Armaturets lysfordeling

Tolkning af lysfordelingskurver

Lysfordelingskurven viser et armaturs lysudsendelse og kan give et hurtigt indtryk af, hvordan lyset fra armaturet fordeler sig i rummet.

En lysfordeling i tabelform kan vise den øvede lystekniker en del om lysudsendelsens karakter og antyde noget om armaturets formåen i forskellige belysningssituationer, men det er ikke velegnet til at give et umiddelbart indtryk af armaturets lysudsendelse. Til dette formål benyttes derfor lysfordelingskurven samt forskellige begreber, herunder armaturets effektivitet angivet i lm/W eller som en armaturvirkningsgrad.

 

kl-110-30-10-thorn-lysfordelingskurve-lysrørsarmatur-high.jpg

Armaturets lysfordelingskurve er ofte suppleret med oplysninger om armaturets virkningsgrad i datablade og lign. I den viste lysfordeling er anvendt engelske forkortelser; LOR (Light Output Ratio), som angiver virkningsgraden for armaturet som helhed, ULOR (Upward Light Output Ratio), som angiver lysandelen opad og DLOR (Downward Light Output Ratio), som angiver lysandelen nedad.

 

Fordeling op/ned
Af lysfordelingskurven kan man hurtigt få et indtryk af, hvordan lyset udsendes fra armaturet i retninger over og under vandret. For armaturer til almenbelysning knytter sig særlige begreber til beskrivelse af lysudsendelsens fordeling i de to retninger. Begreberne, som taler for sig selv, svarer til dem, der benyttes til at beskrive de 6 internationalt fastlagte lysfordelingsklasser, nemlig

  • Direkte nedadlysende
  • Fortrinsvis nedadlysende
  • Ensartet lysende (spreder lyset meget jævnt ud i rummet.)
  • Op- og nedadlysende
  • Primært opadlysende
  • Direkte opadlysende

 

Maksimal lysstyrke
Lysfordelingens maksimale lysstyrke kan give væsentlig information om armaturets funktion. Den maksimale lysstyrke fra en lyskilde, der ikke har en retningsbestemt, lysudsendelse, er ca. 100 cd/klm (100 candela per 1.000 lumen), afhængig af lyskildens type. Hvis armaturets maksimale lysstyrke er mange gange højere end denne værdi, betyder det, at armaturet bevirker en kraftig omdirigering af lyset fra lyskilden. En stor maksimal lysstyrke antyder desuden, at armaturet kan belyse planer på stor afstand.

For nogle spot- eller projektørlignende armaturer samt for nogle reflektorlamper, er den maksimale lysstyrke en vigtig parameter til beskrivelse af lysfordelingen.

For visse typer armaturer, f.eks. vejbelysningsarmaturer, benyttes den maksimale lysstyrke og den tilhørende retningsvinkel i nogle tilfælde til at beskrive armaturet.

Symmetriegenskaber
Til forskellige typer armaturer knytter sig forskellige symmetriegenskaber. Nogle armaturer, f.eks. mange pendler, er rotationssymmetriske, mens andre typer, f.eks. armaturer til lysstofrør, sædvanligvis har to symmetriplaner, som ligger hhv. på langs og på tværs af armaturet. Andre armaturer kan have en asymmetrisk lysfordeling. Dette gælder mange typer arbejdslamper, armaturer til tavle- og reolbelysning samt wallwash-armaturer og vejbelysningsarmaturer. 

Hvis armaturets symmetriegenskaber ikke adskiller sig fra normen, er det som regel ikke nødvendigt at angive disse. Af samme grund benyttes ordet "asymmetrisk" i forskellige betydninger til at betegne, at armaturet ikke har den sædvanlige symmetri. For en arbejdslampe vil asymmetrisk betyde, at lysfordelingen ikke er rotationssymmetrisk. Vejbelysningsarmaturer, som ingen symmetriplaner har, kaldes usymmetriske.

 

kl-110-30-30-thorn-lysfordeling-high.jpg

Armaturer til tavlebelysning har en assymetrisk lysfordeling.

 

Lysfordelingens form
Til beskrivelse af forskellige typer armaturers lysudsendelse anvendes betegnelser som smalstrålende, bredstrålende og rundstrålende. Betegnelserne er ikke præcist defineret og kan have forskellige betydninger til forskellige armaturtyper. Et andet eksempel på en beskrivende betegnelse er 'rettet' eller 'spot-agtig', som anvendes i forbindelse med meget smalstrålende armaturer. Jo mere smalstrålende lysfordelingen bliver, jo større bliver den maksimale lysstyrke.

Jo mere smalstrålende lysfordelingen bliver, jo større bliver den maksimale lysstyrke.

 

kl-110-30-40-silla-herbst-lysfordelingsformer-high.jpg

Lysfordelingskurver for forskellige armaturer

 

kl-110-30-50-glamox-lysfordelingskurve-batwing-high.jpg

zoomEksempel på bat-wing lysfordeling.
Figur: Glamox.

Man kan også støde på begrebet bat-wing, som betegner en lysfordeling, der ikke har maksimal lysstyrke i armaturets reference-retning (0º), men udsender lyset i en slags vingeform, deraf bat-wing. Typiske armaturer med bat-wing lysfordeling er armaturer til lysstofrør. Bat-wing fordelinger vil kunne give en meget jævn oplysning af gulv eller arbejdsplan. Da lyset aftager med kvadratet på afstanden, skal lysstyrker i vinkler forskellige fra 0° øges for at give samme belysningstyrke, som lige under armaturet.

Afskærmnings- og udstrålingsvinkel
Til et armaturs lysfordeling knytter sig nogle vinkelbegreber, herunder optisk afskærmningsvinkel og udstrålingsvinkel. Mens afskærmningsvinklen primært har betydning for armaturets blændingsegenskaber, fortæller udstrålingsvinklen om, hvor bredstrålende armaturet er. 

Armaturets optiske afskærmningsvinkel, også kaldet afskæringsvinkel eller cut-off angle, er den største vinkel, under hvilken der er direkte indkig til lyskilden eller stærkt lysende dele i armaturet. Vinklen måles i forhold til armaturets reference-retning (0o). I nogle lande benyttes dog andre definitioner.

Nogle armaturer er indrettet til at have en meget lav luminans overalt i lysåbningen ved retninger, der ligger over afskærmningsvinklen. Dette betegnes dark-light, idet denne type armaturer ved normale synsretninger er mørke og ser ud som om de er slukkede, selvom de er tændt.

Ud fra lysfordelingskurven kan man aflæse armaturets udstrålingsvinkel. Udstrålingsvinklen er defineret som den vinkel i armaturets lysfordeling, ved hvilken lysstyrken er lig med halvdelen af I0, hvor I0 er lysstyrken i armaturets reference-retning (0º).

 

kl-110-30-60-udstrålingsvinklen-high.jpg

Beregning af armaturets udstrålingsvinkel ud fra lysfordelingskurven. Den halve referencelysstyrke findes i en vinkel på ca. 50° til hver side, hvorfor udstrålingen primært foregår i en vinkel på 100°.

 

 

Relaterede emner: