Armaturtyper

Bordlamper og gulvarmaturer

Bordlamper og gulvarmaturer findes i mange størrelser og udformninger. Ligesom for pendler, er designet ofte i fokus, da disse armaturer ofte har en dekorativ funktion.

Mange bordlamper og gulvarmaturer udvikles som en del af en hel serie af armaturer, som så kan anvendes sammen eller hver for sig.  

Begrebet bordlamper dækker i nogle sammenhænge også arbejdslamper, som dog behandles i et selvstændigt afsnit.

 

kl-130-70-10-leklint-snowdrop-gulv-high.jpg       kl-130-70-20-leklint-snowdrop-bord-high.jpg

Snowdrop gulv- og bordlampe. Fotos. Le Klint.

 

Lysfordeling
Bordlamper og gulvarmaturer vil som regel have en rotationssymmetrisk lysfordeling som er opadrettet (indirekte belysning), nedadrettet eller både og. Armaturernes lysfordeling er i mange tilfælde blød og uden bratte overgange mellem lys og skygge.

Lyskilder og forkoblingsudstyr
I bordlamper og gulvarmaturer benyttes kompaktlysstofrør og lange eller cirkulære lysstofrør samt lysdioder, sparepærer og gløde- og halogenlyskilder.

I bordlamper og gulvarmaturer til lyskilder, der kræver forkobling, transformer eller driver, er denne enten indbygget i armaturhuset eller findes i en separat boks, som leveres med armaturet.

Defekte lyskilder kan normalt skiftes uden brug af værktøj. I armaturer med lysdioder, kan lyskilden dog udgøre en fast del af armaturet, som ikke kan udskiftes.  

kl-130-70-40-lp-aj-floor-high.jpg

zoomGulvlampen AJ Gulv.
Foto: Louis Poulsen.

Armaturhuset
Både bordlamper og mange gulvarmaturer vælges ofte efter ydre form og udseende. Derfor er det væsentligt, at armaturhuset har et design, som passer til den arkitektur og indretning, det skal placeres i.

Udover at armaturhuset skal fastholde og beskytte lyskilde og tilbehør skal det at rette lyset derhen, hvor der er brug for det, uden at give anledning til generende blænding. Faktisk vil armaturets lysfordeling ofte være mindst lige så vigtig som dets udseende.

I nogle typer bordlamper og gulvarmaturer, vil der være en egentlig reflektor, som styrer lyset ud ad armaturet. I nogle armaturer uden separat reflektor kan armaturhuset i sig selv fungere som reflektor.

kl-130-70-50-leklint-342-high.jpg

Le Klint model 342.                  
Foto: Le Klint.zoom

En del bordlamper og vægarmaturer er fremstillet af metal eller transparente materialer, så som glas, opale plastmaterialer eller papir.

Både bordlamper og gulvarmaturer er som regel monteret på en stander eller anden form fortung eller stor fod. Det er vigtigt at armaturet ikke vælter ved en fejl, og eventuelt bliver farligt.

Reflektor
Bordlamper og gulvarmaturer er sjældent udstyret med en egentlig reflektorer, hvorfor der ofte er en tæt og let forståelig sammenhæng mellem armaturets ydre form og armaturets lysfordeling.

Afskærmning
For mange bordlamper og gulvarmaturer giver armaturhuset i sig selv den nødvendige blændingsafskærmning. En del bordlamper og gulvarmaturer har desuden en transparent skærm, som bidrager til en udjævning af lyset og mindsker risikoen for blænding.

Effektivitet
Der er stor variation i virkningsgraden for bordlamper og gulvarmaturer. De typer, der er beregnet til professionel anvendelse er typisk mere effektive end dem, der er beregnet til anvendelse i boligen.

Anvendelser
Ligesom pendler anvendes bordlamper og gulvarmaturer ofte sammenhænge, hvor æstetik og design har stor betydning, og hvor man ønsker at give omgivelserne et "hjemligt" eller "eksklusivt" præg. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede emner: