LED skifte i forskellige farvenuancer.

Anvendelse
Teaterlamper anvendes primært til scenebelysning, dvs. på teatre eller musikscener. Denne type armaturer anvendes dog også i andre sammenhænge, for eksempel til belysning ude eller inde, hvor man ønsker at anvende goboer. 

 

kl-130-160-40-kenneth-munck-scenerig-high.jpg

Scenelamper med LED. Foto: Kenneth Munck.

 

Relaterede emner: