Armaturtyper

Lysrørsarmaturer

Til denne gruppe hører loftarmaturer til aflange og cirkulære lysstofrør samt kompaktlysstofrør.

Loftarmaturer med lysstofrør er ofte aflange eller kvadratiske. Derudover findes runde loftarmaturer til cirkulære lysstofrør og kompaktlysstofrør.

Langt de fleste typer loftarmaturer til lysstofrør er beregnet til professionel brug. De forskellige typer kan være mere eller mindre dekorative, men der er som regel gjort meget ud af armaturets lysudsendelse, herunder effektiviteten, også kaldet lysudbyttet.

Alt efter hvor og hvordan armaturet monteres, skelner man mellem indbyggede, påbyggede og nedhængte armaturer. Mange armaturer findes i udgaver, som både er velegnet til påbygning og nedhængning.

 

kl-130-10-10-Fagerhult-Loop-high.jpg kl-130-10-20-luminex-ebrme-sm-high.jpg kl-130-10-50-asger -bc-mini-faidon-alu-high.jpg

Lysrørsarmaturerne Loop (tv) og 60x60 armaturet EBRME (m) er typiske lysrørsarmaturer. Pendlen Mini Faidon (th) er bestykket med kompaktlysstofrør og en halogenglødelampe. Fotos: Fagerhult (tv), Luminex (m) og Asger BC.     

 

kl-130-10-40-silla-herbst-lysforhold ved arbejsbord-high.jpg

Den generelle almenbelysning
består ofte af enten direkte
nedadlysende armaturer (øverst)
eller direkte/indirekte lysende
armaturer (i midten og nederst).

zoom

Lysfordeling
Loftarmaturer til lysstofrør kan have meget forskellige lysfordelinger.

Nedhængte armaturer findes i både nedadlysende og opadlysende udgaver samt i udgaver med lysfordelinger, som kombinerer op- og nedlys i forskellige forhold, for eksempel 20 % oplys og 80 % nedlys.

Nedadlysende armaturer med en vis mængde supplerende oplys giver en passende belysning af loftet, og dermed en jævn almenbelysning uden mørke huller. I mange armaturer kan forholdet mellem det direkte og indirekte lys reguleres evt. ved individuel tænd/sluk eller dæmpning af de enkelte lyskilder.

For armaturer med meget oplys bliver loftet sekundær lysgiver, og det er vigtigt, at armaturernes nedhæng fra loftet er tilstrækkeligt til at lyset fordeles jævnt over loftsfladen.

Påbyggede armaturer har ligeledes en nedadlysende lysfordeling, evt. med en lille smule lys på loftet, som bløder grænsen mellem armaturets lysende flade og loftet op.

Indbyggede armaturer vil enten have en direkte nedadlysende lysfordeling eller en såkaldt indirekte lysfordeling, hvor lyset dirigeres ud ad armaturet via en diffus topreflektor.

Lyskilder og forkoblingsudstyr
Lyskilderne i loftarmaturer vil enten være lysstofrør, dvs. aflange eller cirkulære rør, eller kompaktlysstofrør. Antallet af lyskilder er typisk 1-4 stk. og mange armaturer findes i flere udgaver og til forskellige wattager.

Normalt kombinerer man ikke forskellige lyskildetyper eller wattager i samme armatur. En undtagelse er dog armaturer bestykket med lysstofrør i kombination med en eller flere halogenlyskilder.

Nogle armaturer med lysstofrør er kan anvendes til såkaldt dynamisk belysning. Denne type armaturer er bestykket med flere lysstofrør med forskellige farvetemperaturer, hvilket giver mulighed for at variere lysets farvetemperatur. 

Fatninger i denne type armaturer er gængse fatninger til lysstofrør og kompaktlysstofrør, f.eks. G5 eller 2G11. Defekte lyskilder kan normalt skiftes uden brug af værktøj. Det vil lette arbejdet, hvis gitre eller anden afskæmning kan blive hængende under armaturet ved udskiftning af lyskilderne.

Eftersom lysstofrør og kompaktlysstofrør kræver forkobling, vil denne type armaturer være monteret med forkoblingsudstyr, som ofte er monteret i selve armaturhuset. For nogle indbygningsarmaturer kan forkoblingsudstyret dog være en løsdel, som er koblet til selve armaturet via et kabel.

Armaturhuset
Udover at se "pænt ud" skal armaturhuset fungere som indpakning og beskyttelse af lyskilder, fatninger og andet tilbehør. I armaturer uden separat reflektor fungerer indersiden af armaturhuset desuden som reflektor.

 

kl-130-10-60-glamox-armaturhus oppbygning-high.jpg

Tværsnit af 60X60 armatur. Figur: Glamox.

 

Ved fremstilling af armaturhuse til lysstofrørsarmaturer anvendes materialer som stål, aluminium, messing og kunststof (polycarbonat, polyethylen, polyester etc.).

Mens påbyggede armaturer monteres til loftet ved hjælp af skruer eller en form for beslag, anvendes ofte wireophæng eller pendelrør til nedhængte armaturer. Indbygningsarmaturer kan ofte fås til et eller flere af de mange typer systemlofter på markedet.

Reflektor
Næsten alle aflange og kvadratiske armaturer er i dag forsynet med separate reflektorer, hvis opgave er at styre lyset ud ad armaturet. Lystabet i et moderne lysrørsarmatur med en god reflektor er relativt begrænset og virkningsgraden derfor høj. For nogle armaturtyper er risikoen for blænding til gengæld større pga. den mere koncentrerede lysudsendelse.

I armaturer til aflange lysstofrør vil reflektoren styre lyset i retninger på tværs af lysstofrøret. De fleste reflektorer er symmetriske og giver en symmetrisk lysudsendelse omkring armaturets længdeakse. Nogle lysrørsarmaturer findes med asymmetrisk reflektor, som styrer lyset til den ene side, hvilket udnyttes i armaturer til belysning af tavler, reoler ol. Med andre reflektortyper kan man styre lyset direkte nedad mod arbejdspladsen og forhindre lys i retninger, der kan give anledning til gener, som f.eks. blænding eller reflekser i computerskærme.

Reflektorer kan være spejlende eller diffuserende. Spejlende reflektortyper fremstilles primært i højglanspoleret eller eloxeret (anodiseret) aluminium. Reflektoren kan have en helt blank overflade (højglans), en mere matteret overflade (diffus), eller en mellemting (semidiffus). Diffuse reflektorer er typisk fremstillet af hvidlakeret metal og benyttes ofte som overskærme i kvadratiske indbygningsarmaturer. Armaturer med spejlende reflektorer tillader normalt bedre lysstyring og dermed højere virkningsgrader end armaturer med hvidlakerede reflektorer.

Afskærmning
Blændingsafskærmningen i loftarmaturer til lysstofrør består typisk af en type gitterafskærmning, prismeplade eller opalafskærmning, som i større eller mindre grad begrænser direkte indsyn til den nøgne lyskilde. Afskærmningen vil ofte bidrage til at styre og/eller udjævne lyset.

Specifikke krav til blændingsbegrænsning kan ses i DS/EN 12464-1 Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser.

Mens armaturer uden reflektorer har virkningsgrader på omkring 40-50 %, har armaturer med spejlende reflektorer virkningsgrader på 60-90 %. Virkningsgraden for armaturer med hvidlakerede reflektorer er 50-60 %.

Anvendelser
Loftarmaturer til lysstofrør anvendes i udstrakt grad til almenbelysning i kontorer, institutioner og skoler og mange andre steder, hvor man har brug for en jævn belysning med et lavt energiforbrug. Derudover anvendes disse armaturer som egentlig arbejdsbelysning nedhængt over skranker, arbejdsborde, maskiner og lignende.

En del lysrørsarmaturer er udviklet direkte til belysning i kontorer med computerskærme. Disse armaturer er afskærmet således, at lyset ikke spredes ud over en vinkel på 50º eller 60º fra lodret, hvilket betyder, at risiko for spejlinger og reflekser i skærme kan undgås, forudsat at armaturer er placeret korrekt i forhold til arbejdspladser. I disse armaturer anvendes overvejende dobbeltparabolske reflektorer af højglanspoleret eller svagt matteret aluminium, som giver mulighed for god lysstyring og høj virkningsgrad. Armaturer med supplerende oplys vil udjævne den lidt hårde skyggedannelse og ofte give en mere behagelig rumoplevelse.

Asymmetriske lysrørsarmaturer anvendes til belysning af lodrette flader f.eks. tavler og reoler. Lodrette flader kan belyses ensartet fra loft til gulv, hvis armaturer placeres parallelt med disse.

  

kl-130-10-61-thorn-idrætscenter-vest-foto-mads-skamris-high.jpg kl-130-10-80-astrid-espenhain-bibliotek-amsterdam-high.jpg

Typiske anvendelser af lysrørsarmaturer. Fotos: Thorn/Mads Skamris (tv) og Astrid Espenhain (th). 

 

Relaterede emner: