Armaturets bestanddele

Reflektor

kl-100-10-20-astrid-espenhain-perron-fem-high.jpg

zoomDe specialudviklede armaturer på 
perron 5 på Københavns Hoved-
banegård sørger for at lyset falder
præcist på perronen.   
Foto: Astrid Espenhain.

Mange armaturer er forsynet med reflektor, hvis opgave er at styre lyset ud ad armaturet.

Reflektoren har stor indflydelse på armaturets lysfordeling og virkningsgrad.

De fleste reflektorer er symmetriske og giver en symmetrisk fordeling af lyset. I nogle typer armaturer anvendes dog en asymmetrisk reflektor, som giver en asymmetrisk fordeling af lyset fra armaturet. Det gælder for eksempel armaturer til belysning af gader, tavler og reoler.

En reflektor enten spejlende, diffuserende eller en mellemting. Spejlende reflektortyper fremstilles primært i aluminium og plast og kan have en helt blank overflade (højglans), en helt mat f.eks. hvid overflade (diffus), eller en mellemting mellem de to (semidiffus). En diffusende reflektor vil typisk have en mat, hvid overflade og består ofte af plast eller hvidlakeret metal. For nogle typer armaturer, for eksempel en almindelig pendel, vil indersiden af armaturet udgøre en sådan diffuserende reflektor.

kl-100-10-10-reflektor-high.jpg

zoomParabolsk reflektor med lyskilden
placeret i parablens brændpunkt.

 

Armaturer med spejlende reflektorer resulterer normalt i bedre lysstyring og dermed højere virkningsgrad (60-90 %) end armaturer med diffuserende reflektorer (50-60 %). Armaturer med diffuserende reflektor giver et blødere lys end armaturer med spejlende reflektor.

I armaturer med meget blanke reflektorer med en meget skarp afskæring af lyset mod siderne (kaldet dark-light) bør man være særlig opmærksom på blændingsafskærmningen, da der ofte er stor variation i luminansen (og blændingsfornemmelse) fra disse armaturer afhængig af position og synsretning i forhold til armaturet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede emner: